Svar: Optaget af døden

---

Kære Mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af hvad din dreng fortæller :)

Det er helt naturligt at børn i 4-5 års alderen begynder at tale om døden. Børn vil naturligt ofte i denne alder netop begynde at tale om de lidt større og sværere ting i livet, de søger at finde mere mening med ting der sker og prøver at forstå verden. Ud over at de spørger til døden vil de således ofte også spørge hvor vi mennesker kommer fra og hvordan babyen kommer ind i maven ... :)

Døden vil naturligt give savn og sorg. Det er rigtig trist, når vi mister nogen vi holder af og selvom jeres dreng ikke har mødt f.eks. sin morfar, så fornemmer han sandsynligvis tydeligt at det påvirker dig og jeres familie, at morfar ikke er her mere. Det betyder også at han naturligt begynder at sætte tingene lidt i perspektiv - "hvis mors far er død, kan min far så også dø?" og da han nu et eller andet sted har fundet ud af at døden er uundgåelig, så vil han naturligt lige sikre sig, at far vil flyve ned og besøge ham, når han dør engang ... Meget sødt og meget logisk tænkt af en lille dreng:)

Det er rigtig fint at I har sagt at morfar er i himlen, sammen med alle stjernerne og det er rigtig fint at sætte ord på og bekræfte ham i det han tror på - så hvis han føler at en bestemt stjerne er morfar og finder ro i dette, så lad ham føle det. Det er vigtigt at I er ærlige og ikke skjuler noget for ham, men det er også vigtigt at I giver ham ro og ikke gør ham bange. Du kan naturligvis ikke love ham, at du vil leve evigt men du kan måske love ham, at du vil prøve at blive 100 år, så I kan være sammen så længe som overhovedet muligt.

Nogle gange ved du måske ikke hvad du skal svare - og her kan det være en god idé at være ærlig og sige "det ved jeg faktisk ikke" og så lade ham komme med et bud og f.eks. sige "hvad tror du der sker, når man dør?" - og så lade det være jeres udgangspunkt for jeres videre snak. Nogle gange kan det hjælpe at fortælle at mennesker er forskellige og tror på noget forskelligt - nogen tror man kommer i himlen, andre tror man bliver genfødt som et nyt menneske eller et nyt dyr osv. og igen tage udgangspunkt i hvad han tror "hvad tror du?", lytte og anerkende og bekræfte "det kunne være ...

---

---

... rigtig dejligt, hvis det er sådan" eller lignende.

Nogle gange er de spørgsmål børn stiller meget konkrete f.eks. "hvad sker der med kroppen ned i kisten?", "bliver man spist af orme?", "hvis man flyver højt op i en flyvemaskine, kan man så se de døde i himlen?" osv. Igen skal du prøve at svare ærligt, men uden at gøre det dramatisk - han må ikke blive bange og utryg. Nogle børn har glæde af at man fortæller at der er en krop og en sjæl - og at det er to forskellige ting. Det er kroppen vi begraver, men det er sjælen vi mindes og tænker på.

Det er en rigtig god idé at læse børnebøger om døden, for på den måde at have noget at tale ud fra. Der findes flere forskellige:

"Gud, Thor og Oldemor" - af Lotte Salling
"Da Idas farfar fik vinger" - af Per Theil
"Den hvide engel" - af Kirsten Ahlburg
"Da Martins farfar døde" - af Anna Rosenbeck og Inger Thormann.
"Bedstemor i himlen" - af Thomas Winding

---

---

---

Du kan også læse bøger for ham om livets begyndelse og få den del med, så det ikke "kun" er det sørgelige der fylder, men også alle de dejlige ting :)

Det lyder for mig helt normalt at jeres dreng netop nu begynder at stille spørgsmål omkring liv og død og det lyder ikke som om at I taler for meget om det hele - det lyder som om at I er rigtig gode til at besvare hans spørgsmål og stiller jer åbne og lyttende, når han har brug for det og det er rigtig fint.

Og når det er sagt, så er jeres dreng nok på mange måder en lidt følsom og også meget tænksom dreng. Måske er han det man kalder for "særligt sensitiv". Det betyder ikke at han er skrøbelig, men derimod at han er bærer af et gen, som gør at han bearbejder indtryk med meget stor dybde. Det betyder at han meget lidt bliver overvældet af forskellige indtryk og det påvirker ham meget, hvordan omgivelserne reagerer - han vil f.eks. ofte have en stor retfærdighedssans og vil have meget svært ved at se på, at andre børn behandler hinanden dårligt. Det vil påvirke ham rigtig meget, hvordan andres humør og sindsstemninger er.

Det kan måske hjælpe jer at læse bogen "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron. Du finder den i min bogguide under "udvikling".

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---