Svar: Overgangen fra amning til flaske
Kære Helle
Tak for dit brev :)
Det lyder som den rigtige beslutning hos jer at gå over til flaske med modermælkserstatning. Jeres datter har taget fint imod flasken før, og det håber vi at hun bliver ved med :)
Og det er ganske rigtigt, at det vil være godt, hvis du kan trappe over til flaske stille og roligt, så din mælkeproduktion nedsættes langsomt og så hun også vænner sig til at få modermælkserstatning i stedet.
Det lyder meget fint og alderssvarende med 7 amninger i døgnet lige nu, og når hun bliver 6 måneder, vil det ofte være fint med 6 amninger - det er her amningen midt nat, der trappes ud først. I 7 måneders alderen vil de fleste børn trives med 4 amninger (eller flasker) og i 8-9 måneders alderen 3 amninger (eller flasker) og I 10-12 måneders alderen 2 amninger (eller flasker). Antallet af amninger eller flasker trappes altså naturligt ned i takt med at hun bliver ældre og spiser mere og mere rigtig mad.
Når du trapper ud, så vil det være fint at erstatte en amning af gangen. Det vil sige at lige nu, hvor du ammer 7 gange, så vil det være godt at du ammer 6 gange og giver flaske 1 gang. Herefter går du over til at amme 5 gange og give 2 flasker og når hun bliver 6 måneder, så vil det sandsynligvis passe at du ammer 3 gange og giver 3 flasker. Og stille og roligt erstattes hver amning således med en flaske.
Den første amning du skal helt ud af er altså amningen midt nat. Og det kan her måske hjælpe dig at give flaske sen aften, fordi modermælkserstatning ...
... ofte vil mætte hende mere, og dermed gøre at hun på en flaske sover et længere stræk. Det kan derfor være et forsøg værd at introducere en fast flaske sen aften.
De to amninger der forvinder i 7 måneders alderen vil være amningerne formiddag og eftermiddag. Det vil sige at hun skal ammes eller have flaske tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og hun skal således ikke have hverken bryst eller flaske formiddag og eftermiddag. Jeg tænker at det vil være dejligt, hvis du ammer tidlig morgen, så du ikke behøver stå op for at give hende mælk der. Og du kan så overveje at udskifte amningen inden middagsluren med en flaske, vælge at amme hende inden putning om aftenen og så give flaske sen aften. Stille og roligt kan I så begynde at give flaske inden putning om aftenen og til sidst kan amningen tidlig morgen trappes helt ud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil i din datters alder have brug for en del mælk - de fleste drikker 1000 ml i døgnet eller mere. I 7 måneders alderen vil hun måske have brug for 150-200 ml i hver flaske. Derudover skal hun naturligvis have skemad og vand af kop og stille og roligt igang med mere rigtig mad.
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". Den giver dig et rimeligt godt overblik over døgnet hver måned, hvornår hun skal have mælk (amning eller flaske), mad osv. så hun er dækket ind. Derudover er der masser af opskrifter, du kan læse om forskellige fødevarer, mælkebehov osv. :)
Håber dette hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.