Brev:
Smid bleen projekt
Kære Helen.
Det er længe siden vi har spurgt om et af dine gode råd. Men følger din brevkasse flittigt, den er rigtig god at blive klog af.
Men denne gang har vi brug for et råd, som jeg ikke synes vi direkte har kunne finde svar på.
Vores dejlige store dreng fylder 4år til august og bruger stadigvæk ble. Det er ikke noget problem for os, men vi synes det har været og er lidt svært at finde ud af hvornår vi skal starte "smid bleen" projektet - og hvornår han er klar.
Han var lidt interesseret i toilettet for et år siden lige inden han sluttede i dagpleje. Men det tror vi skyldes, at en af pigerne i dagplejen smed bleen der. Hans interesse forsvandt dog helt, da han startede i børnehave. Vi valgte ikke at satse på det store "smid bleen" projekt da der var "start børnehave" projektet.
Det skal siges, at han siden han var 1 år har haft og har meget løs/tynd afføring - hvilket vi af lægerne har fået af vide, at sådan er hans mave åbenbart bare. Han klager tit over at han har ondt i maven et stykke tid inden han har afføring. Nogle gange kan bleerne ikke helt rumme hans afføring, og han har det op på ryggen. Vi han mærke, at det nu går ham på, især over i børnehaven.
Vi har det sidste halve år haft toiletstolen stående fremme på badeværelset og potten også. Vi har prøvet med faste toilettider, at sige nu skal vi lige ud og tisse, men det har han nægtet og slet ikke ville. Vi har prøvet i en periode i foråret at belønne med et klistermærke på en plakat på værelset, hver gang han gik på toilettet/potten - også selv om der ikke var noget resultat. Dette er lidt spændende et par dage, så gider han ikke det mere.
Den sidste måned har det dog pludselig ændret sig lidt, han siger at han tisser i bleen, og har også været lettere at få ud på toilettet (nogle gange). Vi har prøvet i weekender og om ...
... eftermiddagen at gå uden ble. Det har resulteret i flere gange hvor han er kommet løbende og sagt han skulle tisse eller "krudte" (Ja det hedder det hjemme hos os *g*). Han har også afbrudt sin leg udenfor og rendt hen og tisset på potten, som vi har sat uden for. Vi roser og han får klistermærker.
Men han har også dage hvor han evt. sidder og spiser eller ser en film, så tisser han bare. Og siger bagefter at han har tisset i bukserne. Vi er i tvivl om det er fordi han ikke gider at skulle ud og tisse, eller om han i nogle situationer ikke er klar over at det er nu han skal tisse. Det kan ske flere gange på en eftermiddag.
Han bliver lidt flov, når han så har tisset i bukserne. Dette gør vi dog ikke noget ud af andet end at sige, at det gør ikke noget, det var bare et uheld og så får han noget tørt tøj på.
Vi forsøger at læse hans signaler (klager over ondt i maven, eller går lidt væk) og hjælpe ham på toilettet, vi prøver med faste toilettider (morgen vil han dog absolut ikke på toilettet, han tisser altid i bleen der.)
Vi har fået børnehaven med på opgaven og de hjælper ham på toilettet nogle gange om dagen, tror dog ikke det er med så meget resultat, men det virker til at han godt vil. Han er stolt som en pave når det lykkes på toilettet, men han er meget svær at få der ud.
Nu skal vi 3 uger syd på i bil. Her satser vi på at gøre som vi plejer, faste tissetider, ble på når vi er i bilen og på tur, men uden når vi er hjemme.
Hvad er dine tanker - er han klar, eller stadigvæk umoden så han ikke helt er klar over hvornår det sker, eller er han bare dreng, som ikke rigtig gider at skulle afbryde en film, eller andet for at skulle ud og tisse?
Hvad er dine tanker for hvordan vi fortsætter med dette "smid bleen" projekt?
På forhånd tak for dit svar :-) og god sommer.
Venlig hilsen
Lotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.