Svar: Dagplejeskift
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeres dreng kender sandsynligvis sin nye dagplejer fra legestuen. Dagplejere mødes normalt og kender derfor hinandens børn og børnene kender derfor også hinanden. Måske har han også været i gæstedagpleje, når jeres dagplejer har været syg eller har haft fri - og han har således prøvet at være hos en anden dagplejer før ...
Det lyder som om at det skift han får kommer til at gå stille og roligt. De andre børn flytter med og på den måde vil han stadig kende og være sammen med sine legekammerater. Han skal naturligt vænne sig til det nye hjem og nye rutiner, anden måde at gøre tingene på, men han vil allerede nu være vant til at blive passet ude og ved lidt om, hvad der sker - og de rutiner han normalt har haft, skal naturligvis forsøges indpasset, så han spiser, sover, leger osv. på nogenlunde samme tidspunkter, som han er vant til. Hvis han f.eks. er vant til at sove i sin barnevogn, vant til at sove i krybbe eller lignende vil det være rigtig godt, hvis den nye dagplejer kan efterligne dette, så der ikke er flere ændringer end højst nødvendigt.
Børn er ofte ret gode til at omstille sig og især hvis de føler sig trygge og synes det er et rart sted at være. Det kan være en god idé at den nuværende dagplejer besøger den nye dagplejer hjemme, så de på den måde kan lære hende og det nye hjem lidt at kende. Det vil også være en god idé at den nye dagplejer kommer på besøg i den nuværende dagpleje, så hun møder børnene og de møder hende og så hun og den nuværende dagplejer taler om rutiner, hvordan tingene kan gøres osv. Jo mere genkendelighed der er, jo tryggere vil børnene ofte være.
I vil ikke kunne forberede jeres dreng på at han skal skifte. ...
... Han er for lille til at forstå en forklaring omkring det. Men stadig vil det være rigtig godt at I prioriterer at få sagt pænt farvel, måske køber en lille gave, han kan lave en lille tegning eller lignende og I vinker farvel ... Og det kan være rigtig fint, hvis dagplejer vil lade sig fotografere sammen med ham og de andre børn, så kan I vise ham billedet og tale med ham om hende og tiden netop hos hende - både når han senere taler om hende og savner hende, eller når han som ældre gerne vil vide, hvem der passede ham, da han var lille :)
Indkøringen hos den nye dagplejer vil sandsynligvis gå hurtigere end det gjorde første gang han skulle starte, netop fordi han nu kender rutinen og ved, hvordan det foregår og også har forståelse for at I jo kommer igen. I må gerne give ham lidt kortere dage, fordi han naturligt vil være ekstra træt med alle de nye oplevelser han nu skal bearbejde og I skal også være forberedt på at han kan sove dårligere i en periode. Det er helt naturligt at han ved en ny indkøring vil drømme mere og måske kan vågne op og græde om natten og I skal naturligvis være der, trøste ham osv. og vise ham at I stadig er der, I forsvinder ikke fra ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men jeg tænker at han sandsynligvis godt vil kunne være en del timer i dagplejen og at hverdagen kan ligne sig selv, rytmen hvor far afleverer, mor henter, eller hvad rytme I normalt har og stadig vil have - skal naturligvis bibeholdes. Hente ham lidt før og være indstillet på at han kan reagere med lidt ekstra gråd, blive ekstra træt osv. og tydeligt mangle overskud. Nogle gange kommer reaktionen først efter 3 uger og det skal der så også være plads til :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder