Svar: Selvdestruktiv adfærd

---

Kære S

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at jeres dreng har fået det bedre. Når jeg ser dine tidligere spørgsmål, hvor vi har talt om, hvordan I kunne styrke hans selvværd, så lyder det som om at det går bedre nu - og det er rigtig dejligt!

Der er dog ingen tvivl om at jeres dreng stadig nogle gange bliver usikker og i tvivl om, hvorvidt det han gør og det han kan er godt nok. Om han er god nok, som han er. Og når han siger "jeg er ikke sød" og bliver siddende, fordi det kun er de søde børn der må gå ind på stuerne, så tænker jeg, at det er vigtigt at gribe denne situation og tale med ham om, hvad det er der sker og hvad det handler om.

For måske handler det ligeså meget om at han gerne vil have opmærksomhed, at han har brug for at blive bekræftet i at han er sød. Og ikke ved "du er da sød, gå nu ind på stuen med dig" - men i stedet på en måde, hvor han bliver taget alvorligt. Jeg tænker at det i en sådan situation ville være rigtig godt at sætte sig ned sammen med ham og tale med ham om, hvorfor han siger sådan. Hvad er det der gør, at han ikke synes han er sød? Har han gjort noget forkert? Hvornår er man sød? Hvad gør man når man er sød og hvad gør man, når man ikke er sød? Hvem er søde og hvorfor? Altså tage en snak med ham om, hvad der ligger i det, hvad det er for følelser og tanker han har, når han siger at han ikke er sød. Og så tage udgangspunkt i dette og forklare ham, hvorfor I mener at han er sød. Hvad det betyder for jer at være sød. Og hvad han betyder for jer.

Når det er sagt, så tænker jeg også at du måske skal være opmærksom på ikke at bruge "søde børn" i dagligdagen. For lige nu er han måske meget fokuseret på om han er sød nok og god nok, hvor du ...

---

---

... i stedet skal prøve at fokusere på alt det gode I har sammen. Det vil sige, at når du køber kage og børnene spørger, hvorfor skal vi have det? Så kan du svare "fordi jeg elsker jer", "fordi jeg synes vi skal hygge os, det er så dejligt at spise kage sammen" eller "fordi jeg havde lige lyst til kage og tænkte at det havde I måske også" eller lignende. Så udgangspunktet for at købe kage eller for at have det godt ikke handler om hvorvidt jeres dreng er sød eller god, men mere er et udtryk for at det er dejligt.

Jeg tænker også at det måske handler om at jeres dreng er rigtig god igang med at definere, hvem han selv er og han opfatter ikke sig selv om hørende til gruppen af søde børn. Han er noget andet, men hvem er han så? Hvad kendetegner ham? Det ville også være en rigtig god idé og helt naturligt at spørge ind til, hvad han så er og så give denne "gruppe børn" eller måske bare ham, hvis han er sin egen, mulighed for også at komme ind på stuen eller mulighed for at få kage ..:)

Der findes en engelsk billedbog, der hedder I´m not cute. På norsk hedder den "jeg er ikke søt" og på dansk er den oversat til "Jeg er ikke nuttet". Den er for de 3-4 årige børn, men jeg tænker at jeres dreng godt kan få noget ud af at I læste den. Den er skrevet af Jonathan Allen og kan lånes på biblioteket.

---

---

---

Bogen er et godt udgangspunkt for netop at tale om identitet. For den lille ugle i bogen opfattes som noget andet, end han mener er rigtigt. Han siger "jeg er ikke nuttet!" og han vil selv have lov til at bestemme, hvem han er og hvad han er. Han vil ikke sættes i bås.

Og måske vil jeres dreng heller ikke det ...

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---