Svar: Storesøster skubber
Kære små-frustreret mor til 2 skønne piger
Tak for dit brev og alle dine tanker. Jeg kan godt fornemme at du gør dig rigtig mange godt overvejelser, har læst rigtig meget og rigtig gerne vil gøre det bedste - og det er super godt! Jeg tænker dog at nogle gange, så kan det være en god idé at lægge alle principper og tanker om at være pædagogisk korrekt lidt på hylden og så prøve at tage tingene lidt som de kommer ...
Det betyder ikke at du ikke skal sætte grænser eller tale pænt og anerkendende til dine piger, men nogle gange kan man godt blive så fokuseret på at gøre det rigtige og på den rigtige måde, at det bliver svært at være tilstede og bare være - og jeg tænker at det måske netop er det, du skal øve dig lidt i de næste par uger. Og det betyder at nogle gange vil det være rigtig godt at I forældre skiftes til at være omkring jeres piger, så den ene af jer er hos dem, imens den anden laver noget praktisk. Andre gange vil det være nødvendigt at lillesøster sættes 10 minutter i kravlegården, atter andre gange at døren mellem stuen og køkkenet lukkes og pigerne på den måde holdes adskilt, og atter andre gange at I sidder hos pigerne og hjælper dem med at dele legetøj og finde ud af at være sammen. Der er ikke kun én måde at gøre tingene rigtigt på og I er nødt til at gøre forskellige ting og vurdere fra situation til situation, hvad der kan lade sig gøre ...
Det er helt naturligt at storesøster skubber til lillesøster og at hendes jalousi er mere tydelig nu. For lillesøster er naturligt langt mere irriterende og fylder langt mere nu, hvor hun netop begynder at gå rundt, tager legetøj fra storesøster eller leger med storesøsters ting. Eller at hun trækker sig op at stå, ved at hive i storesøster, fordi hun naturligt holder fast i det hun nu engang kan holde fast i. Og storesøster synes ikke det er sjovt. Hun har en alder, hvor hun er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og igang med at finde ud af hvordan hun påvirker andre og andre påvirker hende. Hun er igang med at udvikle sit selvbillede og det betyder rigtig meget for hende at have "sine egne ting". Hun vil f.eks. ofte sige "MIN, MIN, MIN!" også selvom det ikke er hendes og hun har ikke lyst til at del med sin lillesøster.
Storesøster er med den alder hun har naturligt også meget følsom overfor kritik. Hun begynder at kunne føle skyld og skam og vil naturligt reagerer meget på at få skæld ud, hvis hun gør noget forkert. Og når hun nogle gange griner, når du skælder hende ud, så handler det ofte om usikkerhed. Hun ved ikke, hvad der forventes af hende og hvad det er du ønsker hun skal, hun er usikker på hele situationen, ved ikke hvilket ben hun skal stå på og reagerer derfor med at grine eller virke som om at hun ignorerer, hvad du siger, virker til ikke at lytte.
Der er ikke en ting eller en sætning, som du kan sige til storesøster, som får hende til ikke at reagere som hun gør. Hun holder ikke op med at skubbe til lillesøster, tage legetøjet fra hende osv. fordi du siger noget bestemt, fordi du skælder hende ud eller fordi du forklarer hende hvordan verden hænger sammen. Løsningen er ikke at finde frem til den rigtige sætning og der er desværre ikke en løsning, som får det til at gå væk her og nu ...
Der er tre meget store følelser på spil og søskendejalousi skal tages alvorligt. De tre store følelser er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv. Det er vreden over at være bragt i denne situation og det er angsten for at mor og far måske vil synes bedre om lillesøster end om hende ... Og selvom storesøster er god til at tale og har et stort ordforråd, så er hun stadig ikke i stand til at sætte ord på disse store følelser. Hun kan ikke sige, at hun føler sig udenfor, at hun føler at I gør forskel på de to piger, at hun ikke føler sig set og mødt på samme måde som før eller på den måde, hvorpå I møder lillesøster. Hun kan ikke ...
