Brev:
Ang. skemad
Kære Helen
Endnu engang tak for din gode brevkasse, og tak for de råd du gav mig for nogen tid siden, ang. Bertrams søvn.
Vi har siden påske været inde i en god periode.
Jeg begyndte at give Bertram flaske (Allomin ekstra) til natten, i en ganske kort periode. Han spiste næsten ingenting, hvilket fik mig til at forstå, at hans konstante natlige opvågninger, handlede om, at vi sov ved siden af hinanden, og derfor vækkede hinanden natten igennem.
Vi fik ganske hurtigt vendt skuden. Bertram kom over og sove i sin egen tremmeseng, og den første nat tog hans far ham og nussede og lullede ham til ro igen, på de tidspunkter hvor han vågnede uden for ”madtiderne”. Det hele foregik så fint, og han blev på intet tidspunkt ked af det, hvilket var meget magtpålæggende for os. Han skulle og skal fortsat være glad for at blive lagt i seng om aftenen, hvilket han stadig er :-)
Det tog et enkelt døgn – Bertram begyndte at spise sine hovedmåltider om dagen, og sover nu, som hovedregel, fra kl. 20 og 4-5 timer frem, får en amning, og bliver ammet 1-2 gange fra midnat og frem til kl. 6.
Jeg føler mig som et nyt og bedre menneske :-)
I forbindelse med hans søvn har jeg et enkelt spørgsmål:
Da han begyndte at sove i sin egen seng, vågnede jeg flere gange og opdagede, at han havde fået hevet dynen over hovedet. Han kan endnu ikke selv finde ud af fjerne den igen.
Derfor købte jeg en babysovepose til ham af mærket Sebra. Den er 88 cm. lang, og uden ærmer. Den sover han i, og det fungerer rigtig fint. Han kan lide at ligge i den, og det er let at amme ham i den om natten.
Den er dog lidt stor til ham ved ærmerne og ved halsen, men er det – sikkerhedsmæssigt ok?
I samme moment, som ...
... Bertram begyndte at sove i egen seng, begyndte vi på skemad – hirsegrød 1 gang dagligt – som oftest ved frokosttid. Han har fået det i 4 uger nu. Han er nu 5½ måned.
Der går rigtig godt. Han lapper det i sig.
Indtil nu har jeg holdt lidt igen, når jeg har givet ham maden – men han spiser nu 1 dl. med velbehag, og kunne muligvis godt spise mere end det. Derudover tilbyder jeg ham lidt koldt vand fra hanen, af en tudekop. Det går også fint med at drikke det, om end det ryger en del ved siden af, i modsætning til med maden :-)
Må han få hvad han kan spise, og er tiden inde til, at vi kan begynde at give ham lidt grøntsagsmos til aftensmad?
Jeg giver ham stadig en amning efter skemaden. Hvornår skal jeg stoppe denne efterfølgende amning? Jeg tænker, at skemaden jo, på sigt, skal afløse amningerne?
Et sidste spørgsmål, som er helt uden for nummeret :-) :
Bertram ”søger” ofte mad, når han sidder på mit skød – også selvom han er stopmæt.
Jeg har lagt mærke til, at han ofte gør det, når han er træt, hvis vi har gæster, eller hvis vi har leget og tumlet. Han gør det også, når han sidder på skødet hos andre kvinder – ja, sågar når han sidder på skødet hos min 90 årige gamle mormor, som hver gang pointerer, at der altså ikke er mælk i sådan et par gamle bryster :-)
Det er ikke noget som bekymrer mig, gør mig pinlig eller på anden måde er et problem for mig. Men, det undrer mig bare??
Min egen tanke er, at det blot er noget han gør, når han søger lidt tryghed??
Som oftest får han bare nogle ekstra kys og kram når han gør det, hvis altså ikke jeg vurderer, at han rent faktisk er sulten :-)
Endnu engang mange tak for dine gode og kompetente råd :-)
De bedste hilsner,
Maria.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.
Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.