Svar: Vågner hver time om natten
Kære mor
Tak for dit brev :)
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og i første omgang tænker jeg, at I nu skal øge din datters indtag af mad. Det gør ikke noget, hvis hun kun spiser 1/2 dl. af gangen - men hun skal have flere måltider hele dagen igennem.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 8.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 12 som nu
Eftermiddag 14-15: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til powernap
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også her med brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover videre uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Ud over at I nu skal øge jeres datter indtag af skemad om dagen, så hun får skemad hver gang hun vågner og stadig også får mælk inden hver lur, så er det vigtigt at du nu også arbejder på at hun ikke falder i søvn med brystet. Hun skal stadig ammes, men hun bør lige registrere, hvor du lægger hende, så hun kan sove videre uden at behøve dit bryst i munden. Hun skal ikke lægges vågen fra dig, men døsig fra din favn og du skal prøve at putte hende, lulle hende til ro med dine hænder, kærtegn, nærhed osv. Hvis hun puttes i sengen, så holder du hænderne på hende og vugger hende lidt og hvis hun puttes i barnevognen, så triller du den og luller hende i søvn på den måde.
Jeg synes det lyder fint at I sover i samme værelse og at hendes seng er koblet til din seng. Det gør det netop muligt for dig at berolige hende med dine hænder ...
... og nærhed, så hun kan mærke at du er der - uden at du behøver stige ud af din seng, hver gang hun har brug for dig. Det du skal være opmærksom på er dog, om du har tendens til at reagere på hver eneste lille lyd hun laver.
Hun vil naturligt med den alder hun har, ligge meget uroligt om natten. Hun får flyttet på sig, få skubbet sig op i hjørnet af sengen eller helt ud til siden, hun sparker dynen af, hun småklynker, smasker, virrer med hovedet osv. under søvn og det er ikke alle lyde du skal reagere på. Nogle gange vil hun have brug for din hjælp med lige at blive lagt rigtigt igang, få dynen om sig osv. og det er rigtig fint - det skal du naturligvis gøre - men andre gange vil hun have brug for at du trækker tiden lidt og lader hende selv prøve at finde ro og komme videre i søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så når din sundhedsplejerske har foreslået at I sover hver for sig, så er det sandsynligvis fordi hun tænker at du måske har tendens til at reagere meget hurtigt på hver lyd, og hvis I sover hver for sig, så vil du give din datter mulighed for selv at finde ro og komme videre i søvnen.... Men den balance kan du måske godt finde selvom I sover sammen, måske bedre, når I sover sammen:)
Og så er der jo det med nakken - hvis hun har tendens til at trække hovedet til siden og har problemer med lejringsbetinget skævhed af kraniet, så er det en god idé at I får hende set af fysioterapeuten igen. Det er højst sandsynligt ikke en kiropraktor I har behov for, men derimod en fysioterapeut der kan lave nogle øvelser, hvor hendes muskulatur strækkes - og I kan selv læres op til at lave disse øvelser. Og ja - hvis det er problemet, så kan det godt give ekstra urolig søvn. Det kan godt gøre ondt at ligge på den side, ligesom det også kan forhindre hende i at skifte stilling og dermed hjælpe hende til at finde en sovestilling, som hun sover god i - vi skifter jo allesammen stilling mange gange under søvn.
Jeg håber at ovenstående dagsplan og tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.