Svar: Falde i søvn tager lang tid
Kære Signe
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng er glad, trives og nyder at komme i seng - han bruger tiden i sengen på at ligge og pludre, sige farvel til dagen og alle oplevelserne og på den måde kobler han fra før han skal sove - og det er naturligvis helt okay.
Men hvis han bliver ked af det, hvis han begynder at protestere mod at komme i seng eller begynder at forbinde det at komme i seng med at skulle lege og tumle rundt og ikke længere forstår at sengen er til at sove i, så kan det være en god idé at ændre rutiner.
Du skal naturligvis også være sikker på at han er parat til at skulle sove, når du putter ham, for måske er det lidt for tidligt at han kommer i seng, når klokken kun er 18.50 - måske ville han have glæde af at få lov til at være lidt længere oppe og I så aktiverer ham, leger med ham, giver ham et aftenbad eller lignende, som han naturligt også kan have behov for. Det er jo vigtigt at I bruger tid sammen og udnytter de tidspunkter, hvor I har mulighed for at være sammen - hvis I er adskilt dagen igennem, fordi han der er i dagpleje - så er det vigtigt for ...
... ham, at I også bruger tid sammen, når I er sammen ...
Gennemsnitligt vil børn på jeres drengs alder have brug for ca 13-13 ½ times søvn i døgnet og det betyder at hvis han f.eks. skal op kl 6 om morgenen og sover ca 3 timer til middag, så vil hans puttetidspunkt være ca kl 19.30-20, altså lidt senere end I reelt putter ham. Så for at vurdere om hans puttetidspunkt er rigtigt, så er det også vigtigt at I ser på, hvordan hans rytme i løbet af hverdagen i øvrigt er.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er et godt tegn at han vågner af sig selv om morgenen - han vågner når han ikke har behov for at sove mere og virker glad, udhvilet og parat til at starte dagen. Og det er på samme måde rigtig fint, at han selv regulerer sin middagslur, så han nogle dage sover 2 ½ time og andre dage sover 3 timer og derefter kommer han så op.
Og så er det som sagt helt okay, hvis han om aftenen har brug for tid til at koble fra og overgive sig til søvnen - og han er glad og tilfreds. Men hvis han bliver ked af det og ikke virker parat til at sove, så ville jeg måske putte ham lidt senere:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.