... forklare, hvis hun føler sig uretfærdigt behandlet. Men det hun kan gøre er at skubbe til lillesøster, få lillesøster til at græde og få lidt ekstra opmærksomhed på denne måde samtidig med at rivalen bliver ked af det ...
Det bedste du kan gøre er faktisk at forsøge at forebygge at det sker. Det vil være rigtig godt at du prøver at aflede storesøster eller forsøger at holde lillesøster lidt på afstand af storesøster, så den ældste ikke får behov for at skubbe til lillesøster. Det er vigtigt at storesøster ikke har muligheden for at forløbe sig, fordi det kan forstærke problemet.
Det er også vigtigt at du, når og hvis det så alligevel sker, ikke gør for stort et nummer ud af det. Det betyder ikke taler for meget og forklarer for meget. En sætning som "Nåårh, synes du lige det var træls hun skulle lege med det samme som dig, sådan nogle lillesøstre kan godtnok også være irriterende hva´" er alt for lang. I stedet vil det være rigtig godt at du nogle gange bare siger "nej!", "av!", "det gør ondt!" eller lignende og andre gange at du løser problematikken "se du kan lege med den her dukke" imens du så giver lillesøster noget andet.
Du skal nogle gange hjælpe dem med at lege sammen, så det ikke er et spørgsmål om at de leger ved siden af hinanden og kæmper om de samme ting, men så du hjælper dem med at være med i legen begge to. F.eks. ved at du giver dem hver sin dukke og på den måde vise dem vejen til at lege sammen. Og da storesøster er det ældre og naturligt gerne vil bestemme, så må du godt inddrage hende "hvilken dukke kan lillesøster lege med?" så storesøster på den måde også lære at dele.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til at sige "se nu blev lillesøster ked af det, det gør ondt når man falder og slår sig" og du så har læst, at man ikke bør sige sådan, fordi barnet så oplever skyld, så er det vigtigt at du prøver at anerkende begge børn. Du skal derfor prøve at sætte ord på, så de hører, hvad det de gør, gør ved den anden og så de også selv føler sig mødt. Du kan f.eks. godt sige til storesøster "du bliver ked af det, når lillesøster tager dit legetøj", så hun hører at du forstår hende og hvad der sker. Og til lillesøster sige "det er ikke rart, når storeøster skubber, det gør ondt". Eller du kan sige modsat, f.eks. til lillesøster sige "Av, det gjorde ondt", trøste og berolige hende og til storesøster f.eks. sige "Det er forkert at skubbe. Næste gang skal du prøve at bede lillsøster om ...". Det handler meget om at guide dem og vise dem hvordan, mere end om at skælde ud.
Og så skal du naturligvis vise begge piger at de betyder lige meget for dig. De har begge en stor plads i dit hjerte og at de begge er noget helt specielt. De må ikke tvivle på din kærlighed, de må ikke tvivle på at de har særligt stor betydning - de er elsket fordi de er netop dem de er og ingen kan nogensinde tage deres plads.
Du skal være meget opmærksom på, hvordan storesøster virker, når du sidder og nusser og kæler med lillesøster - hun ser det, hun mærker det også selvom hun leger i periferien og virker optaget af andre ting og det stik i hjertet hun mærker, følelsen af "de to har noget sammen, som jeg ikke er en del af", kan meget vel udløse hendes fysiske reaktion mod lillesøster, når I så er ude af syne. Derfor er det også meget vigtigt at I virkelig prioriterer storesøster lige nu og gerne inviterer hende med "kom herhen, kommer du ikke herhen og putter" eller lignende, så hun ikke føler sig udenfor :)
Det er også en god idé at sætte ord på de hyggelige stunder og sige det højt, når I har det dejligt sammen, så hun også hører alt det gode og alt det du gerne vil have mere af. En dag kan hurtigt blive fyldt med alt for mange "nej´er" og forbud og skæld ud og det er vigtigt også at sige alt det højt, som er dejligt og rart - du gør det sikkert allerede, men gør det endnu mere lige nu :)
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.