Svar: Finde ro i kroppen
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Det lyder fint med de ca 850 ml mme dagligt - Arthur har jo sandsynligvis taget på de sidste uger og i takt med at hans vægt øges, så øges hans indtag naturligt også. Hvis I ikke er i DK på sommerferie, så er der jo også rigtig varmt, hvor I bor og derfor kan hans indtag af mælk/væske godt være lidt højere end det normalt udregnede behov :)
Låsninger i skulder og nakke kan naturligvis give smerter og gøre at han sover dårligt. Det samme kan maveproblemer, forstoppelse osv. og det er rigtig godt at du forsøger at få dette behandlet, så han får hjælp og ikke har ondt. Måske har han brug for smertestillende? Måske kan du prøve med sukkervand, hvis han bliver rigtigt ked af det og virker til at have ondt. Ganske lidt måske bare 25 ml kan virke smertestillende og give ro. Blandingsforhold 1 tsk sukker i 100 ml kogt afkølet vand. Du kan i første omgang prøve at give ham lidt på en teske og samtidig give ham en sut, for at se om det får ham til at slappe af, så han bedre kan overgive sig til søvnen.
Man skal normalt ikke give raske børn kogt vand eller sukkervand - de skal have mælk, fordi de derigennem får næring og der er ingen næring i vand. Din dreng får dog flaske og han spiser normalt rigtig godt og mere end hans udregnede behov og samtidig bor I varmt - og derfor kan det faktisk være okay at prøve med lidt vand. Og netop sukkervand kan virke smertestillende. Man bruger det f.eks. på for tidligt fødte børn, når de skal have taget blodprøver.
Derudover tænker jeg at nogle børn har en meget aktiv mororefleks - det er deres faldrefleks, den der gør at man lige spjætter, har fornemmelsen for at falde, lige der, hvor man er ved at falde i søvn - du kender det sikkert fra dig selv? Når det sker hos os voksne, så mærker vi at kroppen spjætter og derefter sover vi videre, men hos små børn vil deres spjæt ofte være så voldsomt, at de vækkes, bliver kede af det og har svært ved at sove igen.
Her kan det ofte hjælpe at svøbe barnet. Det kan være i et rigtigt svøb, det kan også være i en voksipose, duni-duo, slee-bee og hvad de nu alle sammen hedder. Det at være svøbt kan give barnet en fysisk ro. Han vil føle sig omsluttet og når han spjætter, så støder han ind i klædet og hans spjæt bliver derfor mindre voldsomme, hvorfor han så også bedre vil kunne sove. Jo varmere det er hvor han sover, jo mindre kan du naturligvis svøbe ham.
Nogle gange vil det hjælpe at svøbe ham, der hvor han skal falde i søvn, han kan ...
... bedre overgive sig til søvnen og når han sover godt, så kan du løsne svøbet, så han ikke får det for varmt.
Andre gange kan det være en bedre løsning at du lægger dig med ham og lader ham falde i søvn i din seng, med din nærhed, så du med dine hænder, giver ham den ro, som er nødvendig indtil han sover helt og kan slappe af i kroppen. Når du langsomt flytter dig fra ham og lader ham sove videre, så skal du naturligvis sikre at han ikke kan trille ud af din seng. Selvom han er ganske lille stadigvæk, så vil han lige pludselig godt kunne trille og må naturligt ikke kunne komme til skade.
Nogle børn har glæde af at ligge i en hængevugge, slyngevugge og lignende. Den kan omslutte dem, så de føler sig i en "lille hule" og dermed skærmes for lys og lys og samtidig vugges de. Man kan få nogle som har en fjeder, så når barnet spjætter og bevæger sig, så vugges de blidt og lulles på den måde videre i søvnen. Det kunne måske være en idé hos jer og også en idé, som kan bruges hvor I bor. I visse lande, sover børene naturligt i "hængekøjer" - det er det man bruger lokalt...
Andre børn har glæde af bevægelse, men bryder sig ikke om at ligge i "hule" eller måske er det for varmt at ligge i hule ... Her kan en mulighed være en sansegynge. Den kan hænges kort over jorden, du kan placere en dyne eller lignende på den og din dreng kan ligge og kigge lidt rund og når han sparker eller bruger sine arme og ben, så vugger gyngen lidt og han bliver beroliget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sansegynger fås til forskellige priser og størrelser, nogle gynger kan bære op til 100 kg og kan bruges til større børn. Det kan være praktisk, hvis storesøster også kan gynge med, når lillebror bliver større og den kan evt. hænges op udenfor - igen naturligvis afhængig af vejret, hvor I bor.
Nogle børn har glæde af det man kalder hvid lyd/hvid støj. Det er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde. Idéen er at skabe en konstant lyd, som når vi står med den lille i armene og hvisker shh, shh, shh... - ubevidst laver man her en hvid lyd eller hvid støj.
På samme måde kan nogle børn have glæde af at blive puttet med hjertelyd. Det minder om tiden i livmoderen og giver ro. Man kan købe f.eks. en Doo Doo bamse, man kan også købe eller downloade forkellige beroligende lyde til børn.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke - og rigtig god sommer!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder