Svar: Af med natbleen
Kære Mor til 2
Tak for dit brev :)
Det lyder bestemt som en velfungerende, intelligent og sprogligt meget kompetent datter I har og derfor som en pige, man godt kan lave nogle små aftaler med og som også godt forstår nogle forklaringer.
Jeg synes det er en rigtig god idé at lade hende beholde bleen på - både til middagsluren og til natten. Og i første omgang tænker jeg at I kan prøve at arbejde på at få den væk, når hun sover til middag, men om natten har hun stadig brug for den.
Det er ikke meningen, at hun skal tisse i sin ble, og hvis hun siger at hun skal tisse, så skal hun følges på toilettet. Hun skal aldrig have at vide, at hun "bare kan tisse i bleen", for det vil hun naturligt blive oprigtigt ked af og hun vil ikke føle sig mødt. Bleen er derimod en sikkerhed, fordi det ikke er rart at ligge i en våd seng. Og I kan godt tale med hende om at hun har en "drilleblære", der nogle gange tisser på skøre tidspunkter og nogle gange ikke vil tisse, når den skal. Det kan fjerne en evt. skyldfølelse og også være en god forklaring på at hun skal have ble på - det er ikke fordi hun ikke kan finde ud af det, det er drilleblærens skyld.
Når I starter med at træne middagslur uden ble, så er det en forudsætning at hun har tisset af lige inden hun skal sove. Og at hun bruger tid på at tisse færdig, så blæren er helt tømt. Det må derfor ikke være noget der overstås i en fart. Herefter burde hun kunne holde sig den tid en middagslur varer - hun burde kunne holde sig 3 timer også selvom hun sover.
Om natten er situationen lidt en anden, og det er rigtigt at renlighed om natten blandt andet afhænger af et hormon. Det er det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon udskilles fra hjernen når vi sover, for at nedsætte urinproduktionen om natten. Det er derfor vi kan sove igennem om natten, uden at skulle tisse.
De fleste børn udskiller ikke nok af dette hormon før de er mindst 4 år og er derfor ikke renlige om natten før denne alder. Og rigtig mange børn er længere tid om at udvikle evnen til at producere nok af hormonet, og derfor tisser de i sengen om natten helt op i skolealderen.
Ufrivillig natlig vandladning kan også ...
... handle om at barnets blære ikke kan rumme nok urin. Det kan godt være tilfældet, selvom barnet producerer nok hormon - men blæren rummer simpelthen ikke urin nok og derfor tisser barnet i sengen. Dette er noget man kan træne op, hvis det er nødvendigt.
Så er der også nogle børn, hvor de signaler der skal komme fra blæren om at den er fyldt med tis og de skal tisse - kommer lidt forsinket. Signalerne sendes derfor ikke til hjernen og barnet registrerer ikke at det skal tisse, hvorfor barnet ikke vågner. Det er noget barnet udvikler hen af vejen og også noget barnet kan hjælpes til at lære.
Og så er der også børn der sover så dybt, at de simpelthen ikke mærker at de skal tisse og derfor ikke vågner ...
Der er altså mange forklaringer på, hvorfor børn tisser i sengen og der er god mening i at give det tid og ikke presse barnet til noget, som barnet fysiologisk ikke er parat til - det må tage den tid det nu engang tager.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan behandle med medicin og med ringeapparat, hvis det skønnes nødvendigt, men det kommer normalt ikke på tale før barnet nærmer sig skolealderen.
Og ja - det er rigtigt at man nogle gange kan have held med at vække barnet, følge det på toilettet mere eller mindre sovende sen aften, når man selv går i seng, så barnet får tømt sin blære der og bagefter bedre kan sove uden at tisse hele natten. Det kan både have effekt i forhold til at blæren ikke bliver så overfyldt, det kan også have virkning, fordi barnet i sin underbevidsthed måske begynder at fornemme tissetrang og derfor selv vil vågne og søge toilettet.
Det lyder som om at jeres datter har brug for sit vand og nyder at drikke vand som en del af sit putteritual og det væskebehov skal naturligvis dækkes. Og så lyder det som om at I skal rose hende for at hun er renlig om dagen og holde fast i at om natten bruger hun ble og også indtil videre om dagen til sin middagslur. Det er først, når I begynder at opleve at hun har en tør ble, når hun vågner, at det vil være relevant at tage den af og forsøge uden. Det er altid et nederlag med våde bukser, hvor det er en succes med en tør ble :)
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.