Svar: Søvnvaner 17 mdr
Kære Benedikte
Tak for dit brev :)
Det er tydeligt at I prioriterer nærhed og tæt kontakt højt, når jeres datter skal sove og det er naturligvis rigtig dejligt. Jeg kan dog godt forstå, at du nu gerne vil have lavet lidt nye rutiner, så jeres lille pige ikke længere behøver være i favn for at sove:)
Jeg tænker at I skal tage det lidt i etaper. I første omgang skal hun lære at falde i søvn uden at være i favn, derefter skal hun lære at sove lidt på afstand af jer - falde i søvn i egen seng og senere på eget værelse.
Jeg tænker at lige nu, hvor hun er i din favn, så vil det være rigtig godt at du stadig sætter dig med hende og det vil være godt at læse en godnathistorie, ligesom du også kan synge lidt for hende. I kan sidde i din seng.
Herefter vil det være rigtig godt at hun lærer at ligge ved siden af dig. Det er rigtig fint at hendes seng er koblet til din seng, så kan hun ligge i sin seng, men med dig ved siden af. Og her skal du så læse historie som du plejer, synge for hende, holde hende i hånden osv. så hun stadig kan mærke at du er der.
Stille og roligt begynder du så at sidde op ved siden af hende. Du læser stadig, synger stadig, holder i hånd osv. Ritualet er som det plejer at være, men du sidder nu op og hun ligger ved siden af.
Og når hun kan dette, så er det tid til at sætte sengen på hendes værelse, - igen bibeholde ritualet, som hun kender, er tryg ved og forbinder med at sove. Du putter hende i seng, sidder der, læser bog, viser hende billeder, synger en sang osv. og hun kan så lægge sig til at sove.
Det vil være en rigtig god idé at hun nu får en puttebamse, en klud, slaskedukke eller lignende som hun også får som fast del af sit putteritual. Den skal indgå fra nu og de næste måneder frem og skal følge hende uanset om hun puttes hjemme eller andre steder, om ...
... hun puttes til middagslur eller puttes om natten. Fordelen ved en bamse er at hun selv styrer behovet for denne - hun bestemmer selv, hvornår hun vil kramme og nusse med den og hun kan bruge den, når hun har behov, hvilket hun naturligvis ikke kan med dig. Så stille og roligt skal den fungere som substitut for dig, så hun kan trøste sig og finde roen med den, når du ikke er der - f.eks. når og hvis hun skal sove og er lidt ked af det.
Så længe jeres datter er vant til at falde i søvn i dine arme, så vil hun naturligt søge din favn igen og igen, når hun vågner om natten. Jeg plejer at sammenligne det med at du falder i søvn ved siden af din mand, du går i seng og i løbet af natten vågner du og mærker at han er væk. Hvad ville der ske? Først ville du ligge og lytte efter ham, og hvis du ikke kunne høre ham, så ville du måske kalde på ham, hvis han ikke reagerede så ville du ikke kunne sove videre, men ville rejse dig, begynde at lede efter ham, gå ud af rummet - for han skal være der, han var der, da du faldt i søvn og du ville ikke kunne sove uden at han var der. Hvis du så fandt ham og han lagde sig med dig og putte med dig, så ville du trygt sove videre, så var alt som et skulle være.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og egentlig er det lidt det samme der sker for jeres datter, når du lader hende falde i søvn i din favn og derefter flytter hende i seng. Når hun vågner, så mærker hun at du er væk og så kan hun ikke sove videre, før hun atter er i dine arme og hun bliver naturligt ked af det fordi tingene ikke er, som da hun faldt i søvn.
Derfor foreslår jeg at I som sagt starter med at lære hende at falde i søvn uden at hun er i favn, men med et nyt ritual, som I stille og roligt kan få indført - og hvor du også kan være med, uden at synes det er synd for hende :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor