Annonce

Annonce

Svar: Lægge til rette for søvn


4. juni 2013

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lisbet

Tak for dit brev - jeg skal prøve at uddybe og det er rigtig fint at du stiller mere konkrete spørgsmål, jeg skal prøve at svare så godt jeg kan, selvom intet jo er helt simpelt, rigtig mange ting spiller ind.

I forhold til at få børn til at sove og søvnproblemer, så er noget af det de fleste forældre kæmper med, det jeg kalder for et søvnassociationsproblem og det lyder faktisk til at være tilfældet hos jer. Det betyder at jeres dreng er blevet uhensigtsmæssig afhængig af nogle bestemte vaner eller ritualer, når han skal sove. Han kan f.eks. være uhensigtsmæssigt afhængig af flaske eller bryst eller han kan være afhængig af din favn - så han ikke kan sove, uden at du er der, vugger ham og han kan dufte dig, mærke dig osv. Hvis han f.eks. falder i søvn i din favn eller falder i søvn i din seng ved siden af dig og flyttes til sin egen seng når han sover, så vil det godt kunne være svært for ham at sove sammenhængende. Vi vågner nemlig alle sammen mellem 10-20 gange hver nat og registrerer i vores underbevidsthed at alt er, som da vi faldt i søvn - hvis det er det, så sover vi trygt videre, men hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove.

Jeg plejer at sammenligne det med at du f.eks. falder i søvn ved siden af din mand/kæreste og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op, sad og læse avisen eller lignende.

Når du putter jeres dreng, har ham i din favn, eller ligger sammen med ham i din seng og han falder i søvn på denne måde, så lærer han at det er sådan det skal være, når han skal sove. Og når han så efter lidt tid vågner op, fordi han skifter søvnstadie, så bliver han naturligt urolig, fordi han oplever at du ikke er der, at du pludselig er forsvundet. Derfor er det vigtigt at han nu lærer at sove uden at have flaske eller bryst i munden og uden at være i favn - han skal lære at sove i sengen, hvis det er der I ønsker han skal være om natten.

Det betyder ikke at han skal græde sig i søvn og være oprigtigt ked af det. Hans skal stadig puttes med nærhed og masser af tryghed. Og nogle gange kan det være en rigtig god idé at tage den ene side af tremmesengen og koble sengen til jeres seng. På den måde kan I stadig være ved siden af ham, ligge hos ham, lægge en hånd på ham, berolige og betrygge - men han falder i søvn i egen seng.

Andre gange kan man vælge at lade ...


Annonce

... ham falde i søvn i dobbeltsengen, og så lade ham ligge indtil sen aften, hvor du selv går i seng og først flytte ham der - men stadig lade ham mærke dine hænder, nærhed osv. så han kan mærke at du er der og føler sig helt tryg. Hvis du ammer om aftenen, kan det være rigtig dejligt for ham, at falde i søvn på denne måde, fordi det også forhindrer at han får et skift, som han måske ikke bryder sig om.

Nogle børn har rigtig svært ved det skift der er mellem at få flaske (eller blive ammet) og derefter blive puttet fra favn og ned i sengen. De bliver kede af det, føler sig utrygge og bryder sig ikke om at putteritualet på den måde afbrydes. Og her kan det så være en god idé at give flasken i sengen, så han får lov til at falde i søvn, hvor han ligger og dermed ikke oplever at blive flyttet. Men stadig er det vigtigt at flasken fjernes før han falder i søvn, så han ikke er afhængig af den for at sove - I skulle gerne nå dertil, hvor han får flasken, slipper den, smiler til dig, triller om på siden og sover. Det samme, hvis du lægger dig og ammer ham i din seng, han skal nå dertil, hvor han slipper brystet, triller om på siden og falder i søvn.

Med den alder han har, vil det være passende med to amninger eller to flasker dagligt - ialt 400 ml og I må prøve at vurdere om det vil være bedst at han får flaske inden middagslur og aften eller om det vil være bedre at flaskerne ligger aften og sen aften - og hvis du stadig ammer ham en gang i døgnet, så bør han kun få 1 flaske. Du kan naturligvis også vælge at skrue hans indtag af flaske ned, så han inden middagsluren, når han passes af far får f.eks. 100 ml af en flaske og derefter puttes og om aftenen kan du så amme ham aften og sen aften eller du kan give flaske, som du synes det passer bedst.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg tænker at jeres dreng græder, fordi han er vant til at blive ammet i søvn og det bliver han ikke længere - det er anderledes, når far putter ham og de to skal naturligvis nu finde ud af en ny måde at putte på. Det er rigtig fint, for de nye rutiner fra dagen kan naturligt også overføres til aften og nat :)

Han kan også græde om dagen, fordi han er træt og fordi han lige nu har en alder, hvor han naturligt vil kæmpe lidt imod søvnen - han vil hellere lege, underholde, opleve og vil ikke sove. Og derfor protesterer han, når far vil putte ham. Det er derfor jeg ofte anbefaler at man med børn i denne alder, sætter dem i barnevognen og triller en tur, fordi de så starter med netop at opleve, men samtidig bliver lullet trætte, når man kører og når man så ser at de har svært ved at være vågne, så lægges de ned og hjælpes på den måde til at sove.

Jeg håber at dette hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce