Brev:
De syge og gamle i familien
Kære Helen,
Tusind tak for dit meget konstruktive svar på mit sidste brev til dig. Det har hjulpet rigtig meget på vores yngstes adfærd, og der er blevet langt færre "dumme mor" situationer - vi kører ikke fast i situationen på samme måde længere. Samtidig er svømmeturen om torsdagen blevet en langt sjovere affære, ikke mindst fordi vi ind i mellem har fået lov til at blive lidt længere i bassinet.
Jeg skriver til dig, fordi vi har en ny udfordring i den udvidede familie. Min far (bedstefar) er uhelbredeligt syg af en kræftsygdom, der langsomt kun går én vej, og hans krop ændrer sig synligt gradvist til det værre - drengene kan f.eks. ikke give ham et kram (kun meget forsigtigt), og de må f.eks. heller ikke hænge i hans arme, løbe ind i hans ben og andet i den dur, for ellers brækker eller bøjer hans knogler. Derfor er der nogle regler her, som er svære for børnene at forstå/huske. Samtidig er det inden for den seneste 1½ måned gået kraftigt ned af bakke for drengenes farfar, og deres oldemor har også nu fysiske forandringer med at hun ikke kan løfte hovedet, og kun vejer 37 kg. Når vi har været samlet til familie kom-sammen har jeg fra gang til gang forsøgt at forberede børnene lidt på, at de ældre i familien ser anderledes ud/nu bruger stok/rollator osv.
Men det er rigtig svært for dem, at forstå, og de bliver forskrækkede over deres udseende. Samtidig så fejler pæren ingenting hos de ældre, så de snakker og griner, som de plejer - og det virker forvirrende på børnene. For de gamle er jo syge, men ikke rigtig syge, eller hvordan?! Og hvad sker der så, når vi selv er syge?
Det er også forvirrende for den ældste, at min far, som ikke er specielt gammel, er syg og reelt døende, for han har - lidt uheldigt måske - fået ind i hovedet at kun meget gamle mennesker dør, og jeg ved ...
... desværre også han har fået opsnappet lidt for mange 'bidder' af voksensamtaler hjemme hos andre familiemedlemmer.
Hvordan skiller vi tingene ad?
Vi prøver at være ærlige og omsorgsfulde med hensyntagen til deres alder, når børnene spørger, men især den ældste på snart 7, får tårer i øjnene, og vil ikke rigtig snakke videre om det. Sidste gang han skulle passes af min far, løb han ind under dynen og gemte sig et helt kvarter, fordi han synes at bedstefar så 'uhyggelig' ud. Når så han og bedstefar er i gang med leg eller snak glemmer han det igen, og alt er godt. Men det nager hos ham, og han skal ikke bære rundt på alt det. Hvordan får jeg det vendt fra et 'skræmmebillede' til at 'det er godt bedstefar/farfar/olde er her lige nu, så vi kan hygge os med dem'??
Vi har ikke noget tabu med at tale om sygdom og døden i vores familie, og vi svarer, når børnene spørger - og omstændighederne er jo som de er, men vi vil gerne støtte børnene bedst muligt med at håndtere de følelser de får. Hvordan gør vi bedst det?
Den mindste på snart 4, er måske (?) påvirket af storebrors reaktion på de ældre, og vil f.eks. ikke længere sige goddag eller farvel med kram til farfar. Vi synes han virker vred på farfar, og det er også en følelse, der er forståelig nok. Men hvordan hjælper vi ham bedst med at håndtere det?
Vi ved at det desværre kun er et spørgsmål om relativ kort tid, før vi må sige farvel til de 3 familiemedlemmer, og til den tid skal vi også takle sorgen hos os og børnene på bedst mulig måde. Det bliver voldsomt med 3 inden for kort tidsrum, og børnene skal helst heller ikke gå rundt og tro, at deres voksenverden helt forsvinder.
Vi håber du har et forslag til, hvordan vi forældre bedst takler det, for det gør ondt at se at især den ældste bærer rundt på 'noget'.
Kærlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.
Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder