Svar: Mundmotoriske udfordringer?
Hej med dig
Tak for dit brev :)
For det første, så er rugbrød noget meget dansk og i de fleste andre lande trives børn ganske udmærket og har en ganske fin sprogudvikling, selvom de ikke spiser rugbrød. Jeg synes derfor ikke man skal gå så højt op i det - i stedet kan han få andre typer af fiberholdigt brød og boller, og så kommer interessen for rugbrød måske senere :)
Med den alder han har nu, må han dog gerne begynde at få lidt mere mad i stykker og det lyder det også som om at han er begyndt på - og han er glad for det og glad for at spise :) I kan prøve med små hapsere, men prøv også gerne med større stykker mad, som han skal bide af - det kan være en lille frikadelle i hånden eller ½ bolle, som han kan prøve at tage en bid af. På samme måde kan han også få større stykker kogte grøntsager - blomkål-, broccolibuketter eller lignende.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Kød, fisk, kartofler, ris, pasta, grøntsager - det kan være mos, men der skal også være mad i stykker ved siden af, som han selv kan sidde og spise og gumle sig igennem. Vand af kop.
Flaske eller mælk af kop og evt. en banan inden han puttes til middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk eller lignende med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften: Udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, laks fra ovnen, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne eller lignende. Der skal være mos og også mad i stykker - både mindre stykker og større stykker. Vand eller mælk af kop.
Ammes eller flaske og puttes til ...
... natten
Sen aften: Ammes eller flaske
Med den alder han har nu, kan han godt lære at spise med en gaffel, og det vil være rigtig godt at I hjælper ham med dette. En ske vil han have sværere ved og de fleste børn er omkring 16 måneder før de mestrer dette. Det er derfor helt naturligt at han ikke kan det endnu :)
Han må naturligvis gerne prøve, men lad ham også blive madet og lad ham så spise med fingrene og gaffel. Nogle gange kan det være en god idé at have to gafler, så du giver ham maden på den ene gaffel, rækker ham den og han tager den i munden, imens du så kommer maden på næste gaffel og I så bytter rundt. Det vil give ham følelsen af at spise selv og du hjælper ham, så han får lidt ekstra i maven før han bliver for træt :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en god idé at vælge en kop med to hanke, så han kan holde med begge hænder. Det vil gøre det lettere for ham at styre koppen og du vil kunne give ham den lille kommando "begge hænder skat" eller lignende, så han lærer sig det. Der må gerne være tud på koppen til at starte med, den kan du fjerne, når han mestrer teknikken. Det er altså en gammeldags tudkop, jeg tænker på, hvor vandet løber ud når koppen tippes ... Du kan blandt andet se et billede af en sådan i min bog "Helens bog om børn og mad".
Ristede rugrødsbjælker vil du kunne prøve med, det kan vænne ham lidt til rugbrødssmagen og vil samtidig styrke ham mundmotorisk, uden at han får rugbrødshapsere.
Om han skal ses af en ergoterapeut .. tja, umiddelbart tænker jeg at I godt kan se tiden lidt an. Han er født 11 uger før tid og skal naturligt have lidt mere tid end hvis han var født til termin. Modsat, så sker der jo aldrig noget ved at spørge en og få en vurdering, hvis I er i tvivl ....
Håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.