Svar: Aftensmad og tiltagende kræsen
Kære M og M
Tak for jeres brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer.
For det første vil rigtig mange børn omkring 1.5 års alderen begynde at spise langt mere selektivt - de putter ikke alt i munden og det er ofte mere interessant at lege med maden, at studere jeres reaktion osv. end det er at spise. Dertil kommer at rigtig mange børn i denne alder er trætte sidst på dagen. De bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt hele dagen igennem og de har rigtig svært ved at overskue aftensmaden, fordi de er trætte på det tidspunkt. De har ofte også behov for at sidde lidt på skødet, brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed og at de kan nogle gange være rigtig svært at få barnet til at sidde på den høje stol og koncentrere sig om aftensmaden og det at spise.
Det kan nogle gange hjælpe, hvis barnet har en stol, som det selv kan klatre op på, så barnet føler at det har "lidt mere styr" over spisesituationen. Det kan ofte også hjælpe, hvis barnet får lov til at holde mor eller far lidt i hånden, hvis man hjælper barnet med at spise og ikke kræver at barnet skal spise selv (selvom barnet godt kan), ligesom det kan hjælpe at lade barnet smage lidt fra forældrenes tallerken.
Det er naturligt at jeres dreng foretrække visse fødevarer fremfor andre - det er således helt naturligt at han spiser mest, hvis han får ting, som han særligt godt kan lide og det er generelt en god idé at I sørger for, at der er mindst en ting på tallerkenen, som han kan spise. Så kan han gå igang med at spise, når maden bliver serveret og får på den måde nogle gode rutiner omkring måltidet med på vejen - at man spiser, når ...
... man sidder på sin stol og at man spiser noget at det der serveres.
Det kan være en god idé at servere maden adskilt, evt i en tallerken med rum, så der ligger lidt forskellige fødevarer i hvert rum. Hvis han spiser flest pastaskruer, så giv ham det og når de så er spist og han beder om flere, så kan I f.eks. sige "du må gerne få flere pastaskruer, men du skal lige spise lidt frikadelle også" eller lignende - sådanne små krav må I gerne stille, hvor I jo samtidig anerkender at han spiser sin pasta og er glad for at spise. Men I skal ikke kræve at han spiser alt hvad der er på tallerkenen - det er okay at han den ene dag spiser mere pasta og næste dag spiser noget andet. Det der er vigtigt er at I søger for at han generelt hele dagen igennem og over flere dage i træk spiser lidt fra alle fødevaregrupper.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så skal I prøve at planlægge aftenmåltidet til tidligere, så der går længere tid imellem at han tilbydes aftensmad og godnatgrød. Det er helt okay at han får lidt grød inden sengetid, men der bør gå 1 time eller mere imellem at han tilbydes det ene og det andet - han har en alder nu hvor han naturligt bliver mere og mere bevidst og han vil godt kunne lukke munden for maden hvis han ved at der følger en grød efter som I hjælper ham med at spise og som glider let og ubesværet - netop fordi han jo også er træt, så er det dejligt at blive madet og grøden derfor ofte at foretrække fremforo familiemaden der kræver lidt mere af ham selv ...
Så aftensmad f.eks. kl 18, derefter i bad, som også giver et afbræk i måltidet og så en godnatgrød kl 19.30, hvorefter han så kommer i seng, ville være rigtig godt.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.