Svar: Komælk til baby/børn - ja eller nej?
Kære du i Spanien
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du er blevet forvirret og det er rigtig synd, at du har skulle til en anden læge, der har sagt noget helt andet end den læge, der ellers har fulgt din datter. Jeg ved ikke, hvordan lægesystemet er i Spanien, men umiddelbart vil jeg foreslå, at du får en ny tid hos jeres tidligere læge, som kender jer, og så skal du drøfte jeres situation med ham/hende.
Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer. Anbefalingen for et barn på 10 måneder er her, at hun tilbydes ca 500 ml mælk/mælkeprodukt dagligt. Hun bør stadig få modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år (ofte ammes hun eller får hun flaske 2 gange i døgnet) og derudover kan hun få lidt komælk f.eks. sødmælk eller lidt surmælksprodukt med (3.5% fedtindhold). Med mindre hun har mælkeallergi - så bør hun ikke få komælk og kan have behov for specielerstatning til hun er 3 år...
Efter 1 års alderen vil hendes behov for mælk være dækket ind, hvis hun får mindst 350 ml mælk dagligt (og max 500ml). Hun må stadig meget gerne blive ammet og komælksprodukter bør være af letmælkstypen (dvs. 1.5% fedtindhold).
Når man i Danmark anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og det seneste udkast til 5 udgave er fra 2012 - Nordic Nutrition Recommendations (NNR 5). De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden.
Sødmælk/komælk indeholder især protein, fedt og kalk, hvilket børn naturligt har behov for. Men modermælk og modermælkserstatning er sammensat, så det passer rigtig godt til de mindste børn og i de fleste lande anbefaler man ikke sødmælk/komælk til børn under 12 måneder. Her er anbefalingerne i Danmark altså lidt anderledes.
I Danmark siger vi at børn fra 6 måneders alderen kan få små mængder sødmælk (max ½ dl.) og fra 9 måneders alderen kan de få en ...
... "større mængde". Dette prioriterer vi her, fordi vi vægter meget højt, at børn så hurtigt som muligt kan spise det samme som den øvrige familie. Det betyder ikke at man skal begynde at give barnet en masse sødmælk, men er udtryk for, at hvis du f.eks. laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme... ligesom du også kan give din datter sovs osv. så hun spiser familiemad.
Det anbefales ikke at du fjerner forskellige fødevarer fra hendes kost uden at dette er aftalt med lægen og man har en begrundelse herfor - når du fjerner forskellige fødevarer fra kosten, så vil der være en risiko for at hun kommer til at mange vigtige næringstoffer og derfor ikke får det hun har behov for, for netop at vokse, udvikle sig og trives. Det er generelt vigtigt at hun får så varieret en kost som muligt, for at hun er dækket ind.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og det lyder ikke umiddelbart rigtigt at fjerne øllebrød, brød generelt og forskellige frugter ... Brød og gryn indeholder gluten, der er nogle proteiner, som kan udløse sygdommen Cøliaki. Det er en sygdom i tyndtarmen og den er kronisk og behandles ved at man undgår fødevarer der indeholder gluten. Men Cøliaki skal ikke forveksles med fødevareallergi og det er vigtigt ikke at sætte din datter på glutenfri diæt, hvis hun tåler gluten...
Da I forældre har Morphus Crohn og Colitis Ulcerosa kan der naturligvis godt være nogle arvelige hensyn at tage i forhold til kosten I tilbyder jeres datter og herunder måske også være nogle overvejelser omkring forebyggelse af Cøliaki. Men det er en lægeopgave at vurdere dette og det er generelt vigtigt ikke at udelukke fødevarer fra kosten, fordi det så kan blive sværere at stille en diagnose. Og det er vigtigt at det er en læge, der er specialiseret indenfor området - som rådgiver jer og ikke en "tilfældig vikar", som ikke ved nok om jeres datter og jeres familie:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og derudover vil jeg sende dig lidt forskellige link i en separat email:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.