Svar: Græder hos gæster og når vi er ude

---

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Lad mig starte med at sige, at det du oplever er helt normalt. Det er ikke fordi du gør noget forkert eller der er noget galt med jeres datter. Det er sådan, at når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at jeres datter har knyttet sig til jer er, at hun følger jer med øjnene, når I bevæger jer rundt i rummet. Hun smiler mere bevidst til jer end til andre og det er jer, som trøster hende bedst, når hun bliver ked af det. En fremmede der holder hende får hende ikke til at stoppe med at græde og giver ikke samme ro, som når hun kommer over i mors eller fars favn. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Når I er et fremmed sted, så vil hun sandsynligvis derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil hun turde undersøge omgivelserne, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende. Og man oplever ofte dette i den alder, hvor børn begynder at kravle. Når de begynder at bevæge sig ud i verden på egen hånd, så bliver de ofte mere afstandstagende overfor fremmede, de kan græde, hvis fremmede kikker på dem, eller forsøger at tage dem op - de vil helst være i mors eller fars favn. Man kalder dette for separationsfasen og det dækker ofte over især 8-9 måneders alderen.

Men i 4 månedersalderen oplever man lidt det samme. Jeres datter har en alder nu, hvor hun begynder at skelne meget mere tydeligt, hvor hun er og hvor I er i forhold til hende. Hun skelner mellem fremmede og kendt og det er tydeligt at hun helst vil være hos jer og ikke i bedsteforældre eller andres favn. Hun skelner også tydeligt mellem om hun er ude eller hjemme og det er helt normalt at hun kan blive rigtigt ked af det og græde, når I er ude, men ligeså snart I træder ind over døren til jeres hjem, så falder hun til ro - hun genkender det ...

---

---

... derhjemme, bliver igen helt tryg og rolig.

Det er rigtig vigtigt at I lader hende være hjemme så meget som muligt og at I ikke går i byen hver dag eller har aktiviteter ude af huset hver dag. Det er vigtigt at hun får pauser fra en masse ting, at hun får lov til at finde roen i hverdagen. Netop fordi hun oplever verden meget mere bevidst nu, så bliver hun også meget hurtigt overtræt, fordi hun får rigtig mange stimuli og det hele bliver let for meget for hende.

Det er også vigtigt at I, når I så er nogen steder, ikke lader hende gå fra arm til arm og ikke lader alle snakke og dikke-dikke med hende - for lige nu bliver det let for meget. Prøv derfor at lade hende observere verden lidt mere fra jeres favn og hvis bedsteforældre gerne vil holde hende osv. så lad dem komme hjem til jer. Hjemme i de vante rammer er der mere ro og færre mennesker vil også gøre at hun vil være mere tryg, når de så snakker med hende og gerne vil holde hende osv.

Det er en god idé at tage hendes barnevogn med, så hun kan sove i den og det vil være rigtig godt at arbejde på at hun dagligt sover i sin vogn, så hun vænnes til det og lærer vognen at kende. Du må gerne gøre det til en vane at trille en lang tur med hende midt på dagen, så hun lærer at sove middagslur i sin vogn - det kan gøre det lettere for dig også at putte hende, når I er nogen steder, hvis I har vognen med.

---

---

---

Det kan også være en god idé, hvis I når I er på besøg hos nogen, har mulighed for at du kan lægge dig og amme hende i deres seng - så hun tages afsides og med amning hjælpes til ro og lulles i søvn. Nogle har glæde af en flaske, når de er i byen - men hvis hun trives med amning og I begge nyder amning, så skal du naturligvis amme hende:)

Og ellers kan det være en god idé at planlægge ture ud af huset på tidspunkter, hvor du samtidig kan arbejde på at hun får sovet og ikke være væk i så lang tid, at hun bliver for ked af det og overtræt - hvis I lige nu skal arbejde på en rytme med tre lure dagligt, længere søvn i dagtimerne og gerne vil have ændret på hendes søvn, så er det vigtigt at prioritere netop dette og det betyder at søvnen lige nu får første prioritet - så hvis I er nogle steder og du kan mærke at det ikke går, så kan det være nødvendigt at du kører hjem med hende ...

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad det er der sker hos jer lige nu :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---