Svar: Forslag til lege med og uden forældre
Hej med dig
Det lyder som om at I allerede gør en masse hjemme hos jeg og det er nogle rigtig gode ting I allerede laver. Det lyder som om at hun bliver udfordret rigtig godt og som om at der er en fin balance i tingene - for naturligvis skal I ikke stille op til rollespil, hvis I ikke har lyst til det :)
Generelt vil jeg sige, at det der er vigtigt er at vi er sammen med vores børn. Det er ikke sådan, at vi skal være pædagoger og tager over der hvor børnehaven eller fritidshjemmet slipper. Når vi er hjemme sammen, så er det andre ting der bliver lavet og det vigtige her er, at være sammen som familie. Og det betyder blandt andet at I godt må foreslå jeres datter at deltage i nogle af de ting, som naturligt skal laves. Det kan være at være med til at handle, finde varer og komme dem i indkøbsvognen. Det kan være at dække bord, lave mad, ordne vasketøj osv. I kan på den måde godt være sammen og hygge jer sammen, uden at I behøver lege.
Hun vil sandsynligvis også nyde at kunne sidde ved spisebordet imens du laver mad eller andre praktiske ting. Børn i jeres datters alder nyder ofte at være tæt på familien og vil ikke lege alene på deres værelse, så at invitere legen ind, hvor I opholder jer, så hun er tæt på jer, kan være en rigtig god idé.
Stillesiddende lege kan være:
Forskellige spil som I kan spille samme. Det kan også være dukkehus, leg med store dukker, der skal have mad osv. Det ...
... kan være puslespil, bygge med perler - lave perleplader, halskæder osv. Det kan være at male med pensler og vandfarver. Forme og male figurer ud af trylledej. Hammermosaik, hvor hun skal lave mønstre og slå med en hammer. Det kan være "klippe og klistre", hvor hun f.eks. skal klippe ud af magasiner, sætte sammen og lave nye billeder på et stykke papir. Det kan være "playmais" som kan sættes sammen til små figurer, prinsesser osv. hvis hun interesserer sig for det. Det kan være magnetiske spil, som GeoMac eller lignende. Det kan være malebøger, som kan være forskellige i sværhedsgrader. Det kan også være opgave bøger med "skolearbejde" - lær at skrive, lær at regne osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Udendørsleg kan være:
Hoppebold, løbehjul, rulleskøjter, sjippetov, hulahopring, stangtennis, kroket, balancebane, gynge, trapetz og gymnastikringe, man kan købe havespil i overstørrelse - f.eks. "fire på stribe", "dam", "Fang en fisk", "kaste dåse" osv. I kan hjælpe hende med at tegne en hinkerude og lære, hvordan man hinker. Telt i haven, hvor hun kan få en madpakke med ud og lave skovtur på egen hånd. Nogle børn synes det er rigtigt spændende med walkie-talkie, hvor de på egen hånd går lidt hjemmefra og kommunikerer med forældrene, der stadig er hjemme. Det vil også være rigtig godt at jeres datter lærer at cykle, hvis hun ikke allerede kan det.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.