Annonce

Annonce

Svar: Nægter flasken - 5 mdr.


17. maj 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Nanna

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt at din dreng får mælk - mælken er hans hovedindtag og han skal de næste par måneder have meget mere mælk end han får skemad. Du skriver at han spiser to gode portioner frokost og aften og det lyder som om at du rigtig gerne vil igang med morgengrød også. Det er naturligvis dejligt, at han er så glad for skemaden og mestrer teknikken med at spise af en ske så godt, men det er dog vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så han stadig drikker mælk. Det er som sagt vigtigt at han får mælk nok - ikke kun for at få de vitaminer, mineraler osv. som mælken indeholder, men også for at sikre ham væske nok.

Og det lyder faktisk som om at du giver ham for store mængder skemad. Det er vigtigt at du holder mængden af skemad nede så han stadig har plads i maven til mælken og så han har lyst til at spise af flasken. Det er således bedre at du giver ham f.eks. ¾ dl. grød eller mos, vand af kop og følger efter med flasken, end at du giver ham 1-1½ dl. skemad og han så afviser flasken. Så selvom han åbner munden gladeligt og tager godt imod skemaden, så skal du altså prøve at holde lidt igen.

Det er også en god idé at du giver skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove, så han på den måde får en rytme, hvor skemaden kommer først og mælken følger efter - dog ofte vil der gå 1-1 ½ time mellem skemaden og inden mælken så kommer - og det giver igen plads i maven til begge dele.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 6: Flaske og sover videre

Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes ½-¾ dl. grød, evt med frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Flaske

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften 18: Tilbydes ½-¾ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat: Evt. flaske

Du fortæller at du giver samme modermælkserstatning, som du hele tiden har gjort. Og jeg tænker at han naturligvis også kan være lidt træt af smagen. Når man ammer, så vil mælken tage smag ...


Annonce

... efter den mad moren spiser og mælken derfor variere i smag, men når man får modermælkserstatning, så vil smagen være den samme og nogle børn bliver lidt trætte af dette - derfor kan det nogle gange være en god idé at variere mellem de forskellige typer af modermælkserstatninger og måske prøve en erstatning af en anden producent, fordi de smager forskelligt. Det kan godt være at en ny smag erstatning vil gøre jeres dreng lidt mere interesseret i at drikke af flasken igen.

Du skal naturligvis også lige sikre at han ikke har svamp i munden, tandfrembrud eller andet som gør at han kan have lidt svært ved flasken lige nu ...

Det kan også nogle gange hjælpe at give flaske, der hvor du ønsker han skal sove. Altså i tremmesengen, barnvognen eller måske ved siden af dig i din seng. Det at han kan ligge med flasken uden at være tæt i din favn og få lov til at falde i søvn på denne måde kan nogle gange hjælpe til en bedre og roligere søvn - nogle børn vågner op ved det skift der er mellem favn og seng og bliver derfor kede af det. Hvis du vælger at give ham flaske liggende, så er det en god idé at elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til grød om morgenen, så kan dette ofte introduceres i 6 måneders alderen og her kan man give f.eks. havregrød eller øllebrød. Efter 6 måneders alderen må han begynde at få grødtyper der indeholder gluten.

Nogle gange kan man godt skønne det nødvendigt at starte med morgengrøden før 6 måneders alderen, men hos jer skal I være ekstra opmærksomme på ikke at give for meget grød, så han ikke får mælk nok ... vælger du at give ham morgengrød, vil det derfor være rigtig godt kun at give ham ½ dl skemad af gangen, så grøden ikke tager pladsen væk fra mælken, men supplerer det mælkeindtag, som han stadig har brug for. Hvis du vælger at give ham lidt grød om morgenen, før han er 6 måneder gammel, så kan det være f.eks. hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Disse grødtyper laves ofte af flager og det giver en mere "fnugget" konsistens, som vil være en god overgang til at lære at spise havregrød :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce