Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn i egen seng


20. maj 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Først - lad være med at "dunke dig selv i hovedet", fordi du tror at du har gjort noget forkert. Det lyder som om at I har været rigtig meget omkring jeres datter og der er ikke noget forkert i det I har gjort - det er ofte sådan at børn der som jeres datter motorisk er meget hurtige, har rigtig svært ved at sove. De har svært ved at overgive sig til søvnen og har ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed, og det skal de naturligvis have.

Børn, der klynger sig til deres forældre for at kunne sove, har brug for nærheden og den fysiske kontakt og man skaber ikke bedre sovevaner ved at kræve at de skal "klare sig selv". Det giver langt bedre sovevaner på sigt, hvis man er der for dem, når de har behov for det, og lærer dem at det at sove er noget dejligt, trygt og rart. Det at sove skal være en hyggestund, det skal være dejligt at komme i seng og dejligt at afslutte dagen.

Hos jer lyder det som om at tingene sker bedst i etaper - altså små skridt af gangen og jeg tænker at det vil være rigtig fint at I nu forsøger at lære jeres datter at falde i søvn uden at være i favn. I første omgang kan hun falde i søvn ved siden af dig i din seng, hvor du sidder sammen med hende, synger en sang, kikker i en bog eller lignende, så hun lærer at falde i søvn med dette ritual og uden at du behøver gå rundt med hende. Du kan lære hende at ligge ved siden af dig, imens I læser, så du er der, giver masser af nærhed, men så I ligger ned og ikke længere går rundt med hende i din favn.

Herefter kan du så arbejde på at sidde ved siden af hende - samme ritual, læse, synge, vise hende billeder osv. og putte hende med en bamse osv. Du er der, giver nærhed og fysisk kontakt, men nu sidder du hos hende. Og stille og roligt kan afstanden mellem jer så øges lidt.

Du kan vælge at fjerne den ene side af hendes tremmeseng og koble hendes seng til din, så hun kan sove i sin egen seng, men stadig med dig ved siden af og hvis hun så vågner i løbet af natten og har brug for dig og for din nærhed, så kan hun kravle ud af sin seng og ind til dig ...

Du kan også vælge at putte hende i tremmesengen som den er, stadig sidde hos hende, læse, synge osv. så ritualet hele tiden er som det plejer at være, men så hun tilsidst lærer at sove i sin seng - tryg ved at du er der, sidder hos hende osv.

De fleste børn er omkring 16 måneder før de begynder at få lidt ...


Annonce

... bevidsthed om at vi ikke er forvundet, når de ikke kan se os. Indtil da så føler barnet sig forladt og alene - hun forstår ikke at I er i stuen, når hun er på værelset. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke om I er væk fra hende i 5 minutter eller i 5 timer - hun oplever "bare" at I er væk og derfor vil små børn naturligt blive kede af det, når de ikke kan se os og vil gerne mærke os, holde os i hånden osv. for at være sikre på at vi er der - især når de skal sove :)

Når børn bliver 18-20 måneder, så sker der rigtig meget udviklingsmæssigt og netop i den alder vil mange børn have svært ved at sove - både at overgive sig til søvnen og også svært ved at sove roligt om natten - mange børn vågner med skrig og gråd i denne alder. Det kan derfor være udmærket at arbejde på nye og ændrede søvnvaner før denne periode opstår - eller alternativt vente til barnet er blevet ældre og mere bevidst.

Men det betyder ikke at man ikke skal bruge tid på sit barn, når det skal sove. De fleste børn vil have brug for at vi lige sidder hos dem, taler lidt om dagen og hjælper dem med at koble fra og overgive sig til søvnen. Og der er som du skriver "ingen problemer i at hjælpe børn til at falde i søvn", - tværtimod. Hvis det netop hjælper barnet at man sidder der og bruger 10-15 minutter på det, så er den tid givet rigtig god ud. Det er først, hvis barnet begynder at opleve ens tilstedeværelse som underholdning, det vil sige hvis barnet ikke lægge sig til at sove, men tror at man skal lege og putningen derfor trækker ud i timer, at det vil være en rigtig god idé at arbejde på at lære barnet at det er sovetid og ikke legetid, når barnet er puttet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I nogle familier er det meget vigtigt at børn lærer at sove alene og lærer at sove på eget værelse, i andre familier er det vigtigt at man sover godt og at alle sove sammen - nogle bygger senge der er 4x4 meter, så er der plads til alle. Og I skal naturligvis gøre det, som fungerer hos jer.

Der er intet i vejen for at man vælger at sove sammen - det eneste man på et tidspunkt skal overveje er at det kan være tilrådeligt at man ikke har sex i soveværelset, hvis barnet sover der, fordi barnet kan blive meget forskrækket, hvis det vågner, fordi det ikke forstår, hvad mor og far laver ...:)

Jeg håber ovenstående tanker giver lidt idéer til hvordan I kan komme videre og også lidt tanker videre frem, som du kan overveje :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce