Svar: 18 mdr og en umulius når han skal sove
Kære mor til umulius :)
Tak for dit brev :)
De fleste børn vil i 18-20 måneders alderen komme ind i en periode, hvor de vægrer sig mod at sove og hvor de også vågner med gråd om natten. Det handler om at de i denne alder, begynder at få lidt mere farefornemmelse.
At jeres dreng har farefornemmelse betyder at verden nu opleves større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Han oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske og han møder også modstand fra jer, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove og om natten.
Det er således helt normalt at jeres dreng har rigtig svært ved at sove netop nu - det hænger sammen med hans alder og den udvikling han lige nu går igennem. For alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når han drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.
Det er vigtigt at I giver jeres dreng den nærhed og ro som han lige nu viser behov for, gør ham tryg, når han skal sove og beroliger ham, når og hvis han vågner om natten. Det er rigtig fint at du om aftenen læser godnathistorie og bruger tid på ham, når han skal sove. Som du selv er inde på, så er det godt at få flasken fjernet og i stedet er det fint med lidt grød og mælk i køkkenet før han kommes i seng.
Det vil være en god idé også at tale lidt med ham om dagen og alt hvad der er sket. På den måde kan du hjælpe ham med at få noget af det bearbejdet inden han skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe ham af med noget af hans tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med ham om dagens hændelser: "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.
Der må gerne være lidt dæmpet belysning på hans værelse og døren må gerne stå åben, så han kan høre dig, hvis du går fra ham. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg.
Som jeg læser dit brev, så puttes han, du går fra ham og han ligger og pludrer for sig selv i ca 1 time. Herefter bliver han rigtigt ked af det, du går tilbage til ham og ofte sætter du dig med ryggen til ham og tilsidst falder han i søvn ...
Min umiddelbare tanke er, at det ikke lyder som om at puttetidspunktet er helt rigtigt. Det lyder som om at jeres ...
... dreng måske bliver puttet for tidligt og derfor ikke er parat til at sove, når du putter ham ... Derudover så anbefaler jeg ikke at man sætter sig med ryggen til ham. Når du gør det, så gør du ham ikke tryg, men faktisk det modsatte - du er dre, men giver ham ikke kontakt og du opfører dig derfor mærkeligt. Det gør at han naturligt ikke kan sove, men ligger og holder øje med, hvorfor du opfører dig sådan. Tilsidst falder han i søvn - men ikke fordi han er tryg ved at skulle sove, snarere, fordi han er så træt, at han ikke kan kæmpe imod søvnen mere ...
Det er rigtig vigtigt at I søger for at han følger en fast plan i løbet af dagen. Fast tidspunkt at stå op på hver morgen, fast sovetid i løbet af dagen, faste spisetider osv. og ud fra dette fast tidspunkt at blive puttet på om aftenen og lige nu måske blive puttet 45-60 minutter senere end han bliver, så han kan falde i søvn i løbet af 10-15 minutter imens du så sidder der, læser for ham, taler om dagen osv. så han trygt og roligt kan lægge sig til at sove - netop fordi du er der nærværende og giver ham den kontakt han naturligt søger ...
Hvis du vil lære ham at sove, uden at du behøver være der, så kan det være en god idé at bruge det jeg kalder for "strygetøj-metoden". Det handler om at du putter ham og derefter, så stiller du dig i nærheden, så han kan se dig, høre dig og tale lidt med dig, samtidig med at du laver noget praktisk som at ordne strygetøj eller lægge tøj sammen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove. I har ikke ryggen til ham, men giver ham naturlig kontakt, samtidig med at I forklarer at det er sovetid og også betrygger og beroliger.
I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", - hvilket vil have betydning - det er vigtigt at han selv lægger sig ned og at du ikke igen og igen rent fysisk lægger ham, hvorefter han som en fjeder rejser sig op. Når han kalder på dig, kan du svare ham "Moaar - ja skat, du skal sove nu, mor passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at du ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og du betrygger og beroliger og lader ham mærke at du stadig er der, du gør ham tryg :)
De fleste børn vil, når de er 1.5 år gamle, trives med en lur midt på dagen, f.eks. 2-2.5 times middagssøvn mellem kl 12/12.30-14.30 og om aftenen kan han så komme i seng kl ca 20 og sove til kl ca 7 - altså ca 11 timers nattesøvn.
Jeg håber at du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.