Annonce

Annonce

Svar: Vågen hver time hver nat!


26. juni 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mama-A

Tak for dit brev og velkommen til - og hvor dejligt at høre at du har købt to af mine bøger:) Tak for din fine beskrivelse af Baby-T :) Jeg vil naturligvis gerne dele et par tanker med dig.

Når jeg læser dit brev, så får jeg indtryk af at dagsrytmen egentlig fungerer ret godt i øjeblikket. Han sover nu to længere lure om dagen og falder umiddelbart fint i søvn om dagen - han bliver ammet, han bliver svøbt osv. men om dagen går det faktisk rigtig fint. Og det lyder som om at du er meget opmærksom på netop at finde den rigtig balance mellem at sikre ham oplevelser, stimulere ham både motorisk og mentalt og også sikre ham ro, når han har brug for dette - det er super!

Det der hos jer skal ændres er måden han overgiver sig til søvnen på og det handler om søvnassociationer. Han lyder til at være afhængig af både bryst, favn og det at blive vugget for at kunne sove - og det er vigtigt at han nu lærer at falde i søvn uden helt så meget aktivitet fra din side. Han skal naturligvis stadig have masser af nærhed og fysisk kontakt, han skal også ammes, så han får mælk som en fast del af sit putteritual, men han skal lære at sove uden at have brystet i munden og stille og roligt uden at være svøbt eller puttet i din favn.

Der er to steder, hvor jeg tænker at du lige umiddelbart skal prøve at skabe en ændring - for det lyder som om at I er nødt til at tage små skridt af gangen, for at det kan lykkes og med små skridt tænker jeg at det første I skal gøre er at lære ham at sove uden at være i favn og blive vugget - først om dagen.

Det vil sige at du, når han puttes til sin middagslur, skal prøve at amme ham og derefter sætte ham i barnevognen. Han skal sidde op, kikke på verden og så går du en lang tur med ham, hvor han sidder, oplever, mærker vinden i ansigtet osv. Han er på den måde stadig i bevægelse, men han er ikke svøbt og han er ude af din favn. Hvis han har brug for noget at drikke eller sutte på, så kan du tage lidt vand med til ham, som han kan få af f.eks. en kildevandsflaske evt. med tut, du kan også give ham en appelsinbåd eller lignende, som han kan sidde og sutte saften ud af.

Og først når han tydeligt viser sig parat til at sove, så lægger du ham ned og han sover så videre i sin barnevogn.

Det andet sted, hvor der skal sættes ind, er om aftenen, hvor han også skal lære at sove uden at være i favn og uden at få brystet. Han skal igen stadig ammes og han skal naturligt også have masser af nærhed og fysisk kontakt. Han har brug for din hjælp til at finde fysisk ro i kroppen og koble fra overfor omverdenen og derfor vil jeg anbefale at du i stedet for at gå rundt med ham, lægger dig med ham og ammer ham i din seng.

Og stille og roligt skal du så arbejde på at få fjernet brystet inden han sover helt. Han skal stadig være nær dig, men ikke falde i søvn med dit bryst i munden. I skal prøve at nå dertil, hvor han slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.

Jeg vil anbefale at du prøver at koble hans tremmeseng til din seng. Det vil sige fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen, naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Fordelen ved dette er, at han kan blive puttet i egen ...


Annonce

... seng, men du kan stadig være lige ved siden af ham. Du kan berolige ham med dine hænder og kærtegn, du kan lade ham mærke at du er der, hjælpe ham med stillingsskift, beroligende ord osv. og samtidig ligger han i egen seng og lidt på afstand af dig - på den måde vil I alle sove bedre - I sover sammen, der er nærhed, men også bedre plads, end når han ligger i din seng.

Når han falder i søvn om aftenen, så kan det i en periode være en god idé at lade ham ligge i din seng og igen naturligvis sikre at han ikke kan trille nogen steder. Og inden du så går i seng sen aften, så ammer du ham igen i din seng og først derefter flytter du ham over i egen seng, hvor du så igen kan berolige ham med en hånd på brystet osv.

Når og hvis han så vågner i løbet af natten, så kan du i første omgang prøve om du kan få ham videre i søvnen netop ved at han kan mærke dig, du kan hjælpe ham med at blive lagt rigtigt, få dynen om sig igen osv. tale beroligende til ham, så han kan høre at du er der - hvad du nu fornemmer at der er brug for. Og hvis dette så ikke er nok og han er nødt til at få brystet, f.eks. fordi han drømmer rigtig meget lige nu og næsten virker til at have natteskræk - ja så må du naturligvis lægge ham til.

Det der så er vigtigt er, at du forsøger at afkorte amningen mere og mere. Når han søger brystet, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen.

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og ikke får brystet, men netop kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Og det er her, det så sandsynligvis vil hjælpe, hvis han stadig kan være ved siden af dig men i sin egen seng, hvor tremmerne er taget af - så I ligger tæt sammen. Det vil sandsynligvis også hjælpe allerede nu, hvorfor jeg synes I skal forsøge dette med det samme.

Hvis du skønner at det er nødvendigt stadig at svøbe ham tæt i dynen for at få ro på ham og for at han kan finde ud af at sove, så må du naturligvis gøre dette - men det vil være en god idé at han først ammes efter han er svøbt. Det kan lette overgangen fra din favn og ned i sengen, hvis han ammes lige til der, hvor han næsten sover og derefter stille og roligt lirkes væk fra brystet - så han netop lige registrere at brystet ikke er der, men stadig er træt nok til at overgive sig til søvnen ved at du lige luller ham lidt med dine hænder og lidt vuggen, hvor han ligger.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce