Svar: Umulig baby for tiden
Hej med dig
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Ja - det kan sagtens være et tigerspring, som du lige nu mærker. Der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med din dreng lige nu og han lyder til at være meget aktiv både motorisk og mentalt. Han følger rigtig godt med, vil rigtig gerne opleve, stimuleres, mærke og undersøge - og samtidig så bliver det hele også let for meget. Der skal ikke så meget til, før han bliver overstimuleret og træt og det er en rigtig svær balance at finde ud af, hvad der er passende og hvornår det så er for meget.
Din dreng er nu gået fra at være et spædbarn til at være en aktiv lille baby. Han er meget bevidst og skelner mere og mere tydeligt, hvor han er - om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv. Rigtig mange børn vil faktisk i denne alder godt kunne begynde at vise afstandstagen overfor fremmede, de græder, hvis en bedsteforældre eller lignende kommer for tæt på, tager dem op osv. De har det bedst på mors eller fars arm og det er trygt at observere verden derfra.
Motorisk bliver han stærkere, bruger sine hænder mere bevidst, begynder at trille omkring - og det er helt naturligt at når han øver sig motorisk så pludrer han ikke så meget. Netop som du skriver, så kan han have "lagt de pludrende lyde/smil på hylden til fordel for motorisk udvikling" og så kan der sagtens komme en periode igen, hvor han så øver sit sprog og ligger mere stille motorisk - det er som om at han ikke kan det hele på en gang, men er nødt til at koncentrere sig om en ting af gangen.
Om han skal have skemad afhænger helt af hvordan han virker - hvis du ...
... stadig kan mætte ham tilstrækkeligt med mælk, så behøver han ikke grød. Men det at han begynder at søge flasken hyppigere og vågner om natten og gerne vil have flaske, kan godt være tegn på at han har brug for noget andet. Det er dog også sådan, at hvis han ikke spiser tilstrækkeligt i løbet af dagen, så vil han naturligt søge det om natten - derfor er løsningen i første omgang at forsøge at få ham til at spise mere om dagen, hjælpe ham med at koncentrere sig mere om måltiderne, så han i dagtimerne fyldes godt op og ikke behøver spise hver 2 time natten igennem.
Og hvis dette så ikke er tilstrækkeligt, så kan lidt smagsprøver af grød på en ske være en god idé. Det er her en forudsætning at han kan holde hovedet selv, at han bevidst åbner munden for skeen, når du nærmer dig hans mund. Ligesom han skal have en interesse for maden du selv spiser og følge den med øjnene. Hans mave skal også fungere godt, han skal have masser af spytsekretion osv.
Jeg vil anbefale dig meget to af mine bøger:
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
"Helens bog om dit barns udvikling" - hvor jeg beskriver hvordan din dreng oplever verden og hvordan du kan møde ham - fra 0-3 år.
"Helens bog om børn og mad" - hvor jeg beskriver, hvornår og hvordan du går igang med skemaden og videre til familiemaden - fra 0-18 måneder.
Og når alt dette er sagt, så skal du naturligvis være opmærksom på at han jo godt kan få mellemørebetændelse, blærebetændelse eller andet, som kan gøre at han pludselig græder, ikke rigtig vil spise og virker til ikke helt at trives. Det kan derfor være en god idé lige at få ham tjekket af jeres læge.
Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.