Svar: Temperament - hvordan kan jeg hjælpe?

---

Hej med dig

Tak for dit brev, jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig og det er ganske rigtigt, at din dreng reagerer som han gør, fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og lige nu sker der rigtig meget - det er især i 2 års alderen at mange forældre synes det er svært :)

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din dreng slår dig, sparker ud efter dig eller prøver at bide dig eller lignende, så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan sige at han opfører sig næsten "dyrisk" og da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion jo netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Og det er, som du har læst vigtigt at du sætter ord på. Du skal vise ham lydhørhed, du skal vise at du forstår ham, at du forstår, hvordan han har det, at du forstår, hvad han vil eller ikke vil. Hvis han bider eller slår ud efter dig, så må du naturligvis gerne som nu sige AV og sætte ham fra dig, så han oplever at det var forkert og at man ikke kan være på skødet, hvis man slår. Men det er rigtig vigtigt at du stadig viser ham at du forstår hans reaktion og at det lige nu er svært at være ham.

Det er helt normalt at du ikke altid kan komme til ham, at han ikke vil have at du rører ham ...

---

---

... og når du så trækker dig, så græder han og beder dig blive eller går hen til dig - det er netop tegn på at han har brug for dig, at han ikke kan klare dette selv og derfor skal du nogle gange prøve at være der, men "bare" være ved siden af ham.

Du er nødt til at være der både for at sikre at han ikke yder skade på sig selv, men også for at vise ham at det er okay. At kunne rumme ham betyder at du kan holde ud at han har det som han har det, at du ikke forsøger at ændre det og især - at du ikke tager det personligt. Det er meget vigtigt at du ikke selv bliver bange for ham, eller begynder at trække dig fra ham - det er vigtigt at du formår at bevare roen, fordi det er så svært for ham som det er.

Så nogle gange skal du sætte dig i nærheden og bare være der, eller vise dig tilgængelig. Måske kan du tale lidt med ham "sååå skat, lille ven" eller lignende, måske kan du stille og roligt få lov til at røre hans fødder og i takt med at han slapper mere af, så kan du invitere ham op til dig "kom skat, kom herhen" eller lignende, så han kan få et kram, mærke dig og falde helt til ro.

---

---

---

Andre gange kan du faktisk være nødt til at holde ham. Du kan være nødt til at sidde med ham, holde ham fast, bruge dine kræfter, det at du fysisk er stærkere end ham. Bruge dig selv som et tæppe, bruge dine arme, dine ben omkring ham og så samtidig være beroligende "ssååå, skat, sååå, rolig nu, såååå, rolig" - ikke stille spørgsmål, bare holde ham og tale med små berolignede, dybe ord og vente på at han tilsidst slapper af i kroppen og falder til ro.

At sætte ord på er ikke nødvendigvis "hvor bliver du vred nu" - jeg ved godt at det kan siges på mange måder, men det kan godt være lidt provokerende, hvis det f.eks. sige som "hold da op, du er godt nok sur" .... I stedet kan du sige "sååå bliver du bare så vred, det er også dumt" eller lignende. Det er vigtigt at han føler sig forstået. Og nogle gange skal du ikke sige andet end beroligende ord som "sååå-sååå lille skat", "nååå lille mand", "mors lille ven" eller lignende, så han hører roen i din stemme og at du er der, forstår ham og sagtens kan holde ud at han har det svært :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---