Svar: Slut med sut
Kære Helene
Tak for dit brev :)
Det er altid vigtigt at finde det rigtige tidspunkt at stoppe med sutten, jeres datter skal være parat, for hvis hun ikke er det, så vil hun naturligt kunne finde på at sutte på tommelfinger eller tager i stedet lillesøsters sutter og så er I lige vidt. Det er derfor godt, hvis I kan indgå i et samarbejde med hende omkring det, så hun også selv viser tegn på at være parat.
Det er en rigtig god idé at trappe brugen af sutten ned, så hun får den mindre og mindre og således kun får den, når hun sover. Det er på den måde rigtig fint at I holder fast i at den som udgangspunkt kun bruges til middagsluren og når hun puttes om aftenen og det vil være rigtig godt, hvis hun lærer at sutten har en fast plads, hvor den så ligger og venter på hende til hun skal i seng. Det kan være noget positivt i at I ikke tager den fra hende og gemmer den for hende, men viser hende hvor den er og laver en aftale med hende om, at nu ligger den der og venter - så ved hun at den er der og at hun får den igen, når tid er.
Og så er det en rigtig god idé at give hende en substitut. Hun skal have noget andet at trøste sig med, som ikke er sut men f.eks. en putteklud, en bamse, en slaskedukke eller lignende. Sutten er en meget kær ven og derfor gør det ondt at skulle sige farvel til denne, det er naturligt rigtig svært. Og der skal noget andet i stedet, så når hun f.eks. ved aflevering i børnehave, savner og spørger efter sutten, så kan hun få sin slaskedukke eller hvad hun nu har i stedet. ...
... Og måske skal hun have noget nyt nu, som hun selv er med til at vælge. For nogle børn fungerer det rigtig godt med f.eks. build a bear eller lignende, som de selv er med til at fylde med kys og knus. For andre er det en bestemt bamse eller dukke i butikken, de forelsker sig i og nogle gange er det noget, som vi som voksne ikke lige ville have valgt og det er naturligvis okay.
Nogle børn har glæde af at man læser om at slippe sutten, fordi det viser dem at de ikke er alene om dette og at det naturligt er svært. Det kan være rigtig rart at høre om andre og tale lidt om andre, det er naturligt sværere at tale om sig selv. Nogle børn har glæde af at omgivelserne informeres omkring det og er meget stolte, hvis nogen spørger - her kan det f.eks. være en idé med stopsy.dk. Det består af en bog, en t-shirt, en suttepose, en tøjhund og en rygsæk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Andre børn har glæde af at man forærer sutten til julemanden, hænger den på et suttetræ eller bytter den for en gave i en legetøjsbutik ... Og så er der naturligvis også børn der har det aller bedst med at tingene er som de er, at når sutten bliver gammel, mørnet og slidt, så skal den smides ud og den proces er de så med i. Der bliver på den måde færre og færre sutter at benytte sig af og der bliver naturligt ikke købt nye.
Det lyder for mig som om at der er lidt tid endnu inden hun vil være helt klar til at smide sutten og det er naturligvis okay. Men jeg håber at ovenstående giver lidt tanker til, hvordan I kan komme lidt videre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.