Annonce

Annonce

Brev:

Elendig nattesøvn - i 9 måneder


24. maj 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Elendig nattesøvn - i 9 måneder

Kære Helen

Nu hvor mit andet barn bliver 9 måneder, er det ikke længere nok at følge med fra sidelinjen – jeg må selv formulere et par spørgsmål til dig ☺

Min datter bliver 3 år til juli. Hun sov igennem fra hun fra 6 uger, men har aldrig taget lange ”sovestræk” om dagen. Dog har hun altid virket frisk og vågen, og med den nattesøvn havde hun naturligt ikke brug for meget søvn om dagen. Hun lærte først at tage sut og flaske, fra hun var 4,5 måned, og fra da af kunne jeg putte hende med sutten i egen seng i stedet for at amme hende i søvn. Hendes seng stod i vores soveværelse, til hun var knap 1 år, og hun kom på eget værelse og sov der uden problemer. Hun valgte selv at stoppe med at få bryst da hun var 7,5 måneder. Nu til ”ballademageren” ;-)

Min søn bliver 9 måneder i slutningen af maj. Overordnet set er problemet, at han vågner 5-8 gange (nogle gange flere!) hver nat. Han har aldrig lært at tage sut og flaske – han ved ikke, hvad han skal gøre, når det kommer i munden. Vi har prøvet med mange slags sutter, forskellige tidspunker på dagen, vand og mælk i flasken osv. Han har kort tungebånd, og jeg tror, det er årsagen. Tungebåndet blev ikke klippet, da han kunne die hos mig uden problemer.

Han har altid haft svært ved at komme videre i søvnen efter at have kørt igennem en søvncyklus, og – måske derfor – synes han ikke at sove ret tungt. Omkring ”tigerspringene” er han berørt i mange uger og er tit vågnet efter 45 min eller max halvanden time – nat og dag. Han sover sammen med mig, og min mand sover hos vores datter i værelset lige ved siden af, da det efter fødslen af min søn var nemmest med to små børn og mange opvågninger om natten. Og ja, så er vi bare ikke kommet videre.

Jeg har nogle gange lagt min søn i sin seng ved siden af mig, men det har ikke hjulpet på de mange opvågninger. Vi ligger altså i samme seng – så vidt muligt i hver vores side af den store dobbeltseng, så han ikke kan lugte mælken for nemt… Jeg ammer ham i søvn om aftenen, og når han vågner om natten, skal han have bryst for at sove videre. Jeg er hans sut. Jeg har prøvet at vusse, vugge blidt, ae, synge osv, men han bliver meget gal, hvis han ikke får brystet, og med min datter sovende i værelset lige ved siden af, går der ikke mange minutter, før jeg kapitulerer. Jeg har også prøvet at gøre ham glad for en sutteklud og tilbyde den gentagne gange efter at have lirket brystet ud af munden på ham (læst i din bog), men han bliver så utilfreds, at den plan heller ikke er lykkedes. Han spiser nu kun igennem én gang om natten – de andre gange bapper han et par gange, før han sover igen. Dog vågner han tit, når jeg prøver at lægge mig lidt væk fra ham. Han vågner altså oftest ...


Annonce

... 5-8 gange om natten fra 20-6.30.

Hans dag forløber omtrent således:
Kl 5.30 – får lidt bryst i sengen og sover til 6.30
Kl 8 – får havregrød og frugt
Kl 9 (2,5-3 timer efter at være stået op) får formiddagslur der varer ca 1 time
Kl 10 – får grød og/eller frugt
Kl 12 får rugbrød med pålæg
Kl 14 (3,5-4 timer efter at være vågnet fra formiddagslur) ammes, puttes og sover 1-1,5 time
Kl 16 – får øllebrød og frugt
Kl 18 – aftensmad – mere og mere af vores mad
Kl 19.30 ammes i stuen, bæres i seng og ammes i søvn dér – han vågner gerne første gang indenfor en time, og så kommer 5-8 opvågninger natten igennem. Han sover sjældent 2,5 time i streg.

Jeg ammer altså inden eftermiddagsluren og prøver at undgå at amme indtil før sengetid, men han får ofte en trøstetår i ulvetimen sidst på eftermiddagen… Modsat min datter er han meget glad for mors bryst og svær at aflede!

Jeg undrer mig over, han ikke sover bedre. Han går jævnligt hos kiropraktor (alment tjek når jeg selv er af sted), og der er intet ”galt”. Han er glad, smilende, pludrer, klapper, undersøger verden, spiser godt, har 5 tænder, kryber hurtigt og kravler formentlig snart, men nætterne er for hårde nu, og det bekymrer mig, at han stort set aldrig får over 2,5 timers sammenhængende søvn.

Vores plan er at give ham en ”kold tyrker” – at lade Far putte og sove med ham 3-4 nætter i træk, hvor min datter og jeg sover i kælderen (der er ro!), og jeg kommer op og ammer v 3-tiden, hvor han oftest spiser godt, eller ammer ham ved 23tiden og ikke før næste morgen igen. Er det ondt? Eller er det den rigtige vej frem? Hvis ja, så er her et par tillægsspørgsmål ☺:

- Vores børn skal dele værelse de første år – også derfor det er vigtigt, han lærer at sove bedre, så han ikke vækker storesøster! Skal vi under den kolde tyrker putte ham i hans egen seng på det nye værelse, eller skal han sove ved siden af far i dobbeltsengen, som han gør med mig nu? Jeg tænker, at når vi er i gang med ”tyrkeren”, kan han ligeså godt lære at sove, hvor han skal fremover? Og hvis vi vælger at ”køre tyrkeren” i dobbeltsengen, bliver det så ikke for svært for ham at undvære brystet, når ”tyrkeren” er overstået, og jeg igen ligger ved siden af ham? Måske Far skal have ham liggende i egen seng ved siden af dobbeltsengen, så det ikke bliver alt for stor en omvæltning med både fravær af mor/fravær af bryst OG på nyt værelse?

Jeg ser frem til at høre om dine tanker om det. Jeg har klaret det i 9 måneder, fordi jeg ved, det går over (fordelen ved det er andet barn), men nu er det ved at være for meget.

På forhånd tusind tak – og tak for alle svarene jeg har fået fra sidelinjen gennem årene ☺

Mange hilsener
Birgitte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce