Brev:
Vuggestue og sommerferie
Kære Helen
Min datter på 15 måneder er startet i vuggestue for en lille måned siden. Det er et rigtig godt sted med søde pædagoger, der har en rolig og varm måde at være sammen med børnene på. Vores lille pige har imidlertid ikke været glad for at starte.
Vi brugte 14 dage på at køre hende ind, hvorefter hun så fik almindelige – men korte – dage. Så længe jeg eller min mand var der gik det fint (selvom hun naturligvis var mere stille og tryghedssøgende end når vi er derhjemme, hvor der er meget gang i hende). Da vi begyndte at skulle gå blev hun rigtig ked af det, og kunne ikke trøstes af pædagogerne. Der gik derfor en uge før vi kunne være væk fra hende i mere end en halv time. Herefter gik der lidt tid, hvor de for det meste godt kunne trøste hende, når vi var væk, men hvor hun havde let til gråd, ikke ville spise og når vi kom igen græd hun og klamrede sig til os.
Det har også øget hendes seperationsangst, så jeg som regel ikke kan gå ud af rummet, heller ikke derhjemme og når hendes far er der, uden hun græder og løber efter mig. Det på trods af, at jeg aldrig bare sniger mig af sted, når hun skal afleveres eller andet, men sørger for at sige farvel til hende inden, med mindre det bare er fordi jeg skal i bad eller lign. hvor jeg er væk helt kort og hendes far er hos hende.
Den sidste uges tid er det heldigvis begyndt at gå bedre. Hun græder og klamrer sig stadig til os, når vi skal sige farvel, men pædagogerne siger, at det hurtigt går over. Hun spiser også igen godt selvom vi ikke er der. Når vi er der søger hun slet ikke pædagogerne, men når vi er væk vil hun gerne være hos dem hele tiden. Hun er dog heldigvis også nysgerrig nok til at hun gerne vil rundt og prøve de forskellige ting på legepladsen, og hun tager en af dem i hånden og trækker dem med rundt til tingene. De kan dog ikke altid gå med hende, og så bliver hun ked af det (det kan hun også blive herhjemme, hvis jeg ikke lige vil gå med derhen, hvor hun gerne vil).
I starten, efter hun var begyndt at have hele (men korte) dag, blev hun ked af det allerede når vi nærmede os vuggestuen. Det gør hun heldigvis ikke mere. Jeg fortæller hende som regel at nu skal vi i vuggestue og så laver hun tit babytegnet for det og også nogen gange for legeplads, gynge og ruchebane, så det ser jeg som tegn på at hun også forbinder det med noget positivt.
Hun er begyndt at blive sværere at putte om dagen, når hun er hjemme, hvor hun nogen gange er blevet så ked af det når vi køre i barnevognen (hun bliver ved med at græde intenst og højt), at vi har måtte tage hende op og enten prøve igen senere og andre gange (hvis det stadig ikke lykkes) gå hende i søvn i bæresele og herefter ligge hende i vognen (hvor hun sover fint videre). Hun har dog også tidligere haft perioder, hvor hun bliver ked af det i barnevognen og vi enten har måtte amme hende i søvn eller gå med hende i sele. I vuggestuen siger de dog, at hun ikke er ...
... specielt ked af det når hun skal sove, og de er heldigvis søde til at trille hende i søvn i barnevognen (trods stor indsats, med den metode du har beskrevet i din søvnbog, var det ikke lykkedes os at få hende til at falde i søvn uden at vi kører med hende inden hun skulle starte). Så jeg tænker at det også er et tegn på seperationsangst (?).
Nu nærmer sommerferien sig heldigvis – om to en halv uge. Vi er i tvivl om, hvordan vi gør det bedst i løbet af sommeren, så vi ikke skal starte forfra med indkøring efter ferien. Det ville være for synd for hende- og hårdt for os. Også fordi der efter sommerferien skal starte et par nye børn på hendes stue, og så ved vi jo godt at de ikke kan være helt så meget på vores datter, som har fået meget pædagog-tid her i starten.
Vi skal være hjemme det meste af ferien (og holder 3-4 uger) og har tænkt os, at vi ikke vil tage hende helt ud af vuggestuen imens, men i stedet have hende hjemme et par dage i løbet af ugen og lade de andre dage være meget korte, fx 1-1,5 time før og efter middagslur. Ud over at vi tænker, at det vil være godt for hende ikke at skule starte forfra efter ferien giver det os også mulighed for at nå noget herhjemme (er flyttet i hus for et par måneder siden), så vi forhåbentlig får en lidt mere rolig hverdag efter sommerferien.
Jeg vil meget gerne høre din vurdering af, om dette kan være en god måde at gøre det på, eller om du har andre ideer til, hvordan hun bedst vender sig til at være i vuggestuen og får en god tid der – og samtidig en god sommer med os. Det føles jo lidt mærkeligt at aflevere sit barn, når hun er ked af det og når vi strengt taget har mulighed for at have hende hjemme.
Jeg vil også spørge om du synes det er vigtigt at aflevere og hente på samme tid hver dag (altså uden for ferien) eller om det bare generelt er godt at give hende korte dage, når man har mulighed for det. Vi afleverer hende som regel ved 8-8.30 tiden og henter ved 15-16 tiden. Hendes dag starter så på stuen og med deres fælles morgensamling. Jeg har tit mulighed for at møde sent og her har jeg så valgt først at aflever hende ved 9.30 tiden, hvor de er ude på legepladsen (som hun synes er sjov). Vi har også ofte hentet hende noget tidligere.
Jeg vil også gerne høre din holdning til måden at aflevere på. I starten var vi der jo længe inden vi gik, men nu vil personalet helst have at vi afleverer hurtigt. Jeg synes egentlig det er rarest at være der lidt, så hun måske kan opleve at lege lidt inden vi går, men på den anden side, kan jeg godt se at de har ret i at hun ved, hvad der skal ske (hun viger ikke fra mig) og bliver ked af det når vi går uanset om det er med det samme eller efter lidt tid.
Kan hun godt forstå, hvis vi fx siger til hende, at vi kommer igen når hun har sovet og spist, eller er det for abstrakt for hende endnu? Er der andet der er godt at sige eller gøre når vi afleverer?
Bedste hilsner
Mor til nyt vuggestuebarn
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine