Svar: Bliver bosset rundt af de andre børn

---

Hej med dig

Tak for din meget flotte beskrivelse af din datter og hendes måde at være på - og det lyder som en god beslutning at lade hende starte i ny børnehave og vente et år med skolestart.

Når børn "bliver bosset rundt" af andre børn, så skal man altid prøve at overveje, hvorfor det sker. Der kan være rigtig mange grunde og det behøver ikke nødvendigvis være negativt. Jeres datter lyder til at være tankemæssigt ret moden af sin alder. I har leget meget med hende (især far), hun er meget inddraget i hvad der sker i jeres familie, I taler meget sammen og lyder til at være meget anerkendende i jeres opdragelse, så hun er vant til at blive set, lyttet til og mødt, som den pige hun nu er. Det betyder at hun naturligt er meget empatisk, hun er loyal og hun har en meget veludviklet retfærdighedssans - det er desværre mange børn, som ikke har. Og det er så det jeres datter skal til at mærke og det kan nogle gange være hård læring.

Jeres datter møder naturligt verden åbent og med tillid til at man behandler hinanden pænt - hun har ikke oplevet andet, og kan slet ikke forstille sig, at andre er "onde". Og derfor følger hun naturligt hvad de andre siger - ikke fordi hun er naiv, men fordi hun har tillid til at man er gode ved hinanden. Og netop fordi I taler sammen og hun ved at hun har dig, så er der et eller andet i hende, som gør at hun f.eks. ikke bare går ind og finder din pung, for at finde en ti-krone. Hun går ind og fortæller dig, at hun har brug for den og hvad den er til - og du kan så med din voksne viden og erfaring, forklare hende, at sådan er det ikke okay at lege.

Og det er sådan du skal støtte hende. Du skal fortælle hende og tale med hende om, hvad det betyder at være en god ven. Du skal snakke med hende om, hvad der gør hende glad og hvad der gør hende ked af det. Du skal tale med hende om, hvorfor det betyder noget at gøre andre glade. Du skal tale med hende om retfærdighed og regler. Du skal tale med hende om at sige fra og hvordan man siger fra. Og at det er okay at sige fra, når og hvis man oplever at andre ikke behandler en pænt - ligesom det er rigtig godt og man er en god ven, hvis man hjælper andre med at sige fra, fordi de ikke selv kan.

Evnen til at kunne sige fra hænger sammen med højt selvværd. Hvis man har et højt selvværd, så ved man at man har værdi, fordi man er den man er. Så ved man at man ikke behøver lave sig om for at ligne de andre, man behøver ikke "følge strømmen", hvis man føler at det de andre gør er forkert. Så har man netop modet til at holde fast i, at det er forkert og også modet til at sige fra :)

Derfor er det meget vigtigt at vi som forældre støtter vores børns ...

---

---

... selvværd og det gør vi ved at lytte til dem, anerkende dem, vise dem respekt og acceptere dem. Vi skal vise at vi nyder at være sammen med dem og sætte ord på, hvor meget vi holder af dem - ikke på grund af det de gør, men fordi de er den de er. Selvværd handler om at føle man har værdi, fordi man er den man er, føle at ingen kan tage ens plads, fordi man i sig selv er noget ganske særligt. Og det lyder faktisk som om at jeres datter har et højt selvværd - men hun er stadig i nye situationer hver dag, skal finde ud af at agere i leg med andre og møder her store udfordringer, som naturligt gør hende i tvivl og gør hende usikker.

Der findes nogle gode bøger om børn og følelser. De er udgivet af det tidligere Maaholms Forlag (Nu under Borgens Forlag) og de er rigtig gode til oplæsning og samtale med børn i alderen 5-8 år. Der er bøger med titlen "Jeg er ensom", "Jeg er glad", "Jeg er genert", "Når jeg bliver mobbet", "Jeg keder mig", "Det er uretfærdigt", "Når jeg er i dårligt humør" og "Jeg er noget særligt". Hver bog er netop lavet, sådan at der lægges op til samtaler og der er også et afsnit til forældre og pædagoger/lærere, med forslag til, hvordan man kan drøfter emnerne med børn. Det kan være en god idé at læse bøger som disse og netop drøfte de svære ting med jeres datter ud fra en bog. Netop fordi hun også er så tænksom som hun er, så vil det være rigtig godt på den måde at få sat lidt tanker og ord på de ting, som hun naturligt vil opleve fremover.

---

---

---

Det er også altid en god idé at tage udgangspunkt i de situationer, jeres datter fortæller om og så spørge ind til, hvordan hun oplever det. "Hvordan har du det med det?", "hvad tænker du, når det sker?", "Hvorfor tror du pigen gør sådan?". Det kunne meget vel tænkes at jeres datter vil kunne sætte lidt ord på situationen og måske også kunne gennemskue nogle af de mekanismer der ligger bag de andres handlinger. Hvis hun er særligt sensitiv, så vil hun ofte have en ret god fornemmelse for disse ting - hvilket igen jo kan overrumple hende rigtig meget, fordi hun simpelthen ikke forstår, hvorfor nogen behandler hinanden sådan ...

Og de andre børn skal jo på samme måde også lære, at man ikke kan "bosse andre rundt" og at konsekvensen af dette nogle gange er at man får beskeden "jeg vil ikke lege med dig, når du er sådan" - fordi der i legen skal være plads til alle. Og jeres datter kan godt være bange for at sige fra, hun kan godt være bange for at sige nej til leg, fordi hun så vil føle sig alene - og her må du så hjælpe hende. Både med at sige fra, men også med at opstille regler for leg:)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---