Brev:
Kan ikke falde i søvn og sover dårligt
Kære Helen
Vi har en søn, som netop er blevet 7 måneder. Han har utrolig svært ved at falde i søvn om aftenen og han sover dårligt om natten. Vi har nu brug for nogle gode råd til, hvordan vi skal arbejde videre med dette? Og hvad vi kunne have gjort anderledes?
Lidt forhistorie om de første 7 mdr.:
Den første tid sov han meget ved hos og i sengen sammen med en af os. Efter halvanden måned begynder vi at synes det var en smule hårdt, at han ikke vil sove lidt selv i liften. Lige så snart vi lægger ham ned i liften eller i sengen vågner han. Vi forsøger ofte at vente 20-30 minutter efter han er faldet i søvn ved os før vi "lister" ham ned i liften, hvilket ofte mislykkes. Vi går rundt med ham på armen for at få ham til at sove, så det ikke kun er med brystet i munden, at han lærer at falde i søvn.
At falde i søvn ved brystet dur heller ikke særlig længe, for den lille mand er ofte ked af det efter amning. Han vrider sig og siger ofte lyde i søvne. Sundhedsplejersken mener dette er på grund af luft i maven og umodent tarmsystem. (Han blev derfor båret meget rundt på og ville gerne være ved brystet meget af tiden. Vi tror dette har dulmet at det gjorde ondt).
Vi forsøgte derfor altid at få ham til at bøvse efter amning, men det lykkes ikke altid. Vi prøvede med Biogaia og Mylicon, men uden nogen effekt. Vi var også forbi kiropraktikeren 3 gange og hun mener noget sidder og klemmer i ryggen. Sandsynligvis på grund af den lidt hårde start på livet (en "pressefase" på mange timer og akut hjælp af en blød kop til sidst). Vi afprøver også white-noise for at se om han kan falde i søvn til dette i sengen, men uden held.
Barnevognen er han heller ikke glad for og skriger så snart han kommer i den, dette står på i den første halvanden måned. Herefter kan vi gå ture hvor han sover når vi går med den. Pludselig i en hel måned lykkes det nu for os, at liste ham ned i tremmeseng eller liften, hvorefter han sover. Det tager dog en del forsøg og nogen gang med en halv times interval mellem forsøgene, så det bliver ofte ud på natten før han sover for sig selv i sengen/liften. Men når det endelig lykkes sover han 5-6 timer i træk, herefter bliver ammet og sover gerne 1-halvanden time igen.
Da han er 2 og en halv måned gammel flytter vi i rækkehus. Vi forsøger nu efter en snak med sundhedsplejersken, at lægge ham i tremmesengen, sige godnat og gå ud. Dette virker ikke og ved eftertanke er jeg nok for hurtig til, at gå ind og tage ham op, da jeg allerede gør dette efter et par minutters utilfredshed eller gråd fra ham. Det er for ham måske også en for stor omvæltning med de nye omgivelser? Vi prøver også at ligge ham i vores seng eller i tremmesengen, mens vi ligger lige ved siden af, men lige så snart han kommer ned i tremmesengen skriger han.
Han vil heller ikke sove i vores seng sammen med os. Vi forsøger selvfølgelig også med den gamle løsning, at "liste" ham ned i sengen, men selv på vejen ned i sengen, i vores arme, græder han allerede. I en hel måned sover han i sengen ved en af os/halvt ovenpå os eller som ofte på mit bryst ellers nægter han at sove hvilket kommer sig til udtryk med gråd. Ofte er det eneste som får ham til at sove videre om natten, at han får brystet i munden. Han lærer først at bruge sut, da han er lidt over 4 måneder og vi har derfor ikke kunne bruge dette som trøst eller som putteritual.
Vi begynder nu (hvor han er 3 måneder) at forsøge med en flaske modermælkserstatning inden puttetid, da vi tænker om det kan være på grund af sult, at han ikke kan sove. Vi forsøger også at vugge ham i søvn i barnevognen, dette har ingen succes til at starte med, men efter lidt tid begynder dette at blive løsningen. Vi kan nu vugge ham i søvn (i hans barnevogn) og han sover igen det meste af natten med kun 2-3 opvågninger (hvor han ofte bliver ammet og falder i søvn ved brystet og bliver lagt tilbage i vognen). Vi har læst forskellige bøger (inkl. din bog Helen) og begynder nu at forsøge med de samme rutiner hver aften, da vi også gerne vil have vendt hans rytme, så han sover ...
... tidligere om aftenen og ikke først ud på natten. At blive vugget i søvn i vognen bliver løsningen fra han er ca. 3,5 måned, for nu får vi endelig en smule søvn om natten og for første gang kan han falde i søvn uden at være ved os. Barnevognen stiller vi i stuen og senere på hans værelse.
Vi forsøger engang imellem at putte ham i tremmesengen, men dette går aldrig godt og han kommer derfor over i vognen og falder i søvn. Men for en måned siden, begynder det at trække ud med putningen om aftenen og det tager en hel time før han sover. For 3 uger siden starter de urolige nætter også, han vågner hver time og jeg bliver nødt til, at tage ham op for at få ham til at stoppe med at græde og vi har utrolig svært ved at få ham til at sove igen. Vi er nu gået over til at han bliver puttet i tremmesengen, da vi nu har investeret i Brio Bedrockers, for 14 dage siden. Det tager stadig ca tre kvarter - en time før han sover. Det ender ofte med, at han bliver ked af det og han må op på armen, hvor han enten næsten eller helt falder i søvn før jeg kan få ham til at sove i den.
Når han er faldet i søvn går det omtrent en lille time og så kører møllen igen med at han ikke vil falde i søvn i sengen og skriger og græder. Det ender derfor med at han ligger ved os på sofaen lidt og så prøver vi igen... Nogle nætter vågner han hver time. Lige nu er vi henne hvor han stort set ikke sover i sin seng om natten og han vågner alligevel selvom han sover i sengen ved os. Det er forskelligt om han vågner op med et skrig eller bare græder. Og vi er stort set tilbage hvor han ikke kunne falde i søvn selv. Vi forsøger lige nu med at tage tremmesengen tilbage i soveværelset, men intet har ændret sig.
Om dagen sover han godt i barnevognen og vi skal kun trille/vugge den mellem 2-5 minutter før han sover og nogen gange lukker han sågar øjnene så snart han kommer i den.
Sådan ser en gennemsnitlig dag ud:
Kl.:
5-7 vågner.
8.30 får modermælkserstatning (amningen er i nedtrapning, hvilket er kommet meget naturligt, da han ikke har den samme interesse for brystet) og nogle dage lidt grød eller mos.
8-9.30 udenfor i barnevognen til en formiddagslur, her sover han gerne tre kvarter.
11.30 Middagsmad (grød med frugtmos + vand af en kop)
12-13 ud til en middagslur, her sover han gerne 1,5 - 2 timer.
kl. 15.30 eftermiddagsmad grød med frugt mos + vand af en kop (prøver til med rugbrød, ost, frugt mm.) her bliver han også nogen gange ammet eller får MME
16.30 eftermiddagslur, hvor han sover til 17.30
kl.18-18.30 aftensmad (fx pureret lasange, simremad, grønsagsmos).
kl. 18.30 bad eller vaskeklud,
kl. 19 nattøj og børste tænder
kl 19.30 spiser ca 150 ml MME,
kl.20 kommer i seng og får sutten, puttebamse og jeg synger 5-6 sange. Han sover først omkring kl. 21, hvor det ofte ender med, at han falder i søvn ved mig hvorefter han bliver lagt ned i tremmesengen
kl 22-23 starter de mange opvågninger og han ender ofte over i vores seng resten af natten.
Vores dreng vejer det han skal og spiser rigtig godt men får han nok mælk om dagen? Han drikker nok lige omkring 400 ml MME og bliver ammet ca 2 gange. Han er både et "hængedyr" og elsker at putte sig ind til os, men ligge også meget på gulvet og leger med sit legetøj. Han pludre på livet løs, vender sig rundt og er motorisk god. Han har meget let til smil og grin og vi vil beskrive ham som en meget glad dreng, når det ikke er nattesovetid. Vi undrer os meget over, hvorfor han er så ked af det om aftenen og om natten. Vi synes vi har forsøgt alt og vi ved snart ikke hvad vi skal finde på? Vi er trætte og vi synes jo også det er synd for ham, at han er så ked af det om natten og bliver træt om dagen de nætter hvor det er hel galt. Vi snakker ofte om, om vi har ladet ham ligge alt for meget hos os som spæd, om det derfor han ikke kan sove selv?
Vi håber du har information nok om vores dreng og hverdagen og du har nogle gode råd? Vi har været i kontakt med sundhedsplejerske og læge, men her synes ikke andre forslag end det vi allerede har afprøvet....
På forhånd tak :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.