Svar: Gråd i forbindelse med søvn
Kære tinitus-truet mor
Tak for dit brev :)
Jeres datter lyder ikke rask og hoste gennem fire uger vil naturligt give forstyrret søvn, dårlig appetit og manglende overskud til dagen - og naturligt et øget søgning efter fysisk kontakt og nærhed, når hun skal sove. Det er derfor godt at I fortsat har lægen inde over, så jeres datter kan blive behandlet, hvis det viser sig nødvendigt. Jeg kan ikke helt ud af jeres brev se, hvornår I har talt med lægen sidst, men det kunne være en idé at gøre det igen.
Jeres datter har måske astmatisk bronkitis - det ses ofte hos børn under 2 år og skyldes en infektion i luftvejene. Barnets luftveje er snævre og infektionen gør at slimhinderne hæver, bliver irriterede, der danner sig ekstra slim og barnets vejrtrækning påvirkes på grund af den snævre passage i luftvejene.
Symptomerne vil ofte være at barnet starter med at være forkølet og begynder at hoste. Vejrtrækningen vil være hvæsende og pibende - det kan lyde lidt som en kaffemaskine der skal afkalkes .. Barnet hoster ofte gennem flere uger især om natten og barnet har ofte ingen symptomer når det leger og er aktiv.
Det vil være godt at elevere hovedgærdet i sengen, det kan lette vejrtrækningen. Det vil også være godt at søge for at værelset, som barnet sover i er fyldt med frisk kølig luft. Og så vil det være godt at I giver hende den ekstra tryghed og nærhed, som hun lige nu viser behov for. Når hun hoster meget og naturligt derfor har svært ved at trække vejret rigtigt, så bliver hun naturligt utryg og vil have brug for at være mere i jeres favn og det er okay.
Det er her også rigtig fint at I fornemmer at far bedre kan give ro om aftenen end mor kan. Hun falder lettere til ro på fars brystkasse - måske fordi han ikke dufter af mælk og derfor ikke forstyrrer, så hun tror at hun skal die. Hos far er der samme varme, tryghed, rytmiske vejrtrækning, følelse af at være omsluttet osv. men uden at duften af mælk forstyrrer og derfor er det lettere at falde til ro hos far.
Jeres datter gennemgår,som I også selv er inde på, en rigtig stor udvikling lige nu både motorisk og mentalt. Hun har en stor motorisk uro og svært ved at finde fysisk ro, når hun skal sove og hun drømmer også ekstra meget i øjeblikket og kan derfor også af den grund sove meget uroligt om natten. Hun kan også have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, fordi det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne og rigtig mange børn vil i 8-10 måneders alderen sove mindre om dagen. Det kan virke som om at de ikke vil gå glip af noget og derfor kæmper mod søvnen - de vil hellere opleve end at sove. Derfor kan det være nødvendigt og en god idé i denne alder at trille dem en længere tur, når de skal sove til middag, - at blive trillet en tur i barnevognen, kan nogle gange gøre at de sover længere. Og det kan også være en god idé at lægge sig med hende midt på dagen og lade hende blive ammet og falde i søvn i dobbeltsengen. Det kan også gøre at du får lidt hvile midt på dagen, så du har lidt mere overskud til hende om aftenen :)
Det vil stadig være rigtig godt at du ...
... ammer hende som en del af det at skulle sove - i hvert fald inden middagslur og inden hun puttes om aftenen. Jeg anbefaler amning 3 gange i døgnet og jeg anbefaler at du nu prøver at amme hende og putte hende direkte derefter - hun må meget gerne blive ammet i din seng, så du ligger ned og ammer hende, hun slipper, triller om på siden og falder i søvn. Og du må gerne lade hende ligge der, indtil du så selv går i seng sen aften, hvor du ammer hende igen og derefter flytter hende over til egen seng, hvor hun så kan sove videre om natten.
Som jeg læser dit brev, så går der hos jer en del tid mellem amning og putning. Det lyder som om at hun ammes og derefter ofte kommer over til far, hvor hun så efter gråd, falder til ro og sover. Og jeg tænker at det er vigtigt at I ikke på denne måde adskille amning og putning.
Det at skulle i seng og skulle overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er naturligt svært for små børn. Derfor er det en god idé at lade putterutinerne foregå i det værelse, hvor jeres datter forventes at sove. Hvis du ammer et andet sted og derefter går til værelset, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer detved at nu slutter det dejlige og i stedet starter "den forfærdelige" separation.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det samme sker, hvis hun ammes og falder til ro hos dig, gives til far og så far skal få hende til ro og putte hende. Ikke fordi far ikke kan gøre det godt nok, men fordi putteritualet afbrydes og det skift der er fra mor til far, kan lige nu godt forvirre unødigt og gøre at lillepigen bliver for ked af det. Derfor kan det være at foretrække at du ammer hende til hun næsten sover og forsøger at undgå skift undervejs i ritualet. Far kan i stedet være den der giver aftenbad, frotterer med håndklædet, smører med creme, giver nattøj på osv. og herefter kommer hun så over til mor der ammer og putter.
Det er som sagt fint med 3 amninger i døgnet nu - har hun brug for fire amingier lige nu, fordi hun ikke er helt rask er det også okay, men ellers vil det være rigtig godt at hun får vand af kop. Derudover skal du forsøge at give hende mange små måltider dagen igennem. Det er ikke vigtigt hvor meget hun spiser, men det er vigtigt at hun tilbydes lidt og tid - og at du forsøger at holde fast i en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop til faste tider dagen igennem. Jo mere mad og væske hun indtager i løbet af dagen, jo bedre kan hun naturligt undvære det om natten. Og netop fordi hun lige nu har den alder hun har, ikke er helt rask og søger dig ekstra meget og søger din nærhed - så vil hun naturligt let kunne komme ind i en rytme, hvor hun begynder at få for meget bryst og dermed nedsætter sit indtag af rigtig mad. Det er derfor vigtigt at du prøver at finde balancen mellem at hun får mad og væske nok, får bryst, når hun naturligt har behov for det, men også stadig lærer at sove uden afhængigheden af brystet hele natten.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.