Svar: Afhængig af bevægelse
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Når børn skal lære at sove uden at være i bevægelse, altså uden at blive vugget eller trillet i søvn, så handler det om at minimere bevægelsen, så barnet vugges mindre og mindre og tilsidst lære at undvære dette vane/rutine.
Nogle gange er man nødt til at tage tingene lidt i etaper, så når barnet skal lære at sove uden at være i favn, så handler det i første omgang om at få barnet væk fra favnen - lære at sove i lift, seng eller barnevogn - og først derefter lære at sove uden bevægelse.
Det vil sige at i første omgang skal I prøve at flytte jeres datter fra jeres favn og ned hvor hun skal sove, uden at skiftet mellem favn og seng bliver for stort. Det vil være en rigtig god idé at du ammer hende først, så mælk indgår som en fast del af hendes putteritual og så skal hun flyttes fra din favn med det samme amningen slutter - det vil sige at når hun er færdig med at amme, så får hun evt. en sut og så flyttes hun ned hvor hun skal sove - inden for 5 minutter, ikke efter 20 minutter.
Derudover vil det være rigtig godt at hun svøbes, fordi det at være svøbt vil gøre hende tryg. Det vil gøre skiftet mellem favn og seng mindre hårdt og dermed hjælpe overgangen. Det kan være et rigtigt svøb og det kan også være en voksipose eller lignende, som hjælper hende med at holde fysisk sammen på sig selv. Hun vil stadig føle sig omsluttet, men det vil være af et klæde eller af en pose og ikke af jeres arme.
Det vil være en god idé at amme hende, svøbe hende og amme hende igen og først derefter flytte hende ned, hvor hun skal ...
... sove.
Puttes hun i liften, så svinges denne frem og tilbage, så hun på den måde lulles i søvn, puttes hun i sengen, så står I ved hende, med jeres hænder på hendes krop, så hun kan mærke at I er der og luller hende i søvn ved at vugge hende, hvor hun ligger. I kan også bruge brio-bedrockers og på den måde give sengen lidt bevægelse. Og puttes hun i barnevognen, så triller i den frem og tilbage.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun har lært at sove uden at være i favn, men stadig føler sig tryg og omsluttet, så minimere I behovet for vugning. Det kan være ved at du f.eks. nogle gange ammer hende i din seng og lader hende ligge ved siden af dig og falde i søvn der - så hun får nærhed og fysisk kontakt, men ikke vugges i dine arme. Når hun vågner om morgenen og er urolig, så tag hende over til dig og am hende der, hun må gerne ammes i søvn i din seng hen på morgenstunden, så I får sovet lidt mere alle tre:)
Puttes hun i barnevognen vil det være rigtig godt at du triller hende til at starte med, men når hun er stille, så holder du vognen stille. Du skal kun trille hende, hvis hun græder, klynker eller på anden måde protesterer. Du kan prøve at stå ved hende, holde hænderne på hende osv. så hun kan mærke dig og er det nødvendigt at trille, så triller du, men holder hele tiden pause og triller kun hvis hun siger noget. Hvis hun bare ligger stille og kikker, så skal du ikke trille hende. Ved på den måde at trille, holde pause, lytte, trille hvis hun klynker, holde pause når hun igen er rolig osv. så kan du lærer hende at sove uden at være i bevægelse.
Håber dette uddyber lidt hvordan - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.