Brev:
7,5 måned baby med uro
Hej Helen.
Jeg skriver til dig, for at få bekræftet lidt tanker jeg har, og generelt har jeg lidt spørgsmål.
Vores dreng er 7,5 måned nu, og han er jo rigtig dejlig, men hold da op - hvor er han en krævende dreng. Det har han efterhånden været flere uger. Det er helt sikkert udviklingen, der spiller ind på dette, og jeg ved godt det er en fase, men puha, hvor det sluger ens overskud til tider.
Vi har fået en dejlig rytme med ham, hvor han vågner mellem 6-7 om morgenen, og han går i seng ca. 19.30-20 om aftenen.
Han er en utrolig morgensur baby, hvor han har sin dårligste tid på dagen. Her bliver han puttet efter ca. 2 timer, hvor jeg har gjort mange ting, for at tilfredsstille og aktivere ham. Han falder i søvn med det sammen, fordi han er meget træt. Han må bestemt være et B-menneske, for om aftenen kan han være vågen 4-5 timer, inden han kommer i seng. Det er også om aftenen, han gør flest fremskridt, når han udvikler sig.
Han er blevet rigtig god til at bevæge sig rundt om sig selv og forsøger også at komme fremad, men det resulterer ofte i, at han kommer lidt bagud og bliver gal.
Han pylrer generelt rigtig meget, men det er vel udviklingen og seperationsfasen, som spiller ind?
Han sover i egen seng, og vi har fået et godt putteritual med ham, som han kender og er tryg ved. Han er dog begyndt at sove rigtig dårligt og uroligt med mange opvågninger om natten, men med lidt vuggen, sideskift og dynen puttet rundt om ham, sover han videre. Han har også på det sidste fået svært ved at give slip på at skulle sove, men det vel igen udviklingen?
Han har allerede fået 6 tænder, og vi har ham mistænkt for at der er flere på vej. Kan ...
... de godt allerede få de 2 hjørnetænder for oven som 7,5 måned? Hver gang han har fået tænder, så har han villet bide i os, og det kan altså gøre vanvittig ondt med de tænder, som han har nu. Han virker irriteret og vil ligesom have fat i noget mellem tænderne. Agurkestænger er et hit, så det benytter vi os af. Man kan vel ikke lære ham, at han ikke skal bide i os nu? Jeg er blevet nødt til at råbe meget højt av, for at han ikke skal bide, når jeg ammer, og det har hjulpet, så det gør han ikke længere. Han niver også meget i os, men det er måske for at undersøge?
Han er blevet god til at spise skemad efter at jeg har skåret 2 amninger væk, da han blev 7 måneder. Formiddag og eftermiddag. Jeg ammer ham middag, aften x 2 og tidlig nat. Han har altid gerne villet amme 2 gange aften, så det har jeg holdt fast i, så han på den måde springer midt nat over. Det er vel okay, at det er sådan hans rytme er?
Jeg har holdt fast i at amme ham, da jeg synes det egentlig er blevet så dejlig let og hurtig, og så kan jeg også naturligt trappe ud. Vi giver ham dog løbende vand af sutteflaske mellem måltiderne, så han kan lære at sutte af den (han har aldrig været begejstret for den, men er blevet det med vand i), så kan han senere få modermælkserstatning i den, hvis han er med på den, når jeg er trappet helt ud af amningen, som jeg nok vil før et år.
Far har ellers godt kunnet putte ham og give mad, efter han havde barsel 2 måneder, men nu er det for det meste kun mig, der duer i at putte og give ham skemad, ellers bliver han rigtig ked af det. Det passer vel igen til, at det er en fase, der går over?
Det var lige lidt spørgsmål og tanker fra mig.
Hilsen T.
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.