Annonce

Annonce

Svar: Korte lure - dårlige vaner


24. maj 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev - jeg vil gerne dele lidt tanker med dig igen - det med søvnen ændrer sig lidt hele tiden og det I oplever lige nu er faktisk meget normalt for alderen.

Netop i 3-4 måneders alderen begynder barnets søvn at ændre sig. Søvnen begynder at indeholde flere stadier hvor barnet sover lettere og sover dybere. Og det betyder at skiftet mellem at sove dyb og let søvn kan komme med intervaller på måske kun 20 eller 45 minutter. Det betyder at barnet nogle gange vil begynde at vågne op og have svært ved at sove efter netop ca 20-45 minutter og det er som du er inde på, rigtig vigtigt at du hælper din datter med at sove videre.

Du må gerne putte hende i slyngevuggen, hvis du ved at vippe hende i den kan lulle hende videre i søvnen. Du må også meget gerne vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende der og blive liggende hos hende og gerne tilbyde brystet en ekstra gang, hvis og når hun så viser tegn til at ville vågne, så du på den måde får hende til at sove en længere lur.

Hun vil i denne alder også begynde at blive mere opmærksom på verden og hvad der sker omkring hende. Hun lader sig let forstyrre, når hun skal spise, hun smiler bevidst, kigger efter dig, drejer sit hoved efter lys og lyd, hun interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, hun begynder at kluk-le osv. når du sidder og leger med hende. Også motorisk er hun stærkere nu, hun bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når du holder hende på skødet osv.

Den udvikling hun går igennem lige nu, alt hvad hun oplever, alle de ekstra stimuli hun får, skal bearbejdes når hun sover og derfor vil hun naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Hun kan i søvne klynke, ligge og virrer med hovedet, smågræde, ligesom hun også nogle gange kan grine imens hun sover. Det er helt naturligt for alderen.

Det der er vigtigt er at du forsøger at hjælpe hende til at sove videre, stå parat og med det samme prøve at lulle hende videre i søvnen, så hun får den søvn hun har behov for. Og det kan her være en rigtig god idé at ...


Annonce

... arbejde på, at hun nu får 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, vil puttetidspunktet om aftenen flytte sig.

Det kan nogle gange være en idé at indføre et bad mellem formiddagslur og middagslur fordi badet både kører hende træt fysisk og mentalt, men også fordi det kan gøre at hun måske er lidt længere vågen mellem de to lure og at rytmen resten af dagen således rykker sig lidt. Badet kan også gøre at hun er mere parat til at sove, når du putte hende til middagslur og hvis hun er ammet før badet, ammes igen efter badet og derefter puttes, så kan det nogle gange have en rigtig god effekt.

I takt med at hun bliver så gammel at hun kan begynde med skemad (4-6 måneders alderen), så vil dette naturligt også hjæpe til mere rytme i løbet af dagen og på den måde arbejder tiden også for jer. Men det er generelt en god idé at arbejde på at hun får 3 lure dagligt og at den ene af lurene er en lang lur - gerne på 1 ½-2 timer eller mere, hvis hun kan ... Det er ikke en dum vane at lære hende dette, heller ikke selvom det kræver ekstra bryst undervejs.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan være en rigtig god idé at amme hende af to omgange mellem hver lur - både når hun vågner og inden hun skal sove igen, så du får hende fyldt lidt ekstra op. Børn vil i denne alder have tendens til at slatspise og slatsove lidt og det er en god idé at være opmærksom på at de hyppigere amninger i løbet af dagen kan være rigtig gode. Hun er måske også ved at være så stor, at hun kan være igang med et appetitspring og derfor har brug for at die mere hyppigt, for at få øget mælkemængden - men igen skal hun ikke slatspise, men hjælpes til at tage rigtig godt fra i løbet af dagen :)

Nussekluden kan godt bruges sammen med brystet og hjælpe med til at flytte hende fra din favn og ned i egen seng. Det er rigtig fint på den måde at introducere en nusseklud, evt. koblet med en sut. Men de fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst bruger deres klud, så lige nu skal I ikke regne med at hun kan trøste sig med den alene :)

Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce