Svar: Den første mundfuld
Kære Pia
Tak for dit brev :)
Først vil jeg anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Den guider dig igennem fra de første smagsprøver til mere rigtig mad, mad i stykker, familiemad osv. indtil din dreng er 18 måneder gammel. Der er opskrifter og mine forslag til, hvordan du gradvist udvider menuen, der er dagsplaner osv. Og bagerst er der et register, så du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få og hvornår ...
Men derudover vil jeg naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Hvornår man starter med skemad afhænger helt af barnet og de signaler barnet sender. Du bør tidligst starte nu, hvor din dreng er 4 måneder og senest begynde når han er 6 måneder. Det er ikke kun hans alder og hans vægt der har betydning, men også hans mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed.
Et signal til at han måske er ved at være parat til lidt anden mad end mælk, kan f.eks. være at han begynder at spise mere hyppigt ved brystet. I første omgang vil det ofte være passende at forsøge at øge hans mælkeindtag og hvis dette så ikke viser sig at være nok, så kan du starte op med lidt skemad.
Et andet signal kan være at han åbner munden bevidst, når du f.eks. giver ham d-dråber på en ske. Han drejer hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og når du nærmer dig med skeen, så gaber han op og tager imod. Når du sidder med ham på skødet, så følger han dine bevægelser og følger maden du spiser med øjnene.
Det er også et godt tegn, hvis hans mave fungerer godt og hvis han savler. Øget savl er tegn på at der sker nogle enzymændringer i blandt andet spyttet, som tegn på at han kan begynde at nedbryde anden føde en mælk ...
Når du begynder med skemad, så anbefaler jeg at du starter med lidt grød. Det kan være grød af af ris, majs, hirse, guinoa og boghvede fordi disse grødtyper ikke indeholder gluten. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. Det er meget vigtigt at grøden ikke erstatter et mælkemåltid, men at de små smagsprøver han får, kommer ud over det indtag af mælk, som han normalt spiser.
Nogle børn lærer hurtigt teknikken med at spise af en ske, hvor andre børn skal have længere tid til det og det er vigtigt både at være ...
... tålmodig, hvis barnet har brug for det, ligesom det er vigtigt at holde lidt igen, hvis barnet er meget ivrig. Man kan hurtigt komme til at give for meget skemad, til et meget ivrigt barn og det er bedre at give f.eks. 1/2 dl. to gange dagligt end 1 dl en gang dagligt i starten.
Jeg plejer at anbefale at man starter med skemad om dagen f.eks. til frokost og så giver 2 skemåltid om aftenen, når skemaden til frokost fungerer fint. Til frokost kan barnet så få grød og om aftenen kan man så give grøntsagsmos.
I begyndelsen kan du meget fint give en ren grød, og stille og roligt kan du så variere med lidt frugtmos som topping. Ved siden af skemaden skal du tilbyde vand af et lille glas eller af en lille kop, så han lærer at drikke på denne måde. Når du introducerer grøntsagsmos, så er det godt at starte med de lidt milde grøntsager som mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende. Jo mere variation, jo bedre. Du kan også vælge at starte med smagsprøver af færdiglavet babymad. Her kan du ofte lave en meget lille mængde og der går således ikke så meget til spilde. Det vil fremgå af pakken, om du skal tilsætte mælk, vand og fedtstof.
En dagsplan med to måltider skemad og amning kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en ekstra amning, når han vågner og dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver af grød, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, dette måltid introduceres, når grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes efter behov, mange børn har brug for denne amning indtil 6 måneders alderen ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre