Annonce

Annonce

Svar: Nætter, søvn og aftenflaske


19. marts 2013

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære søvnige forældre

Tak for jeres brev :) Det er en rigtig god idé at komme væk fra sutteflasken nu. Ernæringsmæssigt har jeres dreng ikke længere behov for den og det er også uhensigtsmæssigt i forhold til hans tænder ...

Jeg vil anbefale jer at I skærer mængden i flasken ned, så han får mindre og mindre og stille og roligt erstatter flasken med lidt mælk af en kop i stedet. Han kan på sigt f.eks. få en godnatgrød sammen med en kop mælk i køkkenet, få børstet tænder, få lidt vand at drikke og så skal I sidde hos ham, læse lidt for ham, tale lidt om dagen, synge en sang, holde lidt i hånden osv hvad han nu har behov for.

Han har en alder nu, hvor han godt forstår at noget er slut. Det kan være mælkekartonen der er tom, historien der slutter og bogen klappes sammen, eller tallerkenen der er tom, der er ikke mere mad, det er slut. Han begynder også at kunne forholde sig til at noget smides i skraldespanden og så er det væk. Derfor vil det være en god idé at tage ham med i processen, når flaskesutterne bliver gamle og klistrede og skal smides ud. Lad ham selv være med til at smide dem ud, og så er det slut med flasken - i stedet kan han så få lidt at drikke af en kop. Og nye sutter skal jo ikke købes - det er slut, og så er det sådan det må være:)

Han vil højst sandsynligt søge efter sin flaske om aftenen, han vil pege på skabet, hvor han ved at den plejer at være og her tager I så flasken frem, viser ham at den er i stykker, den dur ...


Annonce

... ikke, når sutten ikke er på. Husker ham på at den er smidt ud og at det er "slut". Han vil til at starte med naturligvis blive frustreret og ked af det og I skal rumme hans følelser og så skal I samtidig tilbyde et alternativ - nemlig mælk af kop og så det putteritual I har indført. Så alt i princippet er som det plejer at være, det eneste der er forskelligt er, at mælken nu gives af en kop i stedet for af en flaske.

Og stille og roligt skal I så nå til at mælken gives i køkkenet sammen med grøden og ved sengen gives lidt vand i stedet - men samme ritual som hidtil.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er det vigtigt at han ikke falder i søvn i jeres favn, men falder i søvn i sin seng. Det er vigtigt at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det har betydning for hans evne til at kunne komme videre i søvnen, at han er helt tryg ved siden og kan se at det var der han faldt i søvn - når han har sine opvågninger om natten.

Hvis han skal ind til jer om natten, så kan det nogle gange være en hjælp at tage ham ind til jer, lade ham falde i søvn hos jer og når han sover godt og pladsen i jeres seng er blevet for trang, så flytter I ham tilbage i egen seng igen. Det at han begynder både at falde i søvn i egen seng og også vågner i egen seng om morgenen vil på sigt godt kunne gøre det lettere at få ham til at sove videre i egen seng om natten, når han vågner op og søger jer ....

Jeg håber I kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce