Svar: Baby på 3 mdr vågner når barnevogn stopper
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Der sker rigtig meget med jeres datter søvn lige nu og det er helt naturligt at hun både kan have svært ved at overgive sig til søvnen, ligesom hun også kan sove afbrudt og have let ved at vågne op.
Du skriver at hun spiser fint og at hun ofte får "mad ved begge bryster efter hun har sovet, så leger vi og når hun er træt eller der i gået et par timer så lægger vi hende, med sut og sutteklud" og jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis du kunne begynde at amme hende, som en del af hendes putteritual.
Du må godt amme hende, når hun vågner og hvis hun virker tørstig/sulten efter en lang lur, men hvis hun kun får mælk, når hun vågner, og derefter så er vågen i et par timer og puttes uden mælk, så vil hun naturligt sove kortvarigt, fordi hun har brug for mælk igen. Med den alder hun har så skal hun have mælk med 3-4 timers mellemrum i løbet af dagen og det betyder at hvis hun får mælk når hun vågner, er vågen i 2 timer, ja så sover hun naturligt kun en time, før hun så vågner og skal have mælk igen ...
Det kan derfor være en god idé at du nu prøver at amme hende inden hun puttes, så hun fyldes op med mælk, som en fast del af det at skulle sove. Da du allerede ammer fra begge sider, så kunne det være en idé, at du gav hende fra den ene side, når hun vågner, herefter leger med hende, pludrer, tumler osv. så skal hun skiftes og svøbes og herefter så lægges til modsatte bryst, hvorefter hun så puttes.
At amme hende inden lur er således et helt naturligt behov og vigtigt for hendes søvn og det vil også passe rigtig fint med den rytme, hun skal have fremover. Når hun på et tidspunkt kommer godt igang med skemad, så vil det være rigtig fint at hun får skemad og vand af kop, når hun vågner og ammes inden hun så puttes til lur.
Du må gerne med den alder hun har nu, arbejde på at hun ikke falder i søvn i din favn og ikke sover med brystet i munden, men at hun lige flyttes fra din favn og ned hvor hun skal sove. Det er fint at I giver hende en sut, den må gerne indgå som en del af putteritualet. Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser sig parat til at sove, så giver du hende sutten og flytter hende ...
... fra din favn ned i sengen. Hun skal svøbes, ammes og have sutten og flyttes ned i seng eller barnevogn. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af jeres arme.
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng eller barnevogn. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Puttes hun i barnevognen, så trilles denne lidt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I på sigt skal væk fra at vippe/rokke/trille hende, så handler det om at putte hende med det trygge ritual I plejer at bruge og så kun trille lidt - holde pause, vente og lytte til hvordan hun reagerer. Hvis hun græder, så triller du igen og holder igen en pause, venter og lytter. Hele tiden trille lidt og vugge hende, hvis hun virker ked af det, men stoppe når hun er stille - du skal altså ikke trille og vugge, hvis hun bare ligger og kikker. På den måde lærer I hende på sigt at sove uden at være i konstant bevægelse.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre og vil også anbefale jer at købe min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor I kan læse meget mere om søvn og forventninger. Det er et kapitel som netop handler om, hvad der sker med søvnen hos børn i 3-4 måneders alderen.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.