Svar: Putning og nætterne

---

Kære Christina

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen :)

Det er normalt at børn i Isaacs alder protesterer over skulle sove. Det er også helt normalt at de har ekstra svært ved at finde fysisk ro og koble fra. Men når det er sagt, så skal de naturligvis ikke være ulykkelige og det er vigtigt at det at sove, stadig forbindes med noget trygt og rart.

Der sker rigtig meget med jeres dreng udviklingsmæssigt. Han er godt igang med separationsfasen, og det betyder at han på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt - samtidig med at han nogle gange også vil skubbe jer fra sig. Præcist som du fortæller at nogle gange vil han op og andre gange mærker du tydeligt, at det ikke er din fysiske kontakt han har brug for, men i stedet din nærhed, det at du er der.

Han er begyndt at kravle og rejse sig ved tingene og og han bevæger sig nu mere og mere ud i verden på egen hånd. Det betyder at han ikke får samme fysiske kontakt i løbet af dage - han sidder ikke længere helt så meget på skødet, han putter og kæler ikke så meget mere, men om aftenen, har han stadig rigtig meget behov for dig, behov for at se dig og mærke dig. Om aftenen er det særlig svært at sove, her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt.

Derfor vil det ofte være nødvendigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give ham den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove. Og nogle gange er det netop hænderne på hans krop, så det er dig, dine hænder, din varme, tyngden fra dine hænder, der hjælper ham til fysisk ro. At lægge ham på maven og stryge ham med dine hænder ned over ryggen og blenumsen, kan måske være der, der gør at han tilsidst falder i søvn. Han ligger i sin seng, du er der, du kærtegner ham, men han er ikke i favn.

Hvis han græder meget, når han bliver puttet, så skal du forsøge at finde ud af, hvad gråden handler om og ud fra dette vurdere, hvordan du så skal hjælpe ham. Hvis han græder fordi han er overtræt efter en lang dag med masser af oplevelser, så er det rigtig fint at lade ham være i sengen og berolige ham med dine hænder, men holde fast i at det er sovetid nu. Men er han ulykkelig, rejser han sig, strækker armene op over hovedet og signalerer "tag mig op", så skal du naturligvis gøre dette. Du skal ikke gå fra et barn, der tydeligt signalerer at have brug for dig.

Nogle gange kan han også hoppe rundt, ikke græde og være ked af det, men snarere vise at han hellere vil lege end at sove - og her kan man godt vælge at gå kortvarigt til og fra, ikke fordi han skal græde, det er ikke en kontrolleret gråd metode, men derimod for at vise ham, at ...

---

---

... du mener at det er sovetid og ikke legetid. Derfor skal man i en sådan situation også gå tilbage, selvom han ikke græder og aldrig være væk i mere end 3 minutter. Og hvis han viser behov for at man er der, når man kommer ind til ham igen, så skal man naturligvis være det. Og hos jer lyder det som om at det i en periode har fungeret at gå til og fra, men lige nu lyder han til næsten at være bange for at I går og derfor skal I lige nu vælge at sidde hos ham, så han mærker og igen fornemmer at I er der.

Og så kan det også være sådan i en periode, at man skal putte sig sammen med barnet. Altså lade ham falde i søvn i dobbeltsengen - tæt med mor eller far, så han får roen og falder helt trygt i søvn, fordi han kan mærke at I er der. Og naturligvis her sikre jer, at han ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Og I kan lade ham ligge i jeres seng og først flytte ham til egen seng, når I sen aften går i seng.

Det kan også nogle gange være en rigtig god idé at koble tremmesengen til jeres seng - fjerne den ene side af tremmesengen og sætte sengene sammen - på den måde kan han blive puttet i egen seng, men I kan stadig ligge ved siden af ham, give ham en beroligende hånd at holde i osv. Og han kan også krybe over og ligge jer ind til jer, hvis han vågner om natten og har brug for den ekstra fysiske kontakt. Igen skal I naturligvis sikre jer at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

---

---

---

Du skriver at han sover i eget værelse og umiddelbart trives med dette - ofte er han umulig at få til at falde i søvn sammen med jer - og det er naturligvis også helt okay, at I fortsat lader ham sove alene, hvis han virker til at trives bedst med dette. Som jeres ritual er lige nu, så får han flaske og kommer derefter over i sin seng. Jeg vil derfor foreslå jer, at I giver ham flaske imens han ligger i sin seng, så han ikke oplever det skift, der er fra favn og ned i tremmesengen. I kan elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden. På den måde løftes hele madrassen lidt op.

Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra forældrene og denne følelse kan let blive forstærket i denne alder, hvor barnet naturligt selv søger adskillelse, men netop har brug for ekstra tilknytning for at kunne adskille sig - og derfor søger forældrene ekstra. Og det kan derfor være en god idé ikke at give flaske først og derefter flytte ham i seng, men i stedet lade ham få flasken, der hvor I ønsker han skal sove. I skal arbejde på at nå dertil, hvor han puttes, får sin flaske, I er der, holder hænderne beroligende på ham, synger en lille godnatsang eller lignende og han slipper flasken, smiler til jer, triller om på siden og falder i søvn.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---