Brev:
Træg mave - 6 mdr.
Kære Helen.
Først og fremmest tak for din gode og hjælpsomme brevkasse, hvor jeg altid finder masser af inspiration og hjælp:-)
Jeg har kigget lidt rundt i dine svar på lignende spørgsmål, men jeg føler, at jeg lige har brug for at vende problemet med dig alligevel. Min dejlige datter på 6 mdr. døjer med træg/hård mave.
Jeg har ammet hende fra fødslen, men begyndte allerede så småt at give hende lidt hirsegrød, da hun var lidt over 4 mdr. Hun viste nemlig stor interesse for det, jeg spiste og blev ofte sur, hvis hun sad hos mig, og jeg så spiste og hun ikke fik noget. Hun var hurtig vild med at drikke vand af kop og rakte ud efter vores kaffekopper, glas osv. Så vi følte, at hun var klar. Samtidig begyndte vi at give hende en godnatflaske efter amning på ca. 100 ml, da vi gerne vil, at hun kan tage en flaske. Den er hun vild med!
Efter en måned med en daglig smagsprøve/portion hirse- eller risgrød, begyndte jeg at give hende grød to gange om dagen kombineret med lidt frugtmos og mad i hånden (agurke-, gulerod, peberfrugt og æble), som hun kunne sutte på. Men samtidig begyndte det at påvirke hendes mave. Afføringen blev mere fast og der gik længere tid i mellem. Så trappede jeg lidt ned igen, men syntes, at det virkede som om, at hun ikke blev ordentlig mæt hos mig. Så vi gik tilbage til 2 gange om dagen (frokost og aftensmad) kombineret med svesker. Det hjalp lidt.
Nu er hun så 6 mdr. og da hun skal starte i dagpleje om 14 dage, forsøger jeg at få en hverdag igang med grød/mos 3 gange om dagen (morgen, middag og aften) samt to frugt mellemmåltider (formiddag og aften). Hun får tilbudt vand/sødmælk til alle måltider og er god til at drikke. ...
... Derudover forsøger jeg at trappe ned på amningen og give flaske om dagen i stedet. Så hun kan klare en dag i dagplejen uden mors dutter:-) Men det virker til, at det helt ødelægger hendes mave. Jeg har af to omgange nu givet lactulose, men hver gang jeg trapper hende ud af kuren, går hendes mave i hårdknude igen. Og det er så synd for hende. Hun græder, når hun endelig kommer af med noget!
En typisk dag:
- natammes enten ca. 1.30 eller sover til 4-5 tiden, hvor hun så ammes.
- Vågner ca. 6. Får lidt øllebrød med sødmælk og lidt frugtmos - ofte svesker. Vand i kop.
- kl. 8.30 lidt frugt og en flaske 200 ml, hvis min sidste amning var kl. 1.30, ellers får hun sødmælk af kop. Sover ca. 1½ - 2 timer.
- kl.11 speltgrød med frugt og agurk i hånd og vand af kop.
- ca. kl. 13 puttes til lur med en flaske 200 ml. sover ca. 2 timer.
- ca. 15.30 lidt frugt og sødmælk i kop.
- ca. kl.17 aftensmad fx grøntsagsmos af det vi nu får og lidt til hånden. Jeg er ikke kommet rigtig igang med kød endnu. Det bliver bare til meget små smagsprøver, da hun ikke rigtig vil synke det.
- ca. 19.30 puttes til natten, ammes og får en flaske 200 ml.
Går jeg for hurtigt frem? Jeg ønsker selvfølgelig også, at hun bliver klar til dagpleje.
Da jeg lige pt. er alene med 2 børn, har jeg for nemhedens skyld givet hende købegrød. Kan det være med til at give hende hård mave?
Det blev en lang smøre, men jeg håber, at det giver dig et overblik over, hvad det er, jeg gør forkert.
Min datter er ellers en glad og nem pige med masser af smil og spræl. Hun ruller og kommer til siderne og baglæns. Hun sover godt, medmindre maven gør ondt.
På forhånd tak for din hjælp.
Med venlig hilsen
Marianne
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.