Annonce

Annonce

Svar: MANGE konflikter


1. juli 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære frustrede og trætte mor

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre at storebror har fået det bedre. Jeg er naturligvis ked af at høre, at han har fået konstateret børnegigt, men det at få en diagnose gør jo at I kan forklare, forstå og hjælpe på en helt anden måde, og det tænker jeg et eller andet sted må være en lettelse, selvom der naturligvis altid følger bekymringer med og det havde været bedre, hvis han kunne være foruden..!

Og faktisk tænker jeg at netop det, at det går bedre med storebror, godt kan udløse at lillebror lige nu reagerer mere voldsomt. Det at I på en måde har fået lidt afklaring gør måske at der også er faldet lidt mere ro på jeres familie - og det har gjort at der er mere plads til at lillebror kan reagere. Det er ikke unormalt at man ser en forsinket reaktion hos børn.

Og derudover, så spiller lillebrors alder naturligt også ind. Han er på mange måder stadig en meget lille dreng, som har rigtig meget brug for jeres anerkendelse og forståelse og samtidig er han jo også selvstændig og afprøver naturligt grænser, og hvor I med omsorg også skal sætte grænser og prøve at have regler. Det er for de fleste forældre en rigtig svær balance at finde.

Det er rigtigt at søvn nok naturligt spiller ind på overskuddet og lige nu, hvor jeres dreng klare sig igennem dagen uden middagslur, vil han naturligt godt kunne blive ekstra træt og også mangle overskud - det vil sige at det bliver sværere at overskue påklædning, det er sværere at overskue maden på tallerkenen, eller det er sværere at overskue at skulle dele og lege med storebror. Det er her rigtig godt, at I holder fast i fast puttetidspunkt og ritual om aftenen og at I prioriterer at sidde hos ham, så han falder i trygt i søvn i løbet af ca 10 minutter :)

Når I er hjemme kan I godt forsøge at give ham en hvileperiode midt på dagen - ikke for at sove, men for at få slappet af. Måske kan han ligge og lytte til et stykke musik eller I kan læse en bog, som han skal ligge stille, lytte til og slappe af imens. Nogle børn vil have glæde af at få lidt massage eller lignende - og det at få et afbræk i løbet af dagen, kan give mere overskud til resten af døgnet.

Mad spiller også ind på hans humør og overskud. Børn der brokker sig dagen igennem, kan godt mangle mad eller får måske lidt for mange søde fødevarer. Når børn "opføre sig umuligt", så kan det godt være tegn på lavt blodsukker, så får de lidt sødt at spise, blodsukkeret stiger, humøret stiger og de har det godt - men det er kortvarigt, så klinker det af, blodsukkeret falder og det samme gør humøret, ofte endnu mere en før. Så at sikre ham mange små måltider dagen igennem og have fokus på sunde måltider - råkost, grovbolle, et stykke rugbrød eller lignende, vil være rigtig godt.

Det er rigtig fint at I er opmærksomme på at han gerne vil forhandle og at I forsøger at undgå dette. Han vil med den alder han har, naturligt skift mening ofte - det er f.eks. derfor at den bluse han har valgt om aftenen ikke dur om morgenen. I skal være opmærksomme på om I generelt stiller mange spørgsmål. Det kan ...


Annonce

... f.eks. være "Skal du ud at tisse?", "Skal du have en ren ble?", "Vil du have jakke på?", "vil du selv tage dine sko på eller skal jeg hjælpe dig?", "Vil du have den røde eller blå kop?", "Vil du have pastaen her eller her på tallerkenen?" ... Mange af disse spørgsmål stilles fordi vi håber at det minimere konflikterne - det gør det også nogle gange, men de fleste gange, vil det ofte gå lidt lettere, hvis spørgsmålene ikke stilles og I i stedet tager beslutningerne.

I stedet kan I sige "kom vi skal lige tisse inden vi kører", "kom du skal lige have en ren ble på", "jakken skal på når vi skal ud", "kom og få dine sko på", "her er lidt at drikke", "her er din mad" eller lignende. I vælger hvornår det er tid til skiftning, hvornår jakke er nødvendig, I vælger om det skal være den ene eller anden kop, I kommer den mad på tallerkene, som I synes - og så kan han vælge ud fra det der ligger der. Og ja -måske vil han gerne have jordbær, men så kan I måske mødes lidt på halvvejen "du må gerne få jordbær, men du skal lige spise lidt af frikadellen først" - i stedet for at sige f.eks. "du får ikke jordbær, hvis du ikke spiser din frikadelle".

Når man er 3 år gammel, har man rigtig meget brug for opmærksomhed og godkendendelse fra voksne. Man har rigtig meget brug for at blive set og mødt og de har brug for at man lytter og svarer på alle deres spørgsmål. Og de spørger ofte rigtig meget. Det er vigtigt for 3årige at finde ud af, hvordan verden hænger sammen og det gør de ved at spørge "hvorfor dit og hvorfor dat-alderen".


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mange treårige søger den ene forældre mere end den anden og ofte har især den forældre der har modsat køn, særlig interesse. De får i denne alder stadig anfald af fortvivlelse og kan blive meget frustrerede, når verden går dem imod, men de begynder mere og mere at acceptere forslag til andre handlinger og vil også kunne følge enkle anvisninger, når man forsøger at hjælpe dem med at løse et problem, som i første omgang har gjort dem kede af det. Derfor er det vigtigt at I forsøger at rumme ham og alle de store følelser han har, men at I også prøve at komme med forslag, opmuntrer til at forsøge igen osv. når noget ikke bliver helt som han vil - og når han igen er parat til at kunne høre, hvad I siger.

Det er vigtigt for ham at føle sig værdifuld og det er vigtigt at have en rolle i jeres familie. Derfor vil det være en rigtig god idé, hvis I kan prøve at inddrage ham i hverdagen, f.eks. lade ham være med til at komme varer op i indkøbskurven, dække bord, lave mad, gøre rent - de elsker at føle sig betydningsfulde og det er dejligt at kunne hjælpe mor og far. Og det at inddrage ham i f.eks. madlavningen, kan nogle gange også gøre spisetiden ved middagsbordet mere hyggelig...

Jeg har tidligere skrevet til jer og fortalt om hjernes inddeling og vigtigheden af at møde ham, som I også gerne vil have at han møder jer - netop for at få aktiveret de rigtige centre i hjernen .... måske kan I også få noget ud af at læse tidligere breve:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce