Svar: Må man vække sit barn?
Kære Sabine
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt så skal børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover - børn falder naturligt i søvn, når de er trætte og vågner naturligt, når de ikke længere har behov for at sove ... :)
Men når det er sagt, så er der naturligvis undtagelser - det gælder f.eks. de spæde børn, der ikke må sove så meget, at de ikke får mælk nok og derfor kommer ud af trivsel - her kan det være nødvendigt at vække dem, for at sikre dem mad nok. Det gælder også nogle børn, der har har en søvnrytmeforstyrrelse, hvor de sover uhensigtsmæssigt, f.eks. sover alt for meget om dagen og alt for kort en nattesøvn - her kan det være nødvendigt at vække dem, som et led i det at hjælpe dem til en mere passende rytme.
MEN, når og hvis man vækker børn, så er det vigtigt at man ikke gør det, for at fjerne søvn fra barnet, og derfor skal man sikre at barnet får søvnen dækket på et andet tidspunkt. Ligesom man aldrig skal skære en time eller mere af barnets søvn på en gang, men i stedet ændre rytme med små skridt af gangen - f.eks. flytte rytmen med 15 minutter dag for dag ... Det er lidt komplekst :)
I forhold til jeres dreng, så er han 8 måneder gammel og de fleste børn vil i denne alder trives med 2 lure dagligt. En formiddagslur og en middagslur. Gennemsnitligt sover børn i denne alder ca 14 timer i døgnet. Deres dagssøvn kan udgøre mellem 2.5-4 timers søvn og om natten sover de så resten (så det passer med ca 14 timer i alt).
I jeres første brev fortalte I at jeres dreng ofte sover nattesøvn fra kl 19.30 til 07. Det vil sige en nattesøvn på 11 ½ time. Hvis det gennemsnitlige søvnbehov er 14 timer, så betyder det at han om dagen skal sove ca 2 ½ time - og det er det, han ofte sover om formiddagen - nogle gange mere - og derudover går jeg ud fra at han også får en eftermiddagslur. Forklaringen på at han har svært ved at sove om natten kan derfor være, at han jo sover ret meget om dagen. Og for at få ændret på denne rytme, så kan det være nødvendigt at fordele hans formiddagslur, ...
... så han i stedet for at sove 2-3 timer om formiddagen, måske sover 2 x 1.5 time - så formiddagslur og middagslur bliver lige lange. Det kan godt være svært for ham at sove særlig meget om eftermiddagen hvis han sover så lang en formiddagslur ...
Så ja - måske bliver I nødt til at vække ham om formiddagen, men han må gerne sove mere end 45-60 minutter, måske vil han trives med at sove 1.5 time mellem kl 9.30 og 11 og så sove 1.5 time igen mellem kl 14-15.30... Og vil så måske kunne sove bedre om natten. Og igen - det kan også være at han vil trives bedst med sin lange formiddagslur og så sover en powernap om eftermiddagen, og hvis det er tilfældet, så skal I naturligvis ikke ændre noget, men lade ham have den rytme han har - men der er jo en grund til at I skriver og synes det er svært at få tingene til at hænge sammen og her lyder det som om at det er en idé at se på dagsrytmen og måske afkorte formiddagsluren med små skridt, så han stille og roligt sover mindre og mindre der og i stedet får en lidt længere middagslur :)
Med hensyn til sen aften, så skal han ikke vækkes, men kan lægges til brystet og die mere eller mindre i søvne før du selv går i seng - i håb om at han så kan sove et længere søvnstræk får han så melder sig igen. Og igen - hvis han ikke kan det, men trives bedre med at have sit længste søvnstræk mellem kl 20 og 02, så må du også gerne gøre sådan at du så lader ham sover og ammer ham, når han så melder sig selv kl ca 02 - du skal gøre det, som du fornemmer vil virke bedst for jer alle:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nu hvor jeres dreng er blevet 8 måneder, så sker der også udviklingsmæssigt rigtig meget med ham, separationsfasen begynder måske at spille ind og det giver naturligt også ekstra urolig søvn - så at han måske har svært ved at overgive sig til søvnen, svært ved at sove sammenhængende osv. kan også sagtens hænge sammen med den alder han har og den udvikling han går igennem ...:)
Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn" :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.