Brev:
Skævt kranie
Hej Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse. Jeg har tit læst dine grundige og informative svar, og nu har jeg selv et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
Jeg har en lille datter på 12 uger, som jeg er bange for er ved at udvikle skævt kranie. For halvandet måneds tid siden konstaterede jeg at min datter havde svært ved at dreje hovedet til venstre side. Jeg snakkede med min læge i telefonen (hun mente ikke det var nødvendigt selv at tilse min datter), der henviste mig til en kiropraktor med speciale i spædbørn. Der har jeg været henne tre gange nu. Kiropraktoren konstaterede at min datter havde nogle låsninger i nakke, hoved og skuldre, der gjorde at hun havde svært ved at dreje hovedet til venstre.
Kiropraktoren har nu prøvet at ”løsne” hende over de tre behandlingsgange, og siger at det er blevet meget bedre, og at der er næsten fri bevægelighed i hovedet. Jeg kan bare ikke selv konstatere nogen forandring, og synes slet ikke jeg kan få de anvisninger kiropraktoren har givet os til at fungere i praksis. Hun har opfordret os til at min datters hoved bliver vendt til den svage side, altså den venstre, så ofte som muligt, bla. ved at lægge f.eks. en sammenrullet stofble eller rispose ved min datters hoved når hun skal sove, så hun ikke kan vende hovedet til den side hun plejer. Dette gælder for så vidt også når hun er vågen, men derudover skal vi også i hendes vågne timer stimulere hende til at kigge til venstre ved at vende denne side mod lys eller lamper, eller lægge fristende legetøj frem der kan få hende til at kigge osv. Endelig skal vi ligge hende på maven så meget som muligt i dagtimerne.
Vi prøver alle disse ting, hver eneste dag og nat, men lige meget hjælper det. Især om natten er det svært. Vi har prøvet alt det, kiropraktoren har foreslået, samt endnu flere kreative løsninger, for at forhindre min datter i at dreje hovedet til ”den forkerte” side, men lige meget hvad vi gør, så vender hun hovedet tilbage til sin sædvanlige position efter blot få sekunder, eller max. efter 1-2 minutter - og jeg er ved at blive vanvittig. Det går mig meget på at hun ligger i en forkert position (dvs ligger med ...
... hovedet til sin sædvanlige højre side) hele natten igennem, og jeg føler derfor at jeg må kompensere for dette om dagen ved nærmest konstant at få hende til at vende hovedet til venstre, hvilket hun som sagt ikke vil, og derudover forsøge at få hende til at ligge en masse på maven, som hun også finder ubehag ved. Kan hun mon have nogle låsninger eller andet i mave, - eller brystregionen der kan gøre at hun ikke vil ligge på maven?...
Jeg går til noget efterfødselstræning, og kunne forleden dag konstatere at de andre babyer på min datters alder, i langt højere grad kunne være maveliggende, og kunne holde hovedet på højere og i længere tid end min datter. Dette bekræftede min oplevelse af at hun stadig er låst, eller i hvert fald kæmper med et eller andet der gør at hun ikke er så stærk i nakken og hovedet. Hvad vil man normalt forvente at en 12 uger gammel baby kan i forhold til hovedløft, og det at kunne holde hovedet selv?
Har du ideer til hvordan vi kan få hende til at dreje hovedet til venstre i sovestilling? Vi har som sagt prøvet alverdens ting, og har også eksperimenteret forsigtigt med at lægge hende på skrå, men ifølge Sundhedsstyrelsen skal spædbørn jo sove på ryggen. Hvordan synes du vi bør forholde os til det?
Har du i øvrigt ideer til hvordan vi generelt om dagen kan få hende til at vende hovedet den rigtige vej, og få hende til at ligge på maven trods hendes modvilje?
En sidste ting, som jeg tænker på måske hænger sammen med ovenstående, er at min datter endnu ikke kan vende sig efter lyden når jeg f.eks. rasler med en rangle, siger en sjov lyd el. lign. Har det mon noget at gøre med hendes stramme nakke? Eller kan det tænkes at hun har dårlig hørelse?... eller kan babyer på 12 uger slet ikke endnu orientere sig efter hvor en lyd kommer fra?
Alt i alt gør situationen mig frustreret og meget stresset. Vi kæmper virkelig for at hun ikke skal blive skæv, men alligevel tænker jeg meget på om det allerede er for sent? Er det muligt at rette op på et eventuelt skævt kranie?
Jeg beklager det lange brev, og håber at du kan hjælpe mig med at få lidt ro i sindet.
På forhånd 1000 tak for hjælpen.
Bedste hilsner
Trine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine