Brev:

Storesøster skubber

Hej Helen

Vores ældste datter på 2½ er meget glad for sin lillesøster på 9½md. Vi gør meget ud af at sige at vi elsker dem begge og er så heldige at have 2 så skønne prinsesser (for det er vi!). Og at lade storesøster deltage når der skal skiftes ble e.l. hvilket dog ikke har helt så stor interesse længere. Men de sidste par uger har jeg flere gange oplevet at storesøster bevidst har skubbet til lillesøster.

Siden lillesøster begyndte at kunne komme krybende omkring har vi prøvet at indprente hos storesøster at hun skal sige til os hvis lillesøster skal flyttes. Nu er lillesøster begyndt at stå op ad alting, kravler lystigt omkring og vil allerallerhelst være lige netop der hvor storesøster er. Og som med alt andet griber hun fat i det nærmeste - nogle gange storesøster - for at komme op og kunne se. Nogle gange er det håret der bliver hevet i og den ene gang tog jeg lillesøster væk "hov ikke hive i håret LS" og sagde igen til storesøster "husk at sige til mor eller far hvis vi skal flytte hende for hun kan ikke forstå, hvis du siger lad være". Hvor til storesøster svarede at mor og far ikke må hive i hendes hår men det må lillesøster godt! Det kan man da kalde søstrekærlighed, snøft :-) Men nu er storesøster som sagt begyndt at skubbe nogle gange.

Jeg har læst en del om børneopdragelse og er bl.a. i gang med Skæld mindre ud af Eriks Sigsgård som er meget tankevækkende. Men jeg må tilstå at når storesøster meget overlagt skubber til vakkelvorne lillesøster som jo vælter, så kan jeg ikke lade være at blive meget vred. Synes ellers ikke jeg har temperament men lige i den situation har jeg desværre - ved ikke om det er mig der har en brist eller om jeg selv har oplevet den reaktion, da jeg var lille eller hvad. Flere gange har jeg taget fat i storesøster og meget bestemt sagt at "Det vil jeg simpelthen ikke have - man skal ikke skubbe til hinanden - du kan sige det til mor og far hvis vi skal flytte hende". Flere gange har hun bare grinet og måske endda skubbet igen hvorefter jeg har flyttet hende 5-10m væk og sagt noget med at hun ikke skal være der hvis hun gør sådan.

Det skal siges at jeg ikke har opfattelsen af at det er en forsvarshandling ifm. hårtrækning e.l. Tværtimod virker det mere som noget storesøster lidt uprovokeret kommer i tanker om mens de begge står op ad legekøkkenet eller når lillesøster står op ad tremmerne i sin seng og på ingen måde generer storesøster. Men også nogle gange hvor storesøster sidder og læser på gulver og lillesøster vil være med (det kan jeg så bedre forstå men selvfølgelig er det stadig ikke i orden). Den ene gang for jeg hen og flyttede storesøster fra lillesøsters seng (hvor lillesøster var skubbet omkuld) hen i hendes egen seng og fik nok sagt noget a la "vil du SÅ lade være!" og kunne straks se at storesøster var blevet forskrækket og undskyldte straks at jeg havde råbt. Storesøster er en meget intelligent og sprogligt velformuleret pige og da vi kort inden havde læst Rødhætte sagde hun til morens store skam "Det er ligesom ulven" (vi siger ikke at ulven spiser rødhætte, vi siger at den åbner gabet på billederne for at råbe fordi den vil drille). Og vi blev enige om at jeg selvfølgelig skal snakke stille.

Apropos Skæld mindre ud-bogen så ved jeg godt at jeg ikke må støde mit barn væk eller få hende til at føle sig forkert. Og selvfølgelig må jeg ikke råbe af hende hvilket jeg heller ikke normalt gør. Erik Sigsgård skriver om at kunne rumme barnet også når det ikke opfører sig pænt. Måske er det bare mig der er opdraget forkert og skal øve mig mere i det med rummelighed men det virker altså forkert hvis min reaktion på at storesøster skal være "Nåårh, synes du lige det var træls hun skulle lege med det samme som dig, sådan nogle lillesøstre kan godtnok også være irriterende hva", eller "årh tror du ikke du trænger til en krammer fra mor" eller et stilfærdigt "hov det var da vist ikke meningen hvad". I ...

... ovennævnte bog er mange rigtigt gode eksempler på hvad der er forkert forældreopførsel men jeg synes desværre der mangler eksemplerne på, hvad man så skal gøre for at gøre det rigtigt.

Det er naturligvis ikke at råbe og jeg ved også godt (ihf med hovedet) at storesøsters grinen kan være et udtryk for usikkerhed over forældrenes reaktion. Men jeg synes bare ikke jeg kan lade som ingenting. Det er forkert at hidse sig op fordi andre gør noget forkert men når man bevidst gør noget man ved er forkert synes jeg heller ikke bare jeg kan lade som ingenting og bare samle lillesøster (og hendes nye bule) op og trøste hende. Jeg har prøvet at spørge storesøster hvorfor hun skubber men det har hun ikke kunnet svare på. Har også prøvet at sige "se nu blev lillesøster ked af det, det gør ondt når man falder og slår sig". Men har så lige læst at man ikke bør sige noget til børnene som giver dem "skyld". Åh jeg synes det er svært.

Så kan du komme med et par forslag til hvordan man kan reagere mere "korrekt" i en sådan situation?

Et andet spørgsmål som jeg vælger at sende i samme mail da det nok har lidt med det andet at gøre:

Vi bor i et nyt hus med store børneværelser men børneværelserne er på 1.sal og bliver derfor ikke brugt endnu (kommer nok først når børnene sikkert kan tage trappen selv). I stedet leger børnene i vores store køkken og stue. Har indrettet et lille legehjørne i stuen hvor køkken og en reol står men de kan lege i hele fællesarealet og gør det også. Men det betyder så også at tilbuddet til storesøster om at flytte lillesøster hvis hun bliver for generende er blevet lidt svært. Det virkede for nogle måneder siden hvor vi kunne flytte hende til et andet hjørne og aktivere hende med noget legetøj men nu er hun jo tilbage i løbet af nul komma fem for storesøsters leg er jo meget mere spændende end alt det andet.

Hvis vi boede i et 1 plans hus tænker jeg at vi kunne tilbyde storesøster at gå ind på sit eget værelse og lukke døren hvis ikke lillesøster må være der, da hun jo er for lille til at forstå at hun skal lade storesøster være. Selvom jeg også synes det er noget tidligt for en på 2½ at være alene på sit værelse. Men da det er på en anden etage er det ikke aktuelt. Vi har snakket om at kunne lave et legehjørne i kontoret i stueetagen men da der står en masse ting børnene ikke skal pille ved alene er det ikke en mulighed at tilbyde hende at komme derind.

Jeg synes heller ikke det er helt retfærdigt at storesøster skal sendes væk men når vi laver mad e.l. kan vi jo ikke altid tilbyde at tage lillesøster op og aktivere hende så hun ikke kravler tilbage og lillesøster kan jo slet ikke sendes væk.

Har du et forslag til hvad man gør og hvad tænker du vil være "retfærdigt"? Det vil jo være noget andet om 1 år når man kan begynde at lære lillesøster at holde sig væk men vi har brug for en løsning nu for storesøster skal jo også have lov bare at sidde og lege for sig selv selvom lillesøster det meste af tiden godt må være med. Er det retfærdigt at sige at storesøster skal flytte sig hvis hun ikke vil "forstyrres"? Skal vi prøve at sætte lillesøster i kravlegården med lidt legetøj i 10 minutter selvom hun jo reelt er for stor til at skulle være i sådan en? Vi kunne evt. lukke døren mellem stue og køkken (glasdør så vi kan stadig se hvad der sker) så storesøster kan få stuen for sig og tage lillesøster med ud i køkkenet mens vi laver mad? Eller er det bare os der er nogle "dårlige" forældre som burde sørge for at en af os kan tage sig af lillesøster i sådan en situation mens den anden laver noget praktisk (men hvad så når man er alene hjemme med begge to hvor der jo også skal laves mad og fyldes opvasker?).

Ser meget frem til at høre hvad du tænker. Det er jo vores regler der skal gælde hos os og jeg ved godt der ikke kun findes ét rigtigt svar men det er dejligt med dine tanker som input :-)

På forhånd tak

Den små-frustrerede mor til 2 skønne piger

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar

31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar

21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: