Annonce

Annonce

Svar: Vågner om natten og er træt men kan ikke sove igen


15. maj 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære NilleMor

Tak for dit brev - dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som nogle fine rutiner I har for putning og det er rigtig dejligt at drengene sover sammen - det vil de sandsynligvis være glade for i lang tid fremover og det vil på sigt også hjælpe jeres yngste, at sove sammen med storebror.

Lillebror er dog lige nu i en overgangsperiode - det er faktisk først nu, omkring de 16 måneder, at han begynder at få lidt fornemmelse for at I ikke er forvundet, når han ikke kan se jer. Han forstår altså ikke, hvor I er, når I går ud af rummet. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen, når han er på værelset. Det er først nu og de næste par måneder frem, at han begynder hjernemæssigt at kunne forholde sig til at han ikke er ladt alene, at han ikke er forladt, når han ikke kan se jer.

Og det er højst sandsynligt dette som lige nu gør, at I så tydeligt mærker at han søger jer - han vågner op, skal lige sikre sig at I er der, at I ikke er gået fra ham og at han ikke er alene. Og det hjælper ham derfor, når du sover i nærheden af ham, så han lige kan mærke dig og du lige kan berolige ham med lidt ord, kærtegn osv. fordi det bekræfter ham i at han ikke er alene.

Jeg tænker altså at tiden på den måde også arbejder for jer og at det bedste du kan gøre lige nu netop er at vise ham, at du er der. Især om aftenen, når han skal sove og også om natten, når han vågner. Det er vigtigt at han er fuldstændig tryg og rolig, når han vågner af en drøm eller vågner op, for at sikre sig at alt var som da han faldt i søvn. Og ofte ...


Annonce

... vil børn i denne periode søge ekstra fysisk kontakt, de vil meget gerne lige have en hånd at holde i osv. fordi det netop styrker følelsen af at vi er der, at vi ikke giver slip på dem :)

I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan træne lidt "uafhængighed" med ham, for at lære ham, at I stadig er der. Måske er han i dagpleje eller vuggestue og oplever derfor at være adskilt fra jer om dagen - det i sig selv giver naturligt ekstra behov for at sikre at I er der aften og nat og så er det begrænset, hvor meget mere I skal arbejde på at lære ham at være lidt på afstand af jer, men det kan være udmærket at I f.eks. kalder på ham, når I går ind i et andet rum, så han lærer at bevæge sig efter jer og finder ud af, hvordan rummene hænger sammen og at han kan bevæge sig eller kalde på jer og I så kommer.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


På samme måde kan I lede efter hinanden i familien "hvor er far henne?", "skal vi finde far?" osv. så han hjælpes til at finde ud af at I kan lede efter hinanden og ikke er forvundet, men kan være i et andet rum.

I kan også lege gemmeleg med ham, hvor I skiftes til at gemme jer, storebror vil måske være med til denne leg. I skal finde hinanden og også gemme jer sammen med ham, øve at sige lyde og lytte og bevæge sig efter lyden, så han også får fornemmelsen for at lytte og at man netop ved at lytte kan høre at man ikke er alene. På den måde kan I hjælpe ham med at få lidt forståelse for at han ikke er ladt alene, selvom I er ude af syne :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!

Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)

Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.


Annonce