Annonce

Annonce

Svar: Søvn, amning og overgang til skemad


5. maj 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kristina

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og det første jeg tænker er, som du også selv er inde på, - at det er begrænset, hvor meget man kan styre søvnen hos en pige, der ikke er mere end 4 måneder gammel. Det er dog en rigtig god idé at du nu forsøger at arbejde på en nogenlunde fast rytme, og hun har en alder, hvor det vil være rigtig fint at arbejde på at hun sover f.eks. 3 lure dagligt - og herunder kommer op til samme tid hver dag og puttes til samme tid hver aften.

Hos jer sover lillepigen meget tidligt dagen igennem og det er okay - det betyder dog, at hun måske har brug for at sove en ekstra lille powernap i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen og det skal der naturligvis også være plads til. Det er vigtigt at hun får den søvn hun har behov for og at hun får de afbræk i løbet af dagen, som er nødvendige for at hun ikke bliver for overtræt. Det er derfor ikke nødvendigvis en god idé at holde hende vågen i ekstra tid, i håb om at hun sover senere og derfor også går senere i seng - det kan godt være at hun vil trives bedre med en ekstra lur sidst på dagen. Du kan her f.eks. prøve at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og så lade hende falde i søvn der. Nedrullede gardiner, ro og afskærmning, frisk luft i soveværelset osv. kan nogle gange gøre at hun falder til ro og eftermiddagen og aftenen bliver således ikke så lang. Mange børn vil faktisk i denne alder trives med en lille lur mellem kl 18-19 og vil så gå senere i seng - men det er okay, det kan måske passe med at hun sover, imens I spiser aftensmad og bruger lidt tid på storebror :)

Det er rigtig fint at du prøver at amme hende af to omgange, så hun både får mælk når hun vågner af en lur og også ammes igen inden hun skal sove næste lur. Det kan øge din mælkemængde, hvilket hun kan have behov for fordi hun rent fysisk nu også er større og samtidig sikrer det hende ekstra mælk hele dagen igennem, så hun ikke behøver søge dette ekstra om natten. Hvis hun trods en øgning af mælk, stadig virker sulten og søgende, så er det fint at starte med lidt skemad.

Tegn på at hun er parat er, som du skriver, at hun følger maden med øjnene, det er også vigtigt at hun kan holde hovedet selv, at hun åbner munden bevidst, når du kommer med skeen, at hun er begyndt at savle og også at hendes mave fungerer. Det er vigtigt at hun får små smagsprøver og det kan være en god idé at starte med lidt grød til frokost. Hun kan få et par skefulde grød til ½ dl. grød sammen med lidt vand af kop i løbet af formiddagen, og så kan du amme hende inden hun puttes til middagslur. Det kan gøre at hun måske sover en lidt længere lur midt på dagen - eller stille og roligt vænner sig til at skulle sove længere der.

Det kan også nogle gange være en idé i en periode at give hende et bad i løbet af formiddagen, så hun aktiveres rigtig godt både fysisk og mentalt der og igen får mælk inden hun så skal puttes til middagslur - det kan også gøre at hun sover en lidt længere lur. Det er ...


Annonce

... rigtig godt at hun motorisk er så godt igang. Hun er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille baby og det er vigtigt at I hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt i de vågne perioder, så hun også føler sig rigtig træt og parat til at sove, når hun puttes. I kan evt. have glæde af at se filmafsnittet med Anton på 3 måneder - fra min dvd "Sådan sover dit barn". Afsnittet hedder "Det lille barns søvn" og kan downloades for 35 kr.

Derudover må du også gerne lægge dig med hende i løbet af dagen, hvis du fornemmer at du med din nærhed, kan få hende til at sove længere og du må også meget gerne gøre det til en vane at trille hende en tur i barnevognen midt på dagen, for på den måde at holde hende sovende. På den måde kan du komme væk fra at holde hende i armene, som hun naturligt snart er for tung til, og samtidig får du påvirket hendes indre ur til at fornemme behov for længere søvn midt på dagen. Det handler meget om at hjælpe hende til at fornemme behov for søvn, ligesom hun også på sigt skal lære at fornemme behov for mad, og fornemme forskel på sult og mæthed - og her hjælper de faste rutiner med stå op tidspunkter, puttetidspunkter, faste spisetider osv. meget.

Du skriver at det nogle gange er svært at se om hun er træt og her hjælper de faste rutiner jer naturligt også på sigt - det er naturligt at hun nu rigtig gerne vil følge med. Hun oplever alt meget mere bevidst og suger til sig af indtryk og det kan være rigtig svært at tyde om hun egentlig skal lege eller sove. Derfor må du godt nogle gange se lidt på klokken i stedet for på din datter, så hun ikke bliver for overtræt, men hjælpes til at blive puttet og så du på den måde forsøger at skabe lidt regelmæssighed - selvom hun ikke skal puttes i kasser og du ikke skal være rigid, men stadig vise fleksibilitet .... jeg tænker at tiden naturligt også vil arbejde for jer og ændre lidt på rytmen hen af vejen :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så oplever mange forældre en ændring i barnets søvnmønster. Den spirende opmærksomhed på verden, bevidstheden, hendes evne til at skelne mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmede, - det spiller alt sammen ind. Og mange børn vil i denne alder let lade sig forstyrre, både når de skal spise - hun ammes, slipper, tager fat igen, slipper, smiler til dig, dier igen, slipper igen og pludrer til dig, dier, far kommer ind af døren og hun slipper og kikker efter ham - og så stopper amningen, hun gider ikke rigtigt alligevel, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden. Det betyder at man nogle gange kommer ind i en rytme, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem. Men med amning x to mellem hver lur og en stille introduktion til skemad, så lyder det som om at I er på rette vej, tingene skal bare have lidt tid ...

Jeg håber at ovenstående tanker både giver ro med på vejen og også giver lidt idéer til, hvad I kan arbejde videre med :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce