Svar: Nedtrapning amning - 7 mdr.
Kære Lisbeth
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og har kunne bruge mine svar til andre - og nu også selv har fået lyst til at skrive:)
Det lyder som om at jeres dreng lige nu trives med de 3 amninger. Når man ammer, så ved man jo aldrig helt, hvor meget barnet drikker, men hvis du har en god mælkeproduktion og nedløbsrefleks og din dreng dier effektivt, så kan det sagtens tænkes at han får måske 200 ml hver gang hos dig - og det er super fint. Det lyder som om at han får den væske han har behov for, ud over amningerne, drikker han jo også vand af kop - hans mave fungerer godt, han har fine tissebleer osv. og det lyder således ikke som om at han mangler væske.
Jeg synes derfor det lyder rigtig fint at du lader ham blive ammet de 3 gange dagligt og springer den sene aftenamning over. Du har prøvet at tilbyde ham brystet og det har ikke nogen positiv effekt hos jer - så nyd at I kan sove igennem allerede nu:)
Når det er sagt, så tænker jeg dog, at han måske vil få behov for ekstra væske i løbet af sommeren, hvis vi får nogle varme nætter og at det her naturligvis er vigtigt at du for det første forsøger at fylde ham lidt ekstra op med væske om dagen, men at du også lader ham få en ekstra amning i løbet af natten, hvis han viser behov for det. Det kan også vise sig sådan, at han måske vil søge brystet før end han gør lige nu - så han måske ammes kl 20, kl 03 (i stedet for kl 05) og derefter så sover videre - og det er naturligvis også okay. Det kan måske være med til at give lidt mere appetit til morgengrøden:)
Han vil sandsynligvis godt kunne nøjes med 2 amninger i 9 måneders alderen og for at sikre ham mælk nok derudover, vil jeg anbefale at I bibeholder mme i grød og mos. Han kan derudover få sødmælk eller surmælksprodukter af sødmælkstypen og kan således få en kop lun mælk og en banan før middagsluren i stedet for amning, ligesom han også kan få en portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende om eftermiddagen. Han kan naturligvis også få ost, sovs osv. som alt sammen tæller med i mælkeregnskabet.
Hvis han ikke vil have mælk af kop, så må han tilbydes vand og så må hans behov for mælk dækkes via mælk i grød og mos, sovs, ost, yoghurt osv. Det kan godt lade sig ...
... gøre:)
Som mellemmåltid må han gerne få frugt og selvom han måske ikke bryder sig om frugtmos, vil han måske godt have lidt frugtgrød (det kan der også kommes lidt mælk på). Mange børn kan også godt lide bær og han må gerne få friske bær. Det kan være jordbær, hindbær, kirsebær (skær dem i kvarte og fjern stenen). Han må også gerne få bløde frugtbåde, som han selv kan sidde med og sutte saften ud af. Større stykker af frugt, f.eks. appelsinbåde kan han f.eks. godt selv sidde med. Prøv med melon af forskellige slags. Prøv også med blomme, fersken, kiwi - du skal naturligvis fjerne skræl og have ham under opsyn.
Han må også godt få en lille smule neutral yoghurt (3.5% fedt) - en lille smule er max ½ dl. Her kan du komme lidt frugtmos eller bærmos på som topping eller du kan bruge frisk frugt - f.eks. en moden pære, der moses med en gaffel eller et æble som du river ganske fint på råkostjernet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Et mellemmåltid kan også være en grovbolle, det kan f.eks være hjemmebagte grahamsboller eller havregrynsboller, der serveres med smør og ost i stænger eller smøreost. Han lyder som om at han godt kan spise lidt hapsere, selvom han ikke er ældre end han er. Han kan måske også få ¼ bolle i hånden, som han kan sidde og gumle på. Vær opmærksom på at frugtmos også kan bruges som smørbart pålæg på brød og at han måske godt vil acceptere det på denne måde :) Når han bliver ældre og bedre til at tygge, så kan man faktisk også lægge små stykker udskåret bær eller frugt på brød og på den måde få lidt frugt og bær i ham, hvis han ikke er meget for at spise frugtmos og frugt generelt :)
Planen for dagen du sender ser ellers rigtig fin ud og det lyder som om at han er rigtig godt igang og spiser fint og varieret i forhold til sin alder.
Du skal naturligvis være ekstra opmærksom på ham, når han har fået tænder, for der er naturligvis altid en risiko for, at han får bidt et stykke af, som så kan sætte sig fast i halsen - og derfor skal han naturligvis også være under opsyn og det du giver ham, skal være noget han kan kapere og nogenlunde styre - men det er en balance, for øvelse gør jo også mester, og samtidig skal han ikke sidde med noget, som kan være for farligt for ham...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.