Annonce

Annonce

Svar: Stadig meget natteroderi


23. april 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og opgivende mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt fornemme ud af de breve du har sendt mig, at I synes det er rigtig svært hos jer lige nu - det er svært at få dagene til at hænge sammen, det er svært at finde balancen mellem at stimulere jeres datter og også sikre at hun ikke bliver overstimuleret, det er svært at holde sig hjemme, for hvad skal I så lave og det er også svært at være ude, for så bliver hun let ked af det ...

Jeg tænker at det er meget normalt, det I oplever hos jer. Det er svært nogle gange at være forældre og det er svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Og nogle gange findes der ikke kun en løsning, der er ikke nogen fast regel. Nogle gange er I nødt til at prøve jer frem og så må I gøre det, som I fornemmer vil virke hos jer. I kan have glæde af at læse flere af mine bøger - både om søvn, gråd og udvikling, fordi det kan give jer et billede af, hvad der sker med jeres datter og hvordan I kan hjælpe hende bedst muligt netop med den alder hun har lige nu.

I forhold til vanebetinget afbrudt søvn, så har hun sandsynligvis ikke dette endnu - men der er en risiko for, at hun bliver uhensigtsmæssigt afhængig af sin sut, hvis I per automatik giver hende den i munden, hver gang hun klynker i søvne. Hvis hun er ked af det, skal I naturligvis hjælpe hende, hvis hun søger og viser behov for at sutte, så skal hun naturligvis have mælk når hun er sulten og hun skal også have lov til at få sin sut, hvis hun har et suttebehov og sutten giver hende ro. I må altså gerne give hende sut, når hun skal sove og hun må også gerne få sutten i løbet af natten, når hun tydeligt har behov for dette - men I skal overveje, hvad I gør og hvorfor I gør det og som sagt ikke give sutten hver gang, hvis det ikke er nødvendigt.

Og ja - det er en rigtig god idé at lære hende rutiner og rytmer om dagen. Det er langt lettere at indføre gode søvnrutiner i dagtimerne, hvor du selv er frisk og har overskuddet til det, end det er at ændre på tingene om aftenen og natten. Og når det fungerer om dagen, så er det lettere at overføre de samme rutiner til om natten.

Når det er sagt, så er jeres datter altså kun 5 måneder gammel og det er derfor naturligt at I ikke kan stille store krav til hende og at hun stadig skal have lov til at være fleksibel og have lov til at lære. Og ting tager tid og I er nødt til at give det tid. Vi har alle sammen et indre ur, en indre rytme, - hos os voksne kører denne rytme upåklageligt, men det gør den ikke hos børn. Vi skal hjælpe vores børn med at få rytme - vi skal hjælpe dem med at finde ud af, hvornår de er trætte og har brug for at sove og hvornår de skal være vågne og aktive. Vi skal også hjælpe dem til at fornemme behov for mad og fornemme mæthed. Det kommer ikke af sig selv, men kommer hen af vejen netop i takt med at barnet bliver ældre, begynder med skemad, begynder at have længere vågenperiode om dagen, rent fysiologisk begynder at have søvn, der er inddelt i flere stadier osv. Der sker ændringer ...


Annonce

... hele tiden, som vi er nødt til at forholde os til, men hvor vi samtidig skal forsøge at hjælpe barnets indre ur til at passe til den hverdag, som vi ønsker for barnet ...

Jeg tænker at det er en rigtig god idé at I hjælper jeres datter med at sove i barnevogn hver dag i dagtimerne. Vi går sommeren i møde og det vil være rigtig dejligt, hvis hun kan stå ud og sove - i hvert fald til den ene lur. Og du må gerne trille hende en lang tur, for på den måde at forsøge at holde hende sovende, så hun får påvirket sit indre ur til at føle behov for søvn om dagen.

Om natten synes jeg I skal prøve at lære hende at sove i egen seng. Gerne koble hendes tremmeseng til din seng, ved at fjerne tremmerne fra den ene side og sætte sengene sammen. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det kan give mulighed for at hun ligger nær dig, du kan berolige hende med din hænder og nærhed, du behøver ikke stå op og hun ligger i egen seng imens du ligger i din seng.

Og måske sker der for meget i jeres hverdag. Hun har en alder nu, hvor hun er meget opmærksom på sine omgivelser og hvor hun skelner mere og mere tydeligt mellem om hun er ude eller hjemme, om hun er hos jer eller fremmede. Og alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes, når hun sover. Derfor drømmer hun rigtig meget og hvis hun generelt har svært ved at sove og græder meget og også græder, når hun sover, så kunne det være en god idé at I i en periode prøvede at prioritere mere ro og struktur i hverdagen, netop for at se om det vil gøre hende mere rolig og give mere rolig søvn ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og det betyder ikke at I ikke kan gå ud med hende. Du kan netop tage hende med i barnevognen og gå en tur, for på den måde også at komme lidt væk hjemmefra. Du kan planlægge at gå med hende, når det er sovetid. Du kan evt. køre op at handle imens hun sover i barnevognen og komme varer på barnevognen og derefter trille hjem igen, så du udnytter hendes soveperiode og når hun så er vågen, så er I atter hjemme i kendte omgivelser, hvor hun føler sig rolig og mest tryg.

En kugledyne er ret kostbar. I nogle kommuner er der mulighed for at låne en og det kan du undersøge. En kugledyne er en rigtig god idé til nogle børn, men bestemt ikke til alle børn. Den kan nogle gange anbefales til børn med sanseintegrationsproblemer og børn med f.eks. ADHD eller diagnoser inden for autismeområdet. Det er som udgangspunkt et hjælpemiddel og der er bestemt belæg for at bruge den, men som sagt ikke til alle. Og jeg synes at med den alder jeres datter har og ud fra det I oplever hos jer, så vil det ikke være det første jeg ville gribe til.

Du skriver at du er "snart opgivende" - hvad har du i dit netværk? Har du en mor, svigermor, en god veninde eller en anden, som kunne komme og hjælpe lidt i hverdagen. Det kunne måske være rart, hvis en anden kom og tog over et par timer, så du fik frigivet lidt tid til dig selv. Det er vigtigt at du finder overskud ...:)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce