Svar: Klarer sig uden mad om natten
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Når børn bliver 6 måneder, så vil man ofte kunne arbejde på at de sover igennem om natten - det vil sige at de kan sove 5-6 timer uden at få mælk - f.eks. får flaske eller ammes kl 23.30 og så sover til kl 05 om morgenen, hvor de så får flaske eller ammes igen.
Det er en forudsætning for at kunnen undvære mælk om natten, at barnet får både mad og mælk nok hele dagen igennem. Det betyder at I skal finde balancen mellem at give en mængde skemad, som sikrer jeres datters indtag af mælk. Det kan således ofte være bedre at give hende f.eks. 3/4 dl. skemad, vand af kop og følge efter med flaske, end at give 1 1/2 dl skemad, hvorefter hun så ikke drikker nok. Og for at sikre hende både skemad og mælk/væske nok, vil det ofte være en god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove igen.
De fleste børn vil i jeres datters alder ofte have behov for mellem 800-1000 ml mælk i døgnet og derudover får de skemad og vand af kop. Det handler både om at give hende mælk nok, men også om at sikre hendes behov for væske - og sikres dette ikke i løbet af dagen og aftenen, så vil hun naturligt skulle søge sit behov dækket om natten.
En dagplan for et barn på 6 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes eller flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden
Får ofte en amning eller lille flaske her og sover en powernap - denne forsvinder ofte i 6-7 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller ligende, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover så videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Hvis du er sikker på at din datter har fået både skemad, vand ...
... og mælk nok hele dagen igennem og hun fortsat søger brystet midt nat, så vil det være fint at du forsøger at afkorte amningen midt nat mere og mere. Dette gør du ved at lirke brystet ud af munden på hende. Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende ind til dig, ammer hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen,lader hende atter die lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.
Nogle gange skal du gentage processen måske 5 gange og det er helt fint, men stille og roligt vil hun acceptere, at hun ikke behøver brystet i munden for at sove - det vil være rigtig fint, hvis du kunne nå dertil, hvor hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren" og duften af din mælk ....
Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. Måske vil hun i starten have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun fra starten er puttet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis man giver flaske midt nat gælder samme princip - at mængden af mælk skrues ned stille og roligt så hun vænnes til ikke at føle behov for så meget mælk midt nat og samtidig indføres nye beroligende rutiner og ritualer, som stillingsskift, kærtegn osv. som kan hjælpe hende videre i søvnen fremover, men uden at hun behøver få mælk i munden :)
Som I kan se af min plan, så får hun skemad og vand først og mælk som en fast del af putteritualet. Der går ofte 1-1 1/2 time imellem de to ting og det er også med til at give bedre plads i maven til begge dele ...
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.