Svar: Amning, aftengrød, vuggestue mv.
Kære T
Tak for dit brev og dejligt at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder meget fint med 3 amninger dagligt i 8-9 månedersalderen. Det vil ofte passe at skære ned til 2 amninger i døgnet, når jeres dreng er 10-12 måneder og de kan fint ligge aften og sen aften og det passer således fint med at han ikke ammes om dagen, når han er i vuggestue :) Her kan han i stedet få lidt sødmælk af en kop.
Mange børn vil efter 8 måneders alderen begynde at spise mere og mere selv og det kræver ofte stor koncentration at spise mad i stykke, selv spise med fingrene og senere en gaffel og komme det i munden. Og ofte bliver barnet for træt før det egentlig har fået mad nok - derfor kan det ofte være en god idé at indføre en godnatgrød, som en del af putteritualet, så man sikrer at barnet ikke går sulten i seng og så man samtidig sikrer en længere nattesøvn.
Det er en god idé at holde aftensmad og godnatgrød adskilt, så derfor vil det ofte passe fint med en rytme, hvor I f.eks. spiser aftensmad kl 17.30-18, herefter kommer jeres dreng i bad, giver nattøj på osv. og så giver ham en godnatgrød kl 19-19.30, herefter ammer ham og putter ham til natten. Grøden erstatter ikke amning, men suppleres af en amning. Og han skal stadig også ammes sen aften eller når han melder sig og viser behov :)
Det vil sandsynligvis være sådan at jeres dreng så vidt muligt skal følge vuggestuens rytme og det betyder at han skal sove formiddagslur og middagslur i vuggestuen. I kan naturligvis godt prioritere at han de første par dage besøger vuggestuen efter formiddagsluren, fordi han der er mere frisk og parat til det - I kan også vælge at prøve at aflevere ham, om morgenen, så han fra starten bliver kørt ind, som hans hverdag skal være - det afhænger helt af, hvordan I fornemmer at det vil fungere bedst for ham. Der er ingen faste regler her.
En indkøringsplan kan se således ud:
2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være. Så han er helt tryg ved stedet.
2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på pædagogen i vuggestuen, der så trøster og hjælper ham videre i ...
... dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.
2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når jeres dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)
Cykelstol vil de fleste børn kunne sidde i omkring 9 måneders alderen og det er en god idé at prøve med lidt korte ture først, så barnet vænnes til det stille og roligt. Det er vigtigt at stolen har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Selerne til at spænde barnet fast i stolen skal være H eller Y formede, så er de sikrest. Ryglænet skal give støtte uden at være for højt. Sædedybden må ikke være for dyb i forhold til barnets lår, da det kan forringe barnets blodomløb i benene og sædet må ikke være så bredt at det tvinger barnet til at sidde i en meget bred hoftestilling. Armlæn skal passe i højden, så barnet kan hvile armene uden at hæve skuldrene og uden at skulle læne sig til siderne. Stolen bør være DS mærket (Dansk Standard).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Forbrugerrådet TÆNK har 2012 testet de 5 bedst sælgende cykelstole på markedet. Ingen af dem lever op til både sikkerhedskrav og ergonomiske hensyn. En af stolene dumper på sikkerhed ...
Med hensyn til rytme, så lyder det meget fint, hvis jeres dreng kan sove fra ca 19.30 til 07 og så få to lure i løbet af dagen og det vil være rigtig fint, hvis denne rytme kan passes ind med rytmen i vuggestuen - og det lyder sådan :) Ofte vil børn sove formiddagslur omkring kl 9 og sove middagslur igen mellem kl 12-13 - alt efter hvor lang en formiddagslur de tager og det passer normalt fint med vuggestuens tidspunkter, det I beskriver.
Der kan godt ske en ændring i jeres drengs søvn og søvnbehov, når han starter i vuggestue, fordi han oplever rigtig meget nyt og naturligt bliver træt på en anden måde. Nogle børn begynder at sove mere, fordi de nærmest "falder omkuld" af alle de nye oplevelser, andre børn sover mindre eller sover mere afbrudt, fordi de naturligt bliver "lidt stressede" af alt det der sker - hvordan jeres dreng reagerer må tiden vise. Det bedste I kan gøre er at forsøge at arbejde på en rytme, som vil passe både i hverdag og weekender, så der ikke sker for mange store udsving, men så rytmen er ens uanset, hvad dag det er ...:)
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.