Svar: Når barnet har ondt
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er altid rigtig svært at vide, hvad det betyder, når børn giver udtryk for at noget gør ondt. Når man ikke er ældre end jeres datter, så behøver det at hun har "ondt" ikke nødvendigvis at betyde at hun har ondt, men kan f.eks. godt være udtryk for andre ting - det kan godt være at tøjet strammer på maven, at hun har kvalme eller at hun generelt føler sig utilpas - selvom hun er rigtig godt med sprogligt, så har hun naturligt ikke ord til at beskrive alle sine følelser og hun ved heller ikke hvad det egentlig er hun føler og mærker og det hun siger er så "ondt".
Men, når det er sagt, så skal man naturligvis også tro på at hun rent faktisk kan have ondt og derfor er det vigtigt at I prøver at observere hende. Børn viser deres smerter anderledes end voksne og vi kan let komme til at fejlfortolke deres smerter. Hvis du f.eks. spørger hende, hvordan hun har det, så vil hun godt kunne sige "fint" eller "godt", men hvis du spørger specifikt - hvordan har dit ben det, så vil hun måske kunne sige “det gør ondt”.
Du skal også lægge mærke til, hvordan hun opfører sig, hvad signaler hun sender. Hvis hun løber rundt, leger, småsynger og pludrer med sig selv, så har hun det sandsynligvis fint, hvorimod hvis hun ligger meget stille og virker trykket, så kan det nogle gange være tegn på at hun rent faktisk har ondt. Og måske ikke bevæger sig, fordi det netop gør ekstra ondt, at flytte på sig.
Hun kan også godt græde, holde sig på maven og sige “av, min mave”, selvom det rent faktisk er ørerne, der gør ondt. Hun vil med den alder hun har, have meget svært ved at udtrykke hvor det præcist gør ondt. Derfor er det vigtigt, at du som forælder spørger hende mere konkret ind til smerten. Både for at lokalisere, hvor det gør ondt, og for at finde ud af, hvor ondt hun egentlig har.
Og igen - ...
... vurdere situationen, hvor nogle gange så er hendes udtryk "ondt" også fordi hun husker at hun f.eks. havde ondt i numsen og gerne vil tale om dette - uden at hun har det nu fordi den røde numse er helet op. Og her kan det være udmærket at tale med hende om det og samtidig få hende videre, så hun ikke "hænger fast" i det, som er sket. F.eks. sige "ja du havde ondt i numsen, men nu går det fint igen" eller lignende.
For børn er det ofte meget utrygt at have ondt. De har ikke samme fornemmelse for tid som voksne og de har svært ved at forholde sig til smerte. De ved ikke at smerten holder op igen, men mærker “bare”, at det gør ondt, og det virker skræmmende. Børn er ofte bange for smerter. For barnet opleves smerten lige nu og her uden begyndelse og slutning. Det gør uoverskueligt ondt, og det skaber naturligvis angst hos barnet.
Når hun siger at hun har ondt, så prøv derfor at afkode hendes signaler og væremåde. Se på hendes ansigtsudtryk, hendes mimik. Græder hun? Græder hun evt. i søvne? Holder hun sig på maven, ørerne eller andre steder? Trækker hun benene op under sig, krummer hun sig sammen eller lignende? Det giver alt sammen en idé om, hvorvidt hun har ondt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Rør ved hende - læg hånden på de steder, hvor du tænker at hun måske har ondt - på maven, ryggen, benene. Hvis hun har ondt disse steder, så vil hun ofte falde til ro, fordi netop varmen fra dine hænder og din berøring giver ro og lindre - eller hvis hun har meget ondt netop der, så vil hun måske ømme sig, når du rører ved hende.
Er du i tvivl, så er det altid en god idé at få lægen til at se på hende :)
I juni udkommer min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den vil der også være et kapitel som handler om smerter hos børn i forskellige aldre og hvordan vi hjælper vores børn, når de har ondt ...:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